*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Muslimske mænd er dejlige

"De trænger til at vide, at den understrøm af mistroiskhed og fordømmelse, som mange af dem (op)lever med i hverdagen, ikke deles af os alle".

Udover arbejdsløse, så kan jeg ikke komme i tanke om en ”samfundsgruppe”, der er underlagt så meget mistroiskhed og forfølgelse som muslimske mænd.

Kvindeundertrykkende, terrorister og voldelige er nogen af de primære og primitive konnotationer, man som muslimsk mand lider under. En ufravigelig skygge.

Og ja, der er klaphatte i moskeerne rundt omkring, og der er store problemer i visse muslimske miljøer - som der er kristne klaphatte i kristne miljøer mv. Men det berettiger ikke til en generaliserende tale om muslimer.

5 % af befolkningen i Danmark er muslimer, men kigger man i mediebilledet skulle man tro muslimerne er overalt. Jeg bekymres ved, at vi forfølger uskyldige mennesker pga. deres religion, som hver dag skal opleve uretfærdige benspænd i det samfund, de forsøger at bidrage til på lige fod med alle andre.

Benspænd – som at ikke kunne komme ind på diskoteket, og samtidig ser ens etniske danske kammerater suse forbi. Ikke at kunne få en læreplads, fordi han hedder Ali og ikke Anders. At blive fravalgt af etniske danske kvinder, fordi man tror, at et forhold til en muslimsk mand er undertrykkende og frihedsberøvende. Opleve, at man bliver fordømt, fordi man tror på Allah.

Og lige præcis det med ikke at generalisere og fordømme islam er dér, hvor vi svigter vores ansvar.

41 % i en undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 svarer ja til spørgsmålet om: ’Får angrebene i Europa udført af islamiske terrorgrupper dig til at se med større bekymring og skepsis på den brede gruppe af muslimske medborgere?’

Det er en skræmmende stor andel, som lader sig fordærve af frygten.

Mange mener, at muslimer og særligt muslimske mænd er for dårligt integreret i vores samfund. Men jeg forstår ikke, hvorfor man så ikke selv går forrest i integrationen? Hvorfor åbner man ikke døre, i stedet for konstant at smække dem i? Det giver jo sig selv, at man ikke (aldrig) bliver integreret i et samfund, hvor man dybest set ikke er velkommen. For mig er det en dansk værdi at møde andre mennesker med åbent sind og respekt – og ikke generalisere ud fra hverken religion, hudfarve, seksualitet eller politisk overbevisning.

Hvorfor kan så mange ikke skelne ondskab og terror fra moderate muslimers tro? Islamisme er ikke islam. Der bor 250.000 muslimer i Danmark, hvordan er vi havnet dér, hvor vi ikke ser på dem som ligemænd? For det er de. Jeg er ikke mere dansk end min ven Hussein, for at blive i den fortærskede danskheds-debat. Hvorfor er nuancerne forsvundet? Giver det ikke anledning til refleksion, at de liv som terroristerne tager først og fremmest er muslimers?

Muslimske mænd er lige så dejlige, dumme, dovne, ihærdige, charmerende, platte og hjertelige som alle andre mænd.

Og muslimske mænd trænger til at få nogle positive ord med på vejen. De trænger til at vide, at den understrøm af mistroiskhed og fordømmelse, som mange af dem (op)lever med i hverdagen, ikke deles af os alle. Vi er mange, der ikke tænker sådan.  Vi er mange, der betragter dette lands borgere som ligesindede. Uanset hvad man tror på eller hvilken hudfarve man har. For det er det vi er – ligesindede mennesker først og fremmest.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Camilla Schwalbe (f.1986) er debattør og kommunikationsrådgiver og partner i SIVIL, Danmarks første socialøkonomiske kommunikationsbureau.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her