*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Professionaliseringen af debatten er en demokratisk trussel

Professionelle skribenter, der skriver blogindlæg, læserbreve og endda bøger for politikere og offentlige personer, er med til at skabe en kommunikations-ulighed i samfundet, der er farlig for demokratiet.

De seneste 10 års tid er mængden af debatstof steget eksplosivt. Det lyder umiddelbart meget godt, hvis man da tror, at den øgede mængde debatstof er udtryk for, at der er flere såkaldt almindelige mennesker, der kommer til orde.

Der er meget af debatstoffet, der synes at komme fra en helt almindelig borger, som så f.eks. – ud over at være almindelig – også er opstillet for et politisk parti. Og netop det debatstof er for en dels vedkommende helt eller delvist forfattet af nogle andre end den, hvis navn står i byline.

Det er en påstand, jeg fremsætter, fordi jeg selv – ud over at blogge for egen regning og i eget navn – har været med til at skrive for folk, der har for travlt eller måske mangler evnerne til at få det, de mener, ned på computerskærmen.

Det har selvfølgelig altid været sådan, at politikere og fine folk betalte sig fra ulejligheden med at skrive deres ting selv. Nogle af de mest gennemslagskraftige taler gennem historien, har man da også som noget ret selvfølgeligt fået at vide, hvem der stod bag.

Ronald Reagans berømte tale i Berlin, hvor han opfordrede den sovjetiske præsident Michael Gorbachov til at rive Berlinmuren ned, og hvor han sagde Tear Down This Wall, blev skrevet af et juniormedlem af hans talskriver-korps (!) Peter Robinson. John F. Kennedys indsættelsestale, hvor han blandt andet sagde ask not what your country can do for you — ask what you can do for your country var skrevet af Ted Sorensen.

Dermed er der en vis åbenhed omkring det her med, at skribenten eller taleren ikke selv står bag ordene, selvom vedkommende sikkert har godkendt dem, bevar's.

Men det er for meget i dag. Fordi der er rigtig mange indlæg, der synes at være beviser i medierne på, hvad ”almindelige” mennesker tænker, men som i virkeligheden er en del af en mediestrategi. Som læser kan man meget let komme til at tro, at det, man hører, er, hvad der rører sig ude i befolkningen. Men det er det altså ikke nødvendigvis. Dermed har vi noget, der kun tilsyneladende er en demokratisk samtale, hvor alle – høj som lav og skønskriver såvel som klamphugger – giver deres besyv med.

Det er meget muligt, at nogle kan bilde sig selv ind, at man med den massivt øgede mængde debatstof har et markant meget kraftigere sug ned i folkedybet. Men det er en bekvem illusion, der baner vejen for, at sites og spalter kan fyldes med holdningsstof, der viser det, som forskellige interessenter synes, snarere end hvad redaktionen vurderer er det samlede billede, der skal skildres for at tilsikre f.eks. redelighed, væsentlighed og repræsentativitet.

Værre er dog, at den øgede professionalisering i debatstoffet øger risikoen for, at ”almindelige” mennesker ikke kommer til orde. For de skriver typisk ikke lige så godt som den gennemsnitlige, åleglatte stud.pol eller journalistuddannede kommunikationsperson. ”De almindelige” har højere risiko for at blive valgt fra i konkurrencen om at komme på mod ”de professionelle” holdningshavere. Det siger sig selv, at des flere professionelle, der ligger i bunken, des sværere bliver det for de almindelige at bryde gennem lydmuren.

Den øgede mængde debatstof er ikke udtryk for, at flere kommer til orde. Det er bare et udtryk for, at der er mange, der har mulighed for at få hjælp til at skrive, imens andre må kæmpe, fordi det der med at debattere og skrive, simpelthen ikke er deres spidskompetence.

Det har betydning for demokratiet. Og det var den form for ulighed, vi burde diskutere i stedet for at gå i selvsving over, man kan købe sig foran i køen til forlystelserne i Legoland.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Angela Brink (f. 1972) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2000. Forud for det læste hun religionsvidenskab ved Aarhus Universitet i tre år. Hun har blandt andet arbejdet som reporter på TV2/Nyhederne, som nyhedsanalytiker i tænketanken The Emirates Center for Strategic Studies and Research i De Forenede Arabiske Emirater og som chef for kommunikation og public affairs i tænketanken CEPOS. I 2002 udgav hun romanen Tæsk på forlaget Gyldendal.
Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her