*

Sløret blev løftet - men hvad så nu?

Med denne blog stikker jeg hovedet direkte ind i en tornado. For i øjeblikket er der kun plads til forargelse efter programmet ”Moskéerne bag sløret”. Journalisten efterspørger fordømmelse, politikeren efterkommer ønsket og opnår taletid og den oprørte borger beroliges. 

Vi er alle sammen som hamstere i et hjul. Vi løber og løber efter at overgå hinanden i at tage afstand, indtil kræfterne slipper op. Jeg har selv fordømt de tåbelige kommentarer, vi har været vidne til. Spørgsmålet er bare, hvad der står tilbage, når stilheden og eftertænksomheden sænker sig?   

For kameraet stopper med at snurre på et tidspunkt. Mikrofonen retter sig et nyt sted hen – og hvad sker der så?  

Vi har fået belyst, at der i visse moskéer hersker kæmpe problemer. Det må og skal vi ikke negligere. Men det vidste vi vel egentlig langt hen ad vejen godt.

Når jeg personligt de seneste uger er blevet spurgt, har jeg selvfølgelig fordømt de tåbelige kvindeundertrykkende og antidemokratiske udtalelser. For det gør jeg jo. Fordømmer det. Men samtidig ville jeg ønske, at der var plads til nuancerne i debatten.

Jeg er blevet interviewet til selvsamme dokumentar i den indledende fase. 30 minutters interview, hvor jeg undervejs blandt andet redegør for det gode arbejde mange muslimske organisationer også laver. Eksempelvis i forhold til det vigtige antiradikaliseringsarbejde. Der er vi dybt afhængige af at samarbejde med muslimske miljøer, fordi de har en stærkere stemme, end vi har som myndighed. De kan simpelthen bedre nå dem, som er ved at vælge den forkerte vej.  Det påpeger stort set alle eksperter – og det lytter vi selvfølgelig til. De nuancer kom ikke med i et eneste af de fire programmer. 

Det ændrer ikke på, at TV 2 har belyst et ekstremt vigtigt samfundsemne fyldt med udfordringer. Jeg tillader mig bare at spørge: Kunne et mere nuanceret program have gjort mere for integrationen?

Seks muslimske organisationer heriblandt den nye kvindemoské sendte med det samme en pressemeddelelse ud, hvor de anerkendte udfordringerne, der hersker i visse muslimske miljøer. Det fik dog ikke megen opmærksomhed. Til gengæld har det fået stor opmærksomhed, at 31 imamer gik sammen om at stille spørgsmålstegn ved TV2s dækning, men nægtede at se indad. Imamer, der i høj grad kom fra de samme moskeer, som TV2 dokumentaren lige havde vist, at der var problemer med. Det skabte stor opmærksomhed. Naturligt nok. For det er en selvskabt plage, når man ikke tager afstand fra de åbenlyst kvindefjendtlige holdninger og helt skyder problemet væk fra en selv.  

Vi er enige om, at det er et stort problem, at disse skadelige råd og holdninger stadig praktiseres i Danmark. Et andet væsentligt problem er, at de fås tåbelige holdninger, kommer til at skygge for det store tavse flertals. 

For virkeligheden er ikke så sort og hvid, som hverken imamernes eller TV2s dokumentar kan give indtryk af. Virkeligheden er heldigvis meget anderledes. Langt de fleste danske muslimer er demokratisk sindede lige som du og jeg. De står op, går i skole, på arbejde, har en familie de elsker – og et retssamfund de respekterer. Men det glemmer vi, når bølgerne går højt og debatten ikke har plads til nuancer. 

Det ændrer dog ikke ved, at vi skal kræve svar. Fra organisationer, imamer og politikere. Vi er måske ikke alle en del af problemet. Men vi er utvivlsom en del af løsningen. Og derfor har offentligheden krav på svar.

Og til os politikere er det oplagte spørgsmål: Hvorfor gør I ikke bare noget ved det?

I København er vi i fuld gang. Mens nogle politikere snakker om at jævne moskéer med jorden, ønsker vi, at vi tager kampen op ansigt til ansigt. I Københavns Kommune kræver vi, at vores samarbejdspartnere på tværs af interesser og religion underskriver et demokratisk charter. De skal skrive under på basale menneskerettigheder og demokratiet – og overholdes det ikke, så afbrydes samarbejdet. Selvfølgelig er der konsekvenser. Men vi tror på, at en åben dialog er stærkere end en den kortsigtede bulldozer.

I kommunerne har vi ikke regeringens privilegium. Vi kan ikke bare sætte os ved rattet og køre frem og tilbage over de moskéer, vi er utilfreds med. I København såvel som i resten af landets kommuner er vi nødt til at finde konkrete løsninger på konkrete problemer. For problemet forsvinder ikke uanset hvor stærkt vi kører, eller højt vi råber. Eksperternes bedste råd er, at tage fat om problemerne ved dagslys. Det bedste våben er at holde udfordringerne oppe ved jordens overflade, hvor vi kan tage kampen i demokratiets ånd med de danske værdier som fanebærer. Ellers skubber vi problemerne ned i kældre, hvor de formørkede tanker ikke får modspil fra lysende begavede holdninger. 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Anna Mee Allerslev er Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København. Hun er født i Sydkorea i 1984 og opvokset i Greve på Vestegnen. Anna Mee er medlem af Radikale Venstres Hovedbestyrelse, Forretningsudvalg og er formand for parties kommunalpolitiske netværk. I 2009 blev hun valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation og tiltrådte i 2011 som Radikales eneste borgmester i Danmark. Anna Mee er uddannet ba.scient.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
01.07.16, 10:01
Der er opstået en mat, lemmingeagtig stemning i busser og tog, lufthavne, læskure, køer, venteværelser, på caféer, natklubber og folkebiblioteker. Læs mere
Af Holger K Nielsen
30.06.16, 15:44
EM i fodbold har indtil nu ikke været en udelt fornøjelse. For mange hold, for mange dårlige kampe og slidte spillere gør, at der har været langt mellem snapsene. Med det islandske vulkanhold som undtagelsen. Om end det må erkendes, at fascinationen mere ligger i myten om David mod Goliath end i smukt fodboldspil. Læs mere
Af Finn Slumstrup
30.06.16, 11:01
Det er et deprimerende politisk teater, der udfolder sig i kølvandet på den britiske folkeafstemning. Læs mere
Af Louise Holck
30.06.16, 10:51
Vi kan ikke være bekendt at isolere børn helt ned til 15-årsalderen i op til flere uger. Det er i strid med Børnekonventionen og en lang række internationale anbefalinger. Læs mere
Af Anders Vistisen
30.06.16, 10:11
Disse dage er skelsættende i Europa, det er en tid, hvor folk er gået amok i snæversynede nationalistiske interesser. Hvor landene i Europa kæmper mod hinanden i en indbydes kamp, hvor der kun kan være en vinder - resten er tabere. Læs mere
Af Mikael Jalving
29.06.16, 12:33
EU-kommissæren har stadig ikke fattet en krone af krisen og lader som om, at fem og syv er lige. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
27.06.16, 19:19
Det er ikke så let, når man går mere op i taktik end i at gøre noget for Danmark. Læs mere
Af Angela Brink
27.06.16, 17:42
Udskamning fra elitære debattører kombineret med oplevelsen af at stå over for problemer, hverken meningsdannere eller politikere synes at tage alvorligt, fører til såkaldt hadefuldt sprog. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
27.06.16, 17:32
23. juni er langt mere end en lærestreg. Det er en gedigen knockout, hvor resterne af EU’s gebis ligger spredt i alle fire ringhjørner. Læs mere
Af Anders Vistisen
27.06.16, 13:33
23. juni kommer til at stå som en skelsættende dag i EU´s historie. Det blev dagen, hvor briterne med deres direkte fuck-finger til jubel-europæerne vendte EU - ikke Europa - ryggen! Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her