*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sagsanlæg er de tænkende menneskers partnervold

Skype-milliardæren Janus Friis’ mange sagsanlæg mod sin ekskæreste, sangerinden Aura Dione, er et meget godt eksempel på, hvordan fysisk vold er afløst af juridisk vold i nogle socialklasser.

I virkeligheden er det utroligt: Mange tager som en selvfølge (og med rette) klart afstand fra såkaldt æresrelateret vold i ”etniske” miljøer. Men en velhavende, dansk mand kan åbenbart godt, uden det går ud over hans omdømme i øvrigt, jagte rundt efter en kvinde, der må antages ikke at være specielt formuende og hvis egentlige forbrydelse synes at være at have svigtet ham i kærlighedsanliggender.

Janus Friis, ham, der er kendt under navnet "Skype-milliardæren", har anlagt hele 15 retssager mod sin ekskæreste Aura Dione. Dagbladet BT skriver:

”Det er tale om et komplekst net af sagsanlæg på i alt 30 mio. kr., anlagt af Janus Friis i Tyskland, Danmark og Los Angeles. I alt 15 sager, hvoraf syv indtil videre er afvist ved domstolene.”

Det er virkelig ikke til at vide, hvad der er sket mellem folk, der bryder med hinanden. Men det virker unægtelig lidt vildt, hvis Aura Dione kan have gjort noget, der kan takseres til 30 millioner kroner. Hvad end, der måtte være sket, så virker det som en aggressiv handling at anlægge 15 sager i tre lande mod hende. Mistanken om, der måske ikke er noget reelt, juridisk på spil, understreges af, at syv af de 15 sager er blevet afvist.

Dermed bliver sagen et billede på noget, der virker som den nye form for partnervold: Anmeldelser og sagsanlæg fra en part, der – var man i en mere fysisk kultur – havde givet sin tidligere partner et lag æresrelaterede tæsk. Sagsanlæg og ubegrundede anmeldelser af en hvilken som helst slags, er måden, folk bekriger deres ekspartner, når de ikke er en del af en socialklasse, hvor man slår fysisk på hinanden.

Ved at anlægge så mange sager, er Aura Dione formentlig nødt til at finde penge til at forsvare sig ved at hyre en eller flere advokater. Penge, det ikke er sikkert, en dansk sangerinde har. Og penge, som det må antages, hun i hvert fald ikke har lige så mange af som Janus Friis, som sammen med en kompagnon solgte Skype til Ebay i 2006 for omkring 16 milliarder kroner. Janus Friis og han forreningspartner bevarede dog en ejerandel i Skype på omkring 14 procent. Det betyder, at Janus Friis må have inkasseret et pænt beløb igen, hvor Skype blev videresolgt i 2011 til Microsoft for 44 milliarder kroner.

Havde der været tale om et enkelt sagsanlæg i et enkelt land, kunne man måske sidestile det med partnervold. Men 15 sagsanlæg i tre lande kunne man måske godt komme til at tænke på som en art økonomisk æresdrab.

At vi i dagspressen i adskillige artikler har kunne læse om det faktisk ret frygtelige menneskelige drama mod Aura Dione, er skændigt. Der burde simpelthen være en folkeindsamling til fordel for hende og andre, der er uheldige at blive udsat for juridisk vold af deres tidligere partner. For det er da klart, at det må være traumatiserende økonomisk såvel som følelsesmæssigt. Spørgsmålet er, om juridisk vold er mere skadeligt, fordi det kan påvirke offerets økonomi negativt i mange år frem.

Mange af os vil ikke finde os i at være tilskuere til, at en mand (eller en kvinde) gør en tidligere partner fysisk fortræd. Men det er på tide, vi erkender, at vold har mange former. En af dem er urimelige sagsanlæg. Det er selvfølgelig svært at gardere sig mod folk, der bruger retssystemer i flere lande i forsøget på at skade og straffe tidligere partnere. Men det bør være strafbart at mishandle sin eks med sagsanlæg og anden 'papirvold'.

Nogle, der øjensynligt kun har gjort sig skyldige i ikke længere at kunne eller ville være i et forhold, bliver banket gule og blå med paragraffer. Det bør alle, der tager afstand fra andre former for vold, tage lige så klart og tydeligt afstand fra.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Angela Brink (f. 1972) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2000. Forud for det læste hun religionsvidenskab ved Aarhus Universitet i tre år. Hun har blandt andet arbejdet som reporter på TV2/Nyhederne, som nyhedsanalytiker i tænketanken The Emirates Center for Strategic Studies and Research i De Forenede Arabiske Emirater og som chef for kommunikation og public affairs i tænketanken CEPOS. I 2002 udgav hun romanen Tæsk på forlaget Gyldendal.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
24.10.17, 09:04
Næ, det er der intet, der tyder på. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
23.10.17, 21:50
Frihed, tolerance og solidaritet. Det kræver noget så fladt og leverpostejsagtigt som enshed. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.10.17, 16:17
Generation iPad mister elementære færdigheder og dermed også elementær menneskelighed og dannelse. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
23.10.17, 14:55
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.10.17, 09:11
Hvis dette var en privat virksomhed, var den lukket nu. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
22.10.17, 22:51
Så kender vi DR igen: Blegrødt, kulturradikalt og tendentiøst. Hvorfor reagerer borgerligheden ikke? Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her