*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg slår sgu op med dig, Danske Bank

Og det nytter ikke noget at ringe til min mor, for hun gør det samme.

Kære Danske Bank

Det her brev er svært for mig at skrive. For du og jeg har jo holdt sammen i over 20 år, og jeg har aldrig haft andre end dig. Jeg husker den første gang, vi mødtes over min lønseddel og siden blev en del af hinandens liv. Du gav mig mit første lån, da jeg skulle flytte hjemmefra. Og du viste forståelse, dengang jeg var ung, uforsigtig og havde nogle overtræk i træk. Da jeg blev arbejdsløs, satte du også afdragene på mit lån i bero, til jeg fik job igen. Så jeg har meget at takke dig for. Og omvendt! Mit parti og jeg bakkede jo eksempelvis op om bankpakke 2 for at redde dig ud af den finanskrise, som du og din sektor ellers selv havde bidraget til med spekulation, overdreven risikovillighed og udlån af for mange penge uden dækning. Jeg har bagefter fået at vide, at din bankpakke var ”Danmarkshistoriens største tyveri”. Og økonomiprofessor Tom Engsted har fortalt mig, at staten gamblede med skatteydernes penge uden at kræve et rimeligt ’risikojusteret’ afkast i betaling”.

Men hvad vidste jeg? Du fortalte mig, at du ville bryde sammen, hvis ikke du fik præcis den pakke, du bad om – og jeg lukkede nok naivt øjnene for, at dine aktionærer tjente ufortjent mange milliarder på grund af den. I hvert fald sagde jeg ikke fra.

Derfor kommer det nok som et chok, når jeg nu fortæller dig, at jeg forlader dig og ikke vil finde mig i din etiske utroskab mere. Hvad snakker jeg om, spørger du måske? Ja, hvad tror du?! Jeg snakker selvfølgelig om det, du har rendt rundt og lavet i Estland. Om dine fire konti, som det brutale regime i Aserbajdsjan i 2012-14 sendte 18 milliarder igennem for bl.a. at bestikke politikere, embeds- og mediefolk. Hvorfor i himlens navn har du ikke sagt noget? Hvorfor er det først nu, i 2017, når du afsløres af medierne, at du indrømmer at have brudt hvidvaskreglerne ved ikke at gribe ind? Hvad er det for noget svineri? Og hvem tror du, du narrer her? Det er jo ikke første gang, du forholder mig sandheden: 

Jeg ved alt om din investeringsaffære med selskabet HeidelbergCement, der er i strid med international ret samarbejdede med israelske bosættere på den palæstinensiske Vestbred. Det er heller ikke mere end et halvt år siden, at du og din ven Nordea lod kriminelle netværk hvidvaske milliarder gennem jeres konti. Og ikke nok med det: Da du i 2013 blev pinligt afsløret i intim finansiel omgang med atomvåbenproducenter, droppede du dem igen og lovede mig bod og bedring. Du lavede en ”sortliste” over 27 firmaer, som du af etiske grunde ikke ville investere i fremover, og jeg blev så glad. Men hey! Dagen før vi skulle fejre min 41 års fødselsdag, kunne jeg så læse i bladene om hende din nye digitale dulle: Investeringsplatformen ”June”. Gennem hende investerer du åbenbart alligevel i 14 af dine sortlistede firmaer. Firmaer som bl.a. producerer atomvåben, klyngebomber og landminer og som beskyldes for brud på arbejds- og menneskerettighederne. Tænk at du kan se dig selv i øjnene? 

Det siges, at man kan grine hele vejen til banken. Hvor du griner hele vejen til nu, ved jeg ikke. Men det må være et mørkt sted blottet for etik og moral. Hvad du ellers kan have begået bag min ryg, tør jeg ikke tænke på. Jeg væmmes ved tanken om, at du har haft din ene hånd langt oppe i min privatøkonomi og befamlet mine finanser, mens du med din anden har flettet fingre med diktatorer, kriminelle netværk, skattely, israelske bosættere og bombemagere. Derfor siger jeg farvel. Og det nytter ikke noget at ringe til min mor, for hun gør det samme. Hils min søde rådgiver René og sig, at jeg vil savne ham og ville ønske, jeg kunne tage ham med. For Danske Bank, du er en slyngel. Og jeg – og alle andre – fortjener en bank bedre end dig.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Annika Smith (f. 1976) er uddannet sociolog og er oprindeligt fra Færøerne. Hun har været ansat i FN og EU-systemet og er til daglig engageret i SF, hvor hun har været en del af landsledelsen og stedfortrædende medlem af Folketinget. I øjeblikket er hun kandidat til kommunal- og regionsrådsvalget i Hovedstaden. Annika blogger om samfund og politik med ræverødt og refleksivt blæk.
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her