*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

”Feminismen forhindrer mig i at finde en mand”

Den moderne kvinde er i så høj grad opdraget til at klare sig selv, at det bliver svært for en mand at se, hvad han kan eller skal bidrage med.

Min gode veninde, der er en af hovedstadens smukkeste, syntes, indtil hun endelig fandt sin hjertenskær, at det var virkelig svært at finde en mand. Det var undervejs i sin søgen, hun over en cocktail udbrød ”feminismen forhindrer mig i at finde en mand”.

Hendes argument var, at feminismen har gjort den moderne kvinde ude af stand til at være svag. Og at den manglende svaghed gør det svært for den stærke, selvstændige og frie kvinde at tage imod omsorg, beskyttelse og ultimativt også kærlighed fra en mand.

Efter storbypigens sædvanlige livsforløb – netdating, yoga, psykoanalyse og maratonløb – mødte min veninde dog til sidst sin nuværende mand til noget så godt gammeldags velafprøvet: En privat sommerfest.

Selvom det kan lyde som en dårlig undskyldning, så er feminismen skyld i, at det er svært for mange kvinder at finde en mand. Dette samtidig med, at feminismen har frisat os kvinder. Vi kan alt muligt selv, endda få børn ved hjælp af en donor. Mænd er tilvalg.

Men for selv at blive valgt til, er det ikke alene kvinden selv men også manden, som skal kunne se, hvordan han kan spille en rolle i kvindens liv.

Alt for mange kvinder, der søger efter den eneste ene – eller i hvert fald en eller anden – stiller i virkeligheden ikke for høje krav. Men fordi vi takket være feminismen er så fordømt selvhjulpne, skal der virkelig markante mænd til, for at de selv (og vi) synes, de reelt kan tilføje ens tilværelse noget værdifuldt.

Feminismen har gjort det til tabu at mærke og nyde, at der er forskel på mænd og kvinder. Vi, der har fået ligestilling ind med modermælken, har nemlig lært, at hvis man anerkender forskelle, så kommer man til automatisk til også at tænke, at det ene køn er bedre end det andet. Men sådan behøver det jo ikke være.

Vi har også lært, at det er tabu at blive forsørget af en mand. Til grund for tankegangen om, det er forkert ”bare” at lade sig forsørge, ligger en antagelse om, at økonomisk underlegenhed i forholdet til en mand per definition er farlig. At man lever på sin mands nåde, hvis han betaler regningerne. Der er utvivlsomt noget om, at den, der betaler, bestemmer. Men i et kærlighedsforhold, hvor der er gensidig respekt mellem partnerne, burde der være plads til, at den ene om ikke andet så i en periode, er svag – dette være sig økonomisk, fysisk eller psykisk. Ved at fastholde os selv i rollen som de evindeligt selvhjulpne er der ingen plads ved vores side til en mand.

LÆS OGSÅ: ”Danske kvinder er som arabiske mænd”

Feminismen har også gjort, at der er mange mænd, som har det så ganske udmærket med stærke, selvhjulpne kvinder. For så skal manden aldrig selv træde i voksen-karakter, men kan bare opføre sig som evig egoist og bevæge sig videre til den næste, selvhjulpne, voksne kvinde, når den aktuelle model begynder at blive besværlig.

Men det er et problem. For som der står i Det nye Testamente i Første Korintherbrev, kapitel 13:

”v1. Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. v2.  Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.”

Feminismen har været betydningsfuld og vigtig på utallige måder, idet der igennem historien har været uacceptabelt store forskelle på mandlige og kvindelige frihedsgrader. Frihed er alles ret, uanset hvilket køn de har.

Men hvor vi igennem årene har fået frihed til at være selvstændige, stærke og faglige konkurrenter til mændene, er det vigtigt, at der kommer en individuel såvel som kollektiv bevægelse hen i retning af, at også stærke kvinder tillader sig selv at være bløde. At gøre sig til objekter for omsorg og beskyttelse, især i privatsfæren. Det betyder, at man må give afkald på kontrol i nogle af (sam)livets sammenhænge – en på grund af feminismens læringer angstprovokerende tanke for nogle kvinder, som til dels fejlagtigt forveksler kontrol med tryghed.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Angela Brink (f. 1972) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2000. Forud for det læste hun religionsvidenskab ved Aarhus Universitet i tre år. Hun har blandt andet arbejdet som reporter på TV2/Nyhederne, som nyhedsanalytiker i tænketanken The Emirates Center for Strategic Studies and Research i De Forenede Arabiske Emirater og som chef for kommunikation og public affairs i tænketanken CEPOS. I 2002 udgav hun romanen Tæsk på forlaget Gyldendal.
Seneste blogs
Af Eva Kjer Hansen
28.06.17, 15:47
Frisindet skal udleves, ikke bare hyldes i skåltaler. Læs mere
Af Mikael Jalving
28.06.17, 12:43
Af Christian Rabjerg Madsen
28.06.17, 10:24
Demokratiet påføres varig skade, hvis Inger Støjberg er hævet over loven. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
27.06.17, 17:38
I så fald skal han stort set ophæve tyngdeloven. Læs mere
Af Camilla Schwalbe
27.06.17, 13:26
Jeg bliver forarget, og er lige ved at gå i fælden, men så minder jeg mig selv om, at mediestanden er ukritisk, og at virkeligheden sjældent afbilledes proportionelt i medierne. Læs mere
Af Christina Egelund
27.06.17, 12:51
Jeg tænker på jer i disse dage, når jeg læser og hører debatten om nutidens curlingforældre. I vil på Roskilde, selvfølgelig vil I det. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
27.06.17, 12:34
DR- dokumentar tegner et nyt billede af hele EU-sagen. Læs mere
Af Jens Kindberg
27.06.17, 11:48
Udlændingedebatten raser som aldrig før i landet, hvem kan stramme mest? Læs mere
Af Harun Demirtas
27.06.17, 10:13
Jeg nægter at høre på en minister, der efterlader syge børn og svage patienter i deres seng uden menneskeligt hensyn. Læs mere
Af Siddik Lausten
26.06.17, 17:46
Selvfølgelig skal statsministeren ønske ”glædelig Eid”. Og måske var der langt flere danskere, der skulle gøre det samme. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her