*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Er Joachim B. Olsen og Ole Birk Olesen kvindefjendske?

Det er på alle måder ufrivilligt morsomt, når Liberal Alliance forsøger at fremstille sig selv som et moderne parti, når et par af partiets ideologiske frontløbere har et kvindesyn, der hører 50'erne og tiden før da til.

Man kan sige meget om Liberal Alliance, og det gør jeg skam også, men de to politikeres kvindesyn overhaler deres ideologiske udgangspunkt indenom.

Liberal Alliance forsøger sig ellers med at skabe et billede af et parti, der er progressivt, moderne og en samling af ”firstmovers” i den globale verden.

Jeg gider ikke hidse mig gevaldigt op over de kommende ord, de taler for sig selv, og derfor nøjes jeg blot med tørt at konstatere, at Liberal Alliance, med disse to partiprofilers udtalelser in mente, fremstår kvindefjendsk. Deres kvindesyn, der nærmest er taget ud af et afsnit af TV-serien ”Mad Men”, harmonerer i mine øjne dårligt med de frihedsværdier Liberal Alliance påberåber sig.

Joachim B. Olsen siger blandt andet, at lønforskellen mænd og kvinder imellem på 17% skal forklares med, at mænd er mere ambitiøse end kvinder. Og videre og værre endnu - at kvinders arbejdskraft er mindre værd:

”Vi kender alle til familier, hvor kvinden selvfølgelig prioriterer arbejdet, men hun vil også gerne være derhjemme sammen med børnene, mens manden har mindre imod at være væk hjemmefra. I gennemsnit er mændene mere ambitiøse rent karrieremæssigt, og det afspejler sig i lønnen. Det er fuldstændig ukontroversielt, at man får det i løn som ens arbejdskraft er værd, siger han”.

Altså ikke noget med strukturel ulighed eller et par ord om, at samfundet stadigvæk bygger på en patriarkalsk opfattelse. Næh, nikke-nej, det handler om, at vi er mindre ambitiøse og vores arbejdskraft er mindre værd end mænds.

Og så er der Ole Birk Olesen, der leverer en verbal lussing til kvindekønnet, som kan mærkes langt ind i næste uge. Ordene er fra 2011, og der er sket meget siden, blandt andet er Ole Birk Olesen blevet udnævnt som transportminister i går. Læs hans syv anklager mod kvinder her:

1. ”Jeg anklager kvinder for grundlæggende at være uden moral og ære. De er fyldt med kærlighed til deres nærmeste, men moral og ære besidder de ikke. Spørg en kvinde, hvad hun mener om dit og dat i samfundsdebatten, og hendes svar vil afspejle hendes egne og hendes nærmestes interesser og intet andet.

2. Jeg anklager kvinder for af samme grund (anklage nummer 1) at være ude af stand til at opbygge og opretholde en levedygtig menneskelig civilisation. Hvis alle folk blot havde deres eget bedste som deres højeste målestok, så ville vores verden bryde sammen i strid og kævl og krig.

3. Jeg anklager kvinder for at være i deres følelsers vold og uden tilstrækkelig kontakt med deres forstand.

4. Jeg anklager kvinder for at være ude af stand til at bestyre magt med moderation. Det ses af det forhold mellem mand og kvinde, som findes i de fleste ligestillede parforhold, hvor en mand, der ikke yder konstant modstand mod sin kvindes forsøg på at forme ham, tryne ham, dominere ham, meget hurtigt vil blive forvandlet til en undersåt i et tyrannisk hjemmematriarkat.

5. Jeg anklager kvinder for at være uærlige om, hvad de i virkeligheden foretrækker i forholdet mellem mænd og kvinder, når det handler om ”ligestilling”. Jeg har endnu til gode at møde den kvinde, som ønsker, at kvinders fordums forpligtelser over for mænd skal afskaffes, men som ikke samtidig mener, at mænds gamle forpligtelser over for kvinder skal bevares aldeles uændrede.

6. Jeg anklager kvinder for at være tryghedsnarkomaner, der dog alligevel føler ret til at beklage sig over og kræve andel i de fordele, som mænd høster, fordi mænd modsat kvinder tager chancer.

7. Jeg anklager til sidst kvinder for at være jantelovsdyrkere i ethvert spørgsmål, hvor mænd er dygtigere end kvinder. Ingen mand har nogensinde anfægtet, at kvinder er bedre til at tage sig af pylrede børn med feber, tale i telefon i meget lang tid, pakke til ferierejser og skabe hygge i hjemmet. Men at møde en kvinde, som anerkender, at mænd er bedre til noget som helst andet end det, der kræver ren muskelkraft, er lige så svært som at finde en nål i en høstak”. Læs mere her.

Tak for kaffe!

Man efterlades med det indtryk, at de to LA-profiler mener, at kvinder er uduelige, svage, uærlige skabninger. Og de repræsenterer nu et regeringsbærende parti. Det giver stof til eftertanke. Verden går nu nok videre med de to på tinge, det interessante spørgsmål er bare, hvilken vej? Tilbage til kogegryderne?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Camilla Schwalbe (f.1986) er debattør og kommunikationsrådgiver og partner i SIVIL, Danmarks første socialøkonomiske kommunikationsbureau.
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her