*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Neger-debat har overtaget agurketidspladsen fra muslim-historier

Der er intet, der er helligt i Danmark. Det er derfor, vi gør grin med alt lige fra blondiner til handikappede, sorte, århusianere og mænd med hang til yngre kvinder. Men er det overhovedet vigtigt?

Indtil for et par år siden, vidste man lige så stor sikkerhed som at solen står op i øst, at hver sommers mediebillede ville være præget af historier om ”muslimer”. Faktisk blev det på et tidspunkt så udtalt, at det – hvilket ellers ikke ses hver dag – førte til en vis selvransagelse i pressen.

Siden er der opstået et nyt agurketidsfænomen: Debat om alt muligt, der måske/måske ikke kan klassificeres som racistisk – typisk eksemplificeret ved noget, der har med afrikanere eller såkaldt sorte at gøre.

Utilsigtet har Statsradiofoniens radiokanal P3 kommet til at sætte gang i sommerens – kan vi kalde det ”neger-gate” – ved at indbyde lytterne til at ringe ind med deres mest grænseoverskridende vittigheder. Det fik en ung kvinde med direkte kloakering til Dagbladet Politikens spalter til at anklage kanalen for at være racistisk og krænke hende, fordi – tadah – hun er sort. Det førte til, at DR3-værterne og deres horder af chefer og vikarierende chefer måtte gå bodsgang og erkende, at segmentet ”LOL.dk” var uskarpt og utilsigtet krænkende. Man kan se nogle af vittighederne opsummeret HER.

Men de øvrige medier lugter nu papirsblod og kaster sig over neger-fænomenet. Det er nemlig taknemmeligt for den sommerferieramte redaktion. For ”muslimer” udgør en gruppe, der kan svare igen, al den stund, at ”muslimer” er mennesker, der har islam som trosretning og dermed har et art fællesskab (selvom der er myriader af måder at være muslim på). Det har ”afrikanere” eller ”negre”, som det kaldtes i ”hele Danmarks Radio” ikke. 

Netop fordi ”negre”, ”afrikanere”, ”sorte” eller hvad man nu kalder det, ikke er en bestemt gruppe, så er det dejligt opportunt at drysse ud over spalterne. Ingen kan svare igen, fordi der ikke er nogen bestemt gruppe. Netop derfor bliver det bare en enkelt ung kvinde med eksponering i Politiken og med en særligt udviklet evne for at opsøge krænkelser eller en intellektuelt vildfaren mand fra Ærø, der har taget anstød af en lokal cafeejers logo, som bliver dem, der kommer til at fremstå som repræsentanter for alle med afrikansk blod i årene. Det er komplet gak og den værste form for masturbationsjournalistik, hvor man bare sidder i sin egen lille, perverse skrivehule og genererer klik uden tanke for, hvorvidt den journalistik, man lægger brand til, virker befordrende eller fordummende på den offentlige bevidsthed.

Det er min oplevelse, at noget af det, der blandt andet kendetegner danskere, som de er flest, er, at for os er der intet, der er helligt. Der er heller ingen, der er hellig. Det vil sige, at der i virkeligheden ikke er nogen, der kan forvente at gå ram forbi, når det handler om at blive mødt med dårlig ”humor” eller nådesløs kritik. Men samme kompromisløshed gør sig også gældende i venligheden, omsorgen og nysgerrigheden, hvor de fleste danskere hellere forholder sig til det enkelte menneskes adfærd og person, end dennes seksuelle orientering, handicap, hjemby eller hudfarve. Det er også en af forklaringerne på, vi sagtens kan have en bred folkelig opbakning til en såkaldt stram udlændingepolitik, samtidig med der kan opstå folkestorme til fordel for enkelte udlændinge, som vi har lært at kende og som i vores optik kommer i klemme netop den stramme udlændingepolitik, et flertal ellers er tilhængere af.

Danskere er – er det min erfaring, når jeg sammenligner med andre lande, jeg har boet i, og kolleger fra andre kulturer, jeg har arbejdet sammen med – grundlæggende fandenivoldske og befriede for den ufrihed i tanken, som det giver, når der er noget, man ikke må sige eller snakke om eller hvis man for alvor mener, der er noget, der er helligt og dermed hævet over alment menneskelige regler. Det er en af grundene til, det kan være svært for nogle at være troende i Danmark, for et flertal i befolkningen anerkender simpelthen ikke, at der er noget, der er (så) helligt, man ikke må spøge med det.

At vi kan finde på at være det, der kan opleves som respektløse, overfor andre menneskers allerhelligste, er udtryk for den samme indgroede fandenivoldskhed, som gør, vi laver vittigheder om alle mulige afstik fra gennemsnittet. Bort set fra en minoritet af ægte racister, så spøger den gennemsnitlige dansker ikke med afrikanere, thaier, grønlændere, homoseksuelle, århusianere eller hvad det nu er, fordi de er ude på at skade eller krænke. Og så længe hensigten ikke er ond, er det virkelig en Sisyfos-opgave at udstyre sig selv med at gå i rette med dårlige vittigheder, hvad end det er i Danmarks Radio eller på den lokale bodega.

Vittighederne forsvinder ikke, fordi man får to bøvede P3-værter til offentligt at beklage og programelementet droppet. Og hvis man føler sig udenfor, fordi der er nogen, som har blameret sig selv ved at afsløre deres egen dårlige humor for X-antal hundredetusind radiolyttere, så er der de facto ikke noget sted i verden, man vil føle sig tilpas. Det er at gøre et menneske som den unge kvinde i Politiken en bjørnetjeneste at lade hende offentligt forsøge at gøre sin personlige utilpashed i verden til et pseudoprincipielt spørgsmål.

Det mest principielle i den konkrete sag omkring P3 er spørgsmålet om, hvorvidt DR langsomt er ved at begå politisk – og dermed bevillingsmæssigt – selvmord. For selvom det samlede DR-brand faktisk på det seneste har lavet virkelig betydningsfuld journalistik om svære emner såsom kropsidealer, der er gået rent ind – også hos de unge (i programmer som ”Petra elsker sig selv” og ”Jeg er nøgen”), så er organisationen i grundlæggende politisk modvind, fordi det er svipserne, alle på Christiansborg (og i de øvrige medier) for tiden synes at hæfte sig ved. Hvor uretfærdigt det end måtte føles på Emil Holms Kanal, så er virkeligheden nok den, at DR ikke kan have en så fremtrædende position i mediebilledet og samtidig begå fejl.

Der er dog en ting i forbindelse med de her nu årligt tilbagevendende sommer-negerdebatter, det er værd at holde skarpt øje med: Hvis man virkelig synes, det er vigtigt, at andre skal tåle, at netop deres type dansker skal stå model til vittigheder af tvivlsom kvalitet, så må man også selv tåle kunne stå for skud. Det er så uendeligt nemt at bede andre tage en slapper og smile med, når man ikke selv tilhører nogen af målgrupperne for vittighederne.

F.eks. har jeg hæftet mig ved, at en af de her højtråbende forsvarere for minoritetsvittigheder ikke selv syntes, det var sjovt, da jeg spurgte, om en af de vittigheder, der blev fremført i P3, som handlede om en kendt mand, der ifølge joken var involveret i en pædofil relation med en thai-pige, i virkeligheden handlede om ham. Den slags er latterligt og dobbeltmoralsk. Hvis vi skal kunne gøre grin med og grine ad alle, skal vi kunne gøre grin med og grine ad alle. Også dig.

Ellers er det netop ikke bare uhellig humor, men udøvelse af et magtforhold over bestemte gruppe ved hjælp af såkaldt sjov.






Tilføjet til blogindlægget den 20/7-2017, kl. 20.33:

"Det er også en af forklaringerne på, vi sagtens kan have en bred folkelig opbakning til en såkaldt stram udlændingepolitik, samtidig med der kan opstå folkestorme til fordel for enkelte udlændinge, som vi har lært at kende og som i vores optik kommer i klemme netop den stramme udlændingepolitik, et flertal ellers er tilhængere af."

"Også dig."

Komma erstattet med tankestreg i sætningen "– også hos de unge".

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Angela Brink (f. 1972) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2000. Forud for det læste hun religionsvidenskab ved Aarhus Universitet i tre år. Hun har blandt andet arbejdet som reporter på TV2/Nyhederne, som nyhedsanalytiker i tænketanken The Emirates Center for Strategic Studies and Research i De Forenede Arabiske Emirater og som chef for kommunikation og public affairs i tænketanken CEPOS. I 2002 udgav hun romanen Tæsk på forlaget Gyldendal.
Seneste blogs
Af Naser Khader
17.11.17, 15:53
For mig at se, er lakmusprøven om man er en ægte brun feminist, at man tør udfordre de kvindeundertrykkende passager i Koranen. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
17.11.17, 15:30
Kommunal- og regionsvalget er også et valg om fælles europæiske løsninger helt tæt på vores hverdag. Læs mere
Af Christel Schaldemose
17.11.17, 14:20
Udfasning af kulkraft inden 2030 er i bund og grund et godt mål. Men det er ikke regeringens eget. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.11.17, 21:09
De svenske politikere arbejder i hvert fald på det. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.11.17, 12:04
En opdeling af Københavns Kommune er ren logik. Læs mere
Af Mikael Jalving
16.11.17, 09:30
Politikerne overlader os til halal. De giver os islam. De giver os militserne, det religiøse politi og moskeerne. Læs mere
Af Harun Demirtas
15.11.17, 22:10
I stedet for at træde i karakter og løse de mange problemer, vi står i til halsen, stirrer de på vores 29 minutters pause. Det er - for at sige det ligeud - ren idioti! Læs mere
Af Christina Egelund
15.11.17, 11:28
Forleden var der et vælgermøde på Frederiksberg i Københavnsområdet. Her rejste en lille pige sig op og spurgte de lokale politikere, hvad de vil gøre ved, at hun har en veninde i 3. klasse, der har været sygemeldt i tre måneder med stress. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
15.11.17, 10:55
Ungdomshuset er endnu engang arnested for hærværk og anti-demokratiske aktiviteter Læs mere
Af Christel Schaldemose
14.11.17, 17:59
Malta er hverken som Polen eller Ungarn. Men landet har brug for en hånd, og den har de selv rakt ud efter. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her