*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg er ikke ligeglad med Trump, men hvad i alverden skal jeg gøre?

I dag vil der være protester ved den amerikanske ambassade i København og de sociale medier har i dagevis flydt over med ærgrelse eller glæde over Donald Trups præsidentindsættelse. Men mon ikke det klogeste for os danske vælgere er at forholde os værdigt afventende?

Man skal have mere end almindeligt store skyggeklapper på for ikke at have opdaget, at Donald Trump i dag rykker ind i Det hvide Hus. Og fred være med, at store dele af det danske pressekorps synes at have været i den amerikanske hovedstad enten forud for, under eller her efter valget: Den amerikanske præsidentvalgkamp er elementært spændende. Det har den ikke mindst været denne gang med vilde nomineringsforløb hos både demokraterne og republikanerne.

Men den store nærmest personlige interesse mange synes at udvise overfor den nye amerikanske præsident, deler jeg ganske enkelt ikke. For selvom man godt nogle gange kan glemme det, når man følger den danske udenrigsdækning, så er USA USA og Danmark Danmark.

Netop fordi den amerikanske præsidentvalgkamp ikke er et dansk anliggende, forholder jeg mig personligt passivt til indsættelsen af Trump. Det amerikanske præsidentvalg er amerikanernes. Men set fra et dansk perspektiv mener jeg også, at det er ukonstruktivt at give udtryk for en følelsesmæssig reaktion på den nye topledelse hos en af vores traditionelt vigtigste allierede, som USA er – og indtil andet bevises – stadig må formodes at være.

Hvad end man synes om, at Donald Trump vandt præsidentvalget, er det nu en gang ham, der er den. Som dansker tænker jeg ærlig talt mere på, hvordan vi får mest muligt ud af det, der nu en gang er situationen, for Danmark. Og hverken ved at positionere os som logrende skødehunde eller vredt bjæffende vagthunde stiller vi os særligt favorabelt an som nation.

Det, der både mangler i jublen og forargelsen, er en national værdighed: Hvad end Trump finder på, så er det, vi er pligtige, at forsøge at manøvrere os bedst gennem hans præsidentperiode med det primære fokus at sikre vores eget lands interesser. Vores reaktion på og vores interaktion med hans politik og person bør ikke være drevet af følelser, men af fornuft. Vi ved i hvert fald en ting om Trump, og det er, at han er forretningsmand. Måske vi i hvert fald indledningsvis bør lægge idealismen på hylden for en stund (den har altid haft trange kår i udenrigspolitikken). Måske vi bør tilgå ham med nøgtern professionalisme og med en ambition og forhåbning om at kunne få forhandlet nogle aftaler på plads med USA under hans ledelse, som begge parter synes er en god handel.

Situationen i USA er udenrigspolitik, selvom man godt kan komme til at glemme det, når det, der virker som om store dele af den danske journaliststand, rapporterer fra Washington. Dog er det værd at minde sig selv om i en tid, hvor der er alskens trusler mod den fred, vi endnu nyder i Danmark: USA er et vigtigt land for Danmark, men det er ikke det eneste vigtige.

Rent ideologisk er det vanskeligt at indplacere Trump, da han ikke argumenterer stringent ultra-liberalt som for eksempel den væsentlige, republikanske politiske profil Paul Ryan, der af nogle vurderes til at kunne blive et seriøst bud på en republikansk præsidentkandidat om fire til otte år. Også derfor er det mærkeligt (og samtidig måske forklaringen på Donald Trumps magt over vælgerne), at folk fra alle sider af det politiske spektrum har stærke følelser for eller imod ham.

Den manglende stringent-ideologiske forankring hos Trump understreger bare, at vi ikke kan gøre andet end at vente og se, hvad han ender med rent faktisk at bedrive. Der er ikke noget forudsigeligt spor at beregne hans træk ud fra, og det forstærker behovet for ikke at fare i flint på forhånd.

I disse tider er det værd at dvæle ved den tidligere amerikanske sikkerhedsrådgiver og udenrigsminister Henry Kissinger. Han agerede i en usikker og brutal koldkrigsæra, som vores egen tid ikke lader meget tilbage at ønske, selvom nutidens fronter er af en anden værdimæssig beskaffenhed. Kissinger skal have sagt:

“A country that demands moral perfection in its foreign policy will achieve neither perfection nor security” og “While we should never give up our principles, we must also realize that we cannot maintain our principles unless we survive.”

Derfor, når jeg hverken jubler eller raser over Donald Trump eller deltager i nogen af fredagens protestdemonstratoner mod Trump i København, så skyldes det ikke, jeg er ligeglad. Det skyldes simpelthen bare, jeg hverken kan gøre fra eller til. Og så at jeg ikke tror på, at de markante udmeldinger hverken for eller imod hans præsidentskab er i mit eget land, Danmarks, interesse.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Angela Brink (f. 1972) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2000. Forud for det læste hun religionsvidenskab ved Aarhus Universitet i tre år. Hun har blandt andet arbejdet som reporter på TV2/Nyhederne, som nyhedsanalytiker i tænketanken The Emirates Center for Strategic Studies and Research i De Forenede Arabiske Emirater og som chef for kommunikation og public affairs i tænketanken CEPOS. I 2002 udgav hun romanen Tæsk på forlaget Gyldendal.
Seneste blogs
Af Eva Kjer Hansen
28.06.17, 15:47
Frisindet skal udleves, ikke bare hyldes i skåltaler. Læs mere
Af Mikael Jalving
28.06.17, 12:43
Af Christian Rabjerg Madsen
28.06.17, 10:24
Demokratiet påføres varig skade, hvis Inger Støjberg er hævet over loven. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
27.06.17, 17:38
I så fald skal han stort set ophæve tyngdeloven. Læs mere
Af Camilla Schwalbe
27.06.17, 13:26
Jeg bliver forarget, og er lige ved at gå i fælden, men så minder jeg mig selv om, at mediestanden er ukritisk, og at virkeligheden sjældent afbilledes proportionelt i medierne. Læs mere
Af Christina Egelund
27.06.17, 12:51
Jeg tænker på jer i disse dage, når jeg læser og hører debatten om nutidens curlingforældre. I vil på Roskilde, selvfølgelig vil I det. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
27.06.17, 12:34
DR- dokumentar tegner et nyt billede af hele EU-sagen. Læs mere
Af Jens Kindberg
27.06.17, 11:48
Udlændingedebatten raser som aldrig før i landet, hvem kan stramme mest? Læs mere
Af Harun Demirtas
27.06.17, 10:13
Jeg nægter at høre på en minister, der efterlader syge børn og svage patienter i deres seng uden menneskeligt hensyn. Læs mere
Af Siddik Lausten
26.06.17, 17:46
Selvfølgelig skal statsministeren ønske ”glædelig Eid”. Og måske var der langt flere danskere, der skulle gøre det samme. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her