*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Husk nu på, at størstedelen af ofrene for Islamisk Stats terror er muslimer

Ekstremister og folk der vil tage eget og andres liv i kampen mod demokratiet, er ikke kristne, muslimer eller andet. De er først og fremmest de største kujoner af alle.

Terroren er ikke længere fremmed i Europa, den er virkelig og nærværende. Paris, London, Madrid og Bruxelles. Og hvis man tæller alle forsøg på attentat mod den vestlige verden med, så er billedet endnu mere skræmmende.

Og den onde sandhed er, at vi ikke kan undgå terror. Folk der er villige til at ofre deres eget liv for et galt syn på verdenen, dem kan vi aldrig undslå os.

Men vi kan forsøge at stoppe tilstrømningen til de radikaliserede i miljøer. Vi kan fastholde, at ingen i Danmark må leve bag nedrullede gardiner og at tilknytningen til uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og foreningslivet er en samfundskontrakt, vi alle er underlagt. Vi kan fastholde vores frihedsværdier og vores sociale normer om, at vi kommer hinanden ved.

Men vigtigere endnu, så kan vi insistere på ikke at fordømme muslimer og islam som religion, men blot konstatere, at terrorisme – som vi ser det nu – er gale mørkemænds værk.

Og lige præcis det med ikke at generalisere og fordømme islam er dér, hvor vi svigter vores ansvar.

41 % i en undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 svarer ja til spørgsmålet om: ’Får angrebene i Europa udført af islamiske terrorgrupper dig til at se med større bekymring og skepsis på den brede gruppe af muslimske medborgere?’

Det er en skræmmende stor andel, som lader sig fordærve af frygten.

Hvorfor kan så mange ikke skelne ondskab og terror fra moderate muslimers tro? Islamisme er ikke islam. Der bor 250.000 muslimer i Danmark, hvordan er vi havnet dér, hvor vi ikke ser på dem som ligemænd? Hvorfor er nuancerne forsvundet? Giver det ikke anledning til refleksion, at de liv som terroristerne tager først og fremmest er muslimers?

Er vi virkelig blevet så ureflekterede og banale, at når terrorister selv hævder, at de slår ihjel i Allahs navn, så berettiger det en kobling til den islam, som er lige så moderat, som den kristendom, det brede flertal dyrker i Danmark? At når de hedder Islamisk Stat, betyder det, at det er religionen Islam den er gal med? Og hvorfor laver vi ikke samme kobling, når for eksempel ”Danskernes parti” udgyder vederstyggelige ord?

Det er sørgeligt, at så mange har købt den præmis. At gøre en gerning i en religions eller ideologis navn må ikke betyde, at det partout er religionen eller ideologien den er gal med. Anders Breivik har eksempelvis en kulturkristen baggrund og hans såkaldte manifest var fyldt med kristen retorik og symbolik. Han slog 77 mennesker ihjel. Det gør ikke alle kristne ansvarlige.

I min optik, har mine muslimske venner lige så meget til fælles med terroristerne i Bruxelles som mine etniske danske venner har.  Ingen af os har noget med ideen bag terroren at gøre.

Men jeg oplever til gengæld klart, at mine muslimske venner har det sværere med fundamentalisme og islamisme. De tager det ind på en anden måde. Deres sorg og vrede er ikke større end min, men de forholder sig anderledes til det.

Jamen indikerer det så ikke, at der er en kobling? Nej, det betyder desværre bare, at det er blevet en nærmest uimodsagt sandhed i folkedybet, at de som muslimer har noget til fælles med terrorismen. De føler sig derfor kaldet eller tvunget til at gå ud og undsige terroristers værk.

Men folkedybet tager så grueligt fejl. Og det kan koste os sammenhængskræften. Ingen muslimer skal gå ud og ”undskylde”, og vi må som samfund ikke tvinge dem til det.

Vi må ikke lade den – begrundede – frygt æde os op. Vi må ikke polarisere. Vi må ikke blive kilden til had, fordi vi lader moderate muslimer tage skylden for gale mænds værk.

Husk nu på, at langt størstedelen af ofrene for Islamisk Stats terror er muslimer. Både hvad angår liv og forråelse af en religion.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Camilla Schwalbe (f.1986) er debattør og kommunikationsrådgiver og partner i SIVIL, Danmarks første socialøkonomiske kommunikationsbureau.
Seneste blogs
Af Finn Slumstrup
24.06.17, 09:41
Hvorfor taber Fyn i kampen om statslige arbejdspladser? Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
23.06.17, 22:41
Nu med skandalejournalisten Sandy French som øverste chef Læs mere
Af Mikael Jalving
23.06.17, 17:18
Jeg stirrede på hans kontrafej, den kæmpe næse i midten af det kødfulde ansigt. En smuk mand, ja, på samme måde som skuespilleren Denzel Washington, skønt hans storhed var ikke skuespil, men åndelighed indlejret i musik. Læs mere
Af Annika Smith
23.06.17, 16:27
… og får næsten ondt i maven af det. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
23.06.17, 14:35
25 år efter EM-guld: Tilskuere og tv-seere falder fra. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.06.17, 08:55
Næ, mennesker, som de er flest, har kun fordomme, hvis de ikke har andet at gå efter. Læs mere
Af Josephine Fock
23.06.17, 06:38
Hele sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks har været fyldt af spin, løgn og lovbrud. Vores demokrati fortjener ministre, der taler sandt og agerer efter lovens regler. Læs mere
Af Victor Boysen
22.06.17, 15:01
Det er synd for de kongelige, at de ingen rettigheder har. Lad os slippe dem fri. Læs mere
Af Maria Bille Høeg
22.06.17, 13:18
Vores ekstremt omfattende velfærdsstat har den slagside, at det personlige ansvar er ved at lide en stille kvælningsdød. Det så vi et skræmmende godt eksempel på forleden. Læs mere
Af Jens Kindberg
22.06.17, 10:38
Hvis Frank Jensen var en ludobrik, så var han slået hjem. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her