*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kom! – Lad os stifte ”Folkebevægelsen af folk der svarer igen”

Der er for megen højlydt envejskommunikation på de sociale medier og sådan set også i mediernes dækning af samfundet: Alle kan i dag komme til orde, hvilket er fint. Det, vi har brug for i dag, er at blive sagt høfligt men insisterende imod.

Sidst jeg skrev et blogindlæg, var der en læser, som gav udtryk for overraskelse over, jeg svarede på det, han havde skrevet i kommentarfeltet. Overraskelsen er forståelig. For al for megen såkaldt debat i dag er envejskommunikation, hvor nogle står og råber skarpt vinklede ting i en megafon. Folk, der hører, hvad der bliver sagt, har så enten den mulighed at gå væk fra al støjen eller kaste sig ind i debatten ved at råbe endnu højere tilbage. Det er uhåndterbart for debattøren, som blandt andet derfor kan vælge at undlade at svare. Derved bliver debatten ved en lang række oplæg, der ikke bringer de ellers adresserede problemstillinger meget videre.

Vi er med rette opmærksomme på, om debatmiljøet generelt er for råt. Men læser man efter, tegner der sig det oplagte mønster, at des mere markant en tone et debatindlæg har (hvad end det skyldes formen eller indholdet) des mere skarpe bliver svarene dertil typisk også.

Det er de fleste debattørers rolle at skrive debatstof, der skaber reaktion i form af klik og/eller kommentarer. Det opnår man lettest ved at skrive noget med kant. Et kantet, klartvinklet indlæg – eventuelt med noget, der også provokerer – kan være begyndelsen på en samtale. Men det er her, vores offentlige debat halter i dag: Vi kommer for sjældent fra det provokerende debatoplæg til den egentlige samtale.

Det skyldes, at debattørerne sjældent gør sig den ulejlighed at svare og sige imod. Ligesom det ofte kan konstateres i debatter på de sociale netværk, at vi søger hen til dem, vi er enige med. Vi er ikke inde i vanen med at sige hinanden konstruktivt imod eller selv få udfordret vores synspunkter. Det er faktisk meget tankevækkende taget i betragtning, hvor meget debatstof der er på de etablerede såvel som de sociale medier i dag sammenlignet med tiden før 2008, hvor Facebook for alvor fik tag i menigmand.

Men det er altså ikke debat bare at få leveret sin oneliner og så skride. Debat er at satse sine synspunkter og blive stående og lytte til dem, der lødigt siger en imod med fokus på emnet og ikke til alt muligt andet. Men det oplever man ikke så ofte nu til dags. Det er synd, for den store interesse i debatstof tyder på, at der er et ønske hos mange af os om rent faktisk at føre en samtale og ikke bare råbe hinanden ind i hovedet.

De seneste par dage har jeg på Facebook prøvet at gå ind i et par debatter og spørge et par andre brugere ind til ting, de har sagt, og som jeg ikke kunne få til at hænge sammen. Den ene gang fremførte en mand, jeg ikke kender, et synspunkt, jeg ikke var enig i – derfor spurgte jeg ind til det. Efter nogen debatteren frem og tilbage er jeg mindre sikker på, at tingene var, som jeg havde troet. Han på sin side åbnede op for muligheden for, at han måske kunne have beskrevet det, vi talte om, anderledes. Slutningen på det hele blev, at vi begge blev klogere om end mindre skråsikre. Og det er et godt resultat af en debat, vil jeg mene.

Det er desværre også et sjældent resultat. Ofte kommer det end ikke til debat, altså til en udveksling af synspunkter. Debattører med adkomst til avisernes platforme holder sig for gode til at svare læserne. Og debattører på de sociale medier lader det alene blive ved likes eller dislikes eller råber deres synspunkter og klikker videre til et nyt verbalt Facebook-håndgemæng.

Det, der synes at bringe debatten fremad for alvor på de sociale medier (og sådan set også i avisernes debatuniverser), er, når vi siger hinanden høfligt og insisterende imod. Med spørgsmål eller deciderede modargumenter, der handler om det debatterede emne og ikke debattøren eller noget helt tredje. Det er faktisk utroligt effektivt og skaber meget hurtigt en forbedret og mere interessant debat, når bare en eller to i en web- eller virkelig forsamling insisterer på at interagere intellektuelt og ikke bare give sin egen megafon et nøk opad på volume-knappen. Tænk, hvis vi var mange, der insisterede på at lukke destruktive stemmer, som i virkeligheden ikke vil snakke men blot lukke galde ud, ned, og lade de mere konstruktive – også dem, der måske ikke er så veltalende – fylde mere. Tænk, hvis bare 10 procent af os gjorde os den lille ulejlighed at svare konstruktivt igen. Det ville gøre en positiv forskel.

For nogle vil det at stille opklarende spørgsmål, fremlæggelse af fakta og vedholdende bede om en uddybning af synspunkter føles stærkt provokerende og intimiderende. Men det er typisk et tegn på, man ikke reelt vil eller magter samtalen. Heldigvis ønsker de fleste at tale sammen og derved bringe den offentlige debat, som jo er noget fælles, videre.

Så opfordringen herfra skal lyde: Kom! Lad os lave en folkebevægelse af folk, der svarer igen. At sige hinanden imod er at forholde sig seriøst til det, andre siger. Det er i virkeligheden langt mere respektfuldt end bare at trække på skuldrene og lade folk stå og råbe fra hver sin virtuelle ølkasse.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Angela Brink (f. 1972) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2000. Forud for det læste hun religionsvidenskab ved Aarhus Universitet i tre år. Hun har blandt andet arbejdet som reporter på TV2/Nyhederne, som nyhedsanalytiker i tænketanken The Emirates Center for Strategic Studies and Research i De Forenede Arabiske Emirater og som chef for kommunikation og public affairs i tænketanken CEPOS. I 2002 udgav hun romanen Tæsk på forlaget Gyldendal.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
21.08.17, 15:33
Og det kan venstrefløjen takke sig selv for. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
21.08.17, 13:59
Danmarks længste stadionpølser fås i Sundby Idrætspark Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.08.17, 12:52
Det må ikke være kreative leasingmodeller og dermed statskassen, der skal der gøre udslaget for forbrugerens valg. Derfor skal bilafgifterne omlægges til en teknisk model baseret på sikkerhed og miljø. Læs mere
Af Siddik Lausten
21.08.17, 11:55
Vores muslimske landsmænd skal i langt højere grad aktiveres i kampen mod radikalisering og terrorisme. Læs mere
Af Mikael Jalving
21.08.17, 11:17
Så stedmoderligt har vi behandlet historien, at vi kalder den fortid. Den var død, borte, forbi. Men nu kommer den igen. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
19.08.17, 18:40
Tilbederne af Fremskridtet forstår ikke, hvorfor deres multikulturelle eksperiment er gået galt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
19.08.17, 14:05
Psykologisk er der tale om en kognitiv dissonans, hvor ens eget verdensbillede af islam, ikke passer overens med virkelighedens islam. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
19.08.17, 12:07
PRIDE: Vi skal ikke acceptere, at ens sociale status, selvrespekt og respekt fra andre afhænger af, at man ikke træder udenfor. Alle bøsser skal være pridebøsser, hvis de ellers tør og kan. Læs mere
Af Annika Smith
18.08.17, 15:18
Jeg ved ikke, hvem der fandt på, at den naturlige kvindekrop skulle skæres ud af modebilledet. Men jeg kan med sikkerhed sige, at jeg synes, vedkommende var en idiot. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
18.08.17, 08:19
Trump har vist sig at være problemet. Ikke løsningen. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her