*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Endnu et modemagasin lukker, og det betyder noget for os alle

Modemagasinet Cover, som de seneste 12 år har adskilt sig fra mængden af dameblade ved at være anderledes og bl.a. spotte nye tendenser, før de er blevet sat i masseproduktion, lukker. Det er et problem for alsidigheden i dækningen af vores kulturer og identiteter og dermed ikke alene et kvindeproblem.

De fleste dameblade slår allerede etablerede koder fast, og det er helt fint. Dog er der generelt noget galt med det kvindebillede, der tegnes i flere af magsinerne: De synes kun at have plads til knoklede, purunge, hvide kvinder, som alene kerer sig om at lave fedtfattig mad, indrette bolig, have det ’rigtige’ på og vinde en mands gunst. Det er helt sikkert en tiltrængt form for eskapisme for nogle, men det er ikke lige noget, jeg gider betale penge for at blive udsat for.

Men så har der i 125 numre være modemagasinet Cover. Ud over i gode udgaver at have haft internationalt format, så har magasinet gang på gang brudt damebladsnormerne. For eksempel ved at sætte en transkønnet model på forsiden og i det hele taget bare være anderledes, vidunderligt utilregneligt og ofte inspirerende.

Cover har haft en høj troværdighed, fordi de ikke på noget tidspunkt har fremstået, som om de spekulerede i at være anderledes. De var bare sig selv og dermed naturligt førende indenfor deres felt.

Når Cover lukker – eller i hvert fald overgår til at være et halvårligt internationalt magasin – så mister vi et unikt syn på, hvem vi er. Men måske vigtigere endnu, så mister vi et skarpt blik for, hvem vi også kunne være, hvis vi turde.

Mode er kendetegnet ved eksklusivitet - det du ikke kan få og aldrig kan blive. Men moden er også noget, der kan bidrage til vores individualitet, fordi det giver os redskaber til at udtrykke, hvem vi er ved hjælp af vores beklædning.

Gode magasiner som Cover udfordrer og inspirerer: De åbner vores øjne for flere måder at være sig selv på. At være er ikke alene et kvindeanliggende. Og at vise, hvem man er via sin påklædning, er i høj grad noget, mænd også gør brug af. Det ser man blandt andet i erhvervslivet, hvor man gør klogt i som mand at trække i et jakkesæt: Man får i hvert fald nok svært ved at blive taget seriøst, hvis man insisterer på batikfarvede pludderbukser til bestyrelsesmøde i en af landets C20-virksomheder.

Men i tilfældet Cover har det åbenbart været dyrt ikke at lefle for det, man tror må være fællesnævneren, idet barren bliver sat så lavt, at nogen da for katten må læse med. Covers udgiver Malene Malling har da også antydet, at hun simpelthen ikke gider det, der skal til, for at sælge blade nok til, tingene løber ordentligt rundt.

”For at du i dag kan lave et månedsmagasin, skal du have en lyshåret, mandlig popstjerne på forsiden, og så skal du spise utrolig mange cupcakes med rigtig mange pr-piger. Det niveau interesserer mig ikke, og det niveau vil jeg ikke ned på," har Malene Malling ifølge Dagbladet Børsen sagt.

Problemet er altså niveauet, som man er nødt til at ’gå ned på’ for at få tingene til at løbe rundt. Men det er et problem, der opstår, fordi moden får lov til at leve sin egen tilværelse som stofområde ude i periferien af, hvad der betragtes som væsentligt i samfundet.

Hvis mode i højere grad blev integreret i andre mediers dækning af samfundet, ville de cup cake-spisende pr-piger jo ikke få en fod til jorden. Forestil Dem Martin Krasnik spørge nogle af de store tøjkæder ind til deres bæredygtighedspolitik. For de fleste af mærkernes vedkommende er der faktisk ikke det store at komme efter, men hvor ville det dog være en interessant artikel. Men nej, mode er ugleset, i hvert fald overset, af de fleste af dem, der i dag skruer mediebilledet sammen. Som Malene Malling også har sagt:

”Når jeg var til middagsselskaber, kunne jeg godt mærke, at det ikke var det ikke særlig fint at skrive om. Og det var det, jeg gerne ville ændre,” har hun forklaret til Børsen.

Det manglende blik for at få moden med ind i nyhedsdækningen skyldes, at de fleste beslutningstagere i medieverdenen faktisk ikke ved så meget om modebranchen og mode. Derfor er det meget de samme, de rækker ud til, hvis de endelig laver noget. Sjovt nok er det tit mænd, der bliver udvalgt som formidlere af mode. Men generelt synes der at være vandtætte skotter mellem både stofområdet og resten af mediebilledet. Stofområdet regnes ikke rigtigt, og som følge deraf regnes dets formidlere – end ikke de mest vidende af dem – nok heller ikke for alverden.

Men mode burde – ligesom sport – være en naturlig del af resten af mediebilledet. Ikke som i dag, hvor det især er noget for kvinder i glittede magasiner eller på tegneserieagtige websites, hvor det kræver samme opmærksomhedsgrad, som når man gennemgår sin selvangivelse, at hitte rede i, hvad er reklamer og hvad er redaktionelt stof.

Jeg har før blogget om, man som mand gerne må give sig uhæmmet hen til sin begejstring over et sportsresultat, imens man lige så godt kunne få tatoveret ordet ”dulle” i panden som offentligt at vise henrykkelse over et nyt par sko eller en ny kollektion fra ens yndlingsmodemærke. Egentlig finder jeg kønsaspektet mindre interessant end muligheden for, der måske i modestoffet gemmer sig en mindre, men dog oplagt mulighed for at få flere læsere, lyttere og seere. For hvor der er begejstring – hvad end den begejstring er respektabel eller ej – er der mulig medieomsætning.

Først og fremmest bør mode dog dækkes mere kontinuerligt og ’alvorligt’ i alle medier, fordi det er for vigtigt et emne til at overlade til det, Malene Malling med sin elegante præcision har beskrevet som cupcake-spisende pr-piger. (Jeg henviser til hendes udtalelse så mange gange, fordi den er så rammende, men også fordi der er meget få i modebranchen - og for den sags skyld udenfor - der tør og formår at sige den slags sandheder i Danmark i dag. Ud over måske Hendes Majestæt Dronningen.)

Moden definerer os, og vi definerer os gennem mode. Vi udtrykker, hvem vi er med det tøj, vi tager på. Er De i tvivl, så tænk over, hvor stor betydning det har, når nogen vælger at gå med muslimsk hovedtørklæde eller den gang i 1971, hvor socialdemokraten Lene Bro lod sig overtale til at lade sig fotografere på Folketingets talerstol iført hot pants.

Beklædning er ikke bare et spørgsmål om at beskytte huden mod vejrliget, men også et spørgsmål om vores identitet. Det er vigtigt. Og det, der er vigtigt, bør i medierne. Skal det ikke?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Angela Brink (f. 1972) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2000. Forud for det læste hun religionsvidenskab ved Aarhus Universitet i tre år. Hun har blandt andet arbejdet som reporter på TV2/Nyhederne, som nyhedsanalytiker i tænketanken The Emirates Center for Strategic Studies and Research i De Forenede Arabiske Emirater og som chef for kommunikation og public affairs i tænketanken CEPOS. I 2002 udgav hun romanen Tæsk på forlaget Gyldendal.
Seneste blogs
Af Eva Kjer Hansen
28.06.17, 15:47
Frisindet skal udleves, ikke bare hyldes i skåltaler. Læs mere
Af Mikael Jalving
28.06.17, 12:43
Af Christian Rabjerg Madsen
28.06.17, 10:24
Demokratiet påføres varig skade, hvis Inger Støjberg er hævet over loven. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
27.06.17, 17:38
I så fald skal han stort set ophæve tyngdeloven. Læs mere
Af Camilla Schwalbe
27.06.17, 13:26
Jeg bliver forarget, og er lige ved at gå i fælden, men så minder jeg mig selv om, at mediestanden er ukritisk, og at virkeligheden sjældent afbilledes proportionelt i medierne. Læs mere
Af Christina Egelund
27.06.17, 12:51
Jeg tænker på jer i disse dage, når jeg læser og hører debatten om nutidens curlingforældre. I vil på Roskilde, selvfølgelig vil I det. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
27.06.17, 12:34
DR- dokumentar tegner et nyt billede af hele EU-sagen. Læs mere
Af Jens Kindberg
27.06.17, 11:48
Udlændingedebatten raser som aldrig før i landet, hvem kan stramme mest? Læs mere
Af Harun Demirtas
27.06.17, 10:13
Jeg nægter at høre på en minister, der efterlader syge børn og svage patienter i deres seng uden menneskeligt hensyn. Læs mere
Af Siddik Lausten
26.06.17, 17:46
Selvfølgelig skal statsministeren ønske ”glædelig Eid”. Og måske var der langt flere danskere, der skulle gøre det samme. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her