*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Husk nu på, at størstedelen af ofrene for Islamisk Stats terror er muslimer

Ekstremister og folk der vil tage eget og andres liv i kampen mod demokratiet, er ikke kristne, muslimer eller andet. De er først og fremmest de største kujoner af alle.

Terroren er ikke længere fremmed i Europa, den er virkelig og nærværende. Paris, London, Madrid og Bruxelles. Og hvis man tæller alle forsøg på attentat mod den vestlige verden med, så er billedet endnu mere skræmmende.

Og den onde sandhed er, at vi ikke kan undgå terror. Folk der er villige til at ofre deres eget liv for et galt syn på verdenen, dem kan vi aldrig undslå os.

Men vi kan forsøge at stoppe tilstrømningen til de radikaliserede i miljøer. Vi kan fastholde, at ingen i Danmark må leve bag nedrullede gardiner og at tilknytningen til uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og foreningslivet er en samfundskontrakt, vi alle er underlagt. Vi kan fastholde vores frihedsværdier og vores sociale normer om, at vi kommer hinanden ved.

Men vigtigere endnu, så kan vi insistere på ikke at fordømme muslimer og islam som religion, men blot konstatere, at terrorisme – som vi ser det nu – er gale mørkemænds værk.

Og lige præcis det med ikke at generalisere og fordømme islam er dér, hvor vi svigter vores ansvar.

41 % i en undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 svarer ja til spørgsmålet om: ’Får angrebene i Europa udført af islamiske terrorgrupper dig til at se med større bekymring og skepsis på den brede gruppe af muslimske medborgere?’

Det er en skræmmende stor andel, som lader sig fordærve af frygten.

Hvorfor kan så mange ikke skelne ondskab og terror fra moderate muslimers tro? Islamisme er ikke islam. Der bor 250.000 muslimer i Danmark, hvordan er vi havnet dér, hvor vi ikke ser på dem som ligemænd? Hvorfor er nuancerne forsvundet? Giver det ikke anledning til refleksion, at de liv som terroristerne tager først og fremmest er muslimers?

Er vi virkelig blevet så ureflekterede og banale, at når terrorister selv hævder, at de slår ihjel i Allahs navn, så berettiger det en kobling til den islam, som er lige så moderat, som den kristendom, det brede flertal dyrker i Danmark? At når de hedder Islamisk Stat, betyder det, at det er religionen Islam den er gal med? Og hvorfor laver vi ikke samme kobling, når for eksempel ”Danskernes parti” udgyder vederstyggelige ord?

Det er sørgeligt, at så mange har købt den præmis. At gøre en gerning i en religions eller ideologis navn må ikke betyde, at det partout er religionen eller ideologien den er gal med. Anders Breivik har eksempelvis en kulturkristen baggrund og hans såkaldte manifest var fyldt med kristen retorik og symbolik. Han slog 77 mennesker ihjel. Det gør ikke alle kristne ansvarlige.

I min optik, har mine muslimske venner lige så meget til fælles med terroristerne i Bruxelles som mine etniske danske venner har.  Ingen af os har noget med ideen bag terroren at gøre.

Men jeg oplever til gengæld klart, at mine muslimske venner har det sværere med fundamentalisme og islamisme. De tager det ind på en anden måde. Deres sorg og vrede er ikke større end min, men de forholder sig anderledes til det.

Jamen indikerer det så ikke, at der er en kobling? Nej, det betyder desværre bare, at det er blevet en nærmest uimodsagt sandhed i folkedybet, at de som muslimer har noget til fælles med terrorismen. De føler sig derfor kaldet eller tvunget til at gå ud og undsige terroristers værk.

Men folkedybet tager så grueligt fejl. Og det kan koste os sammenhængskræften. Ingen muslimer skal gå ud og ”undskylde”, og vi må som samfund ikke tvinge dem til det.

Vi må ikke lade den – begrundede – frygt æde os op. Vi må ikke polarisere. Vi må ikke blive kilden til had, fordi vi lader moderate muslimer tage skylden for gale mænds værk.

Husk nu på, at langt størstedelen af ofrene for Islamisk Stats terror er muslimer. Både hvad angår liv og forråelse af en religion.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Camilla Schwalbe (f.1986) er debattør og kommunikationsrådgiver og partner i SIVIL, Danmarks første socialøkonomiske kommunikationsbureau.
Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her