*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jul bag betonblokke er altså ikke acceptabelt

Julemarkedet i Berlin, der var mål for et terrorangreb, er oppe at køre igen, men bag beskyttende betonblokke. Det er fint, vi fortsætter med at leve som vi plejer, men det er ikke godt nok, vi skal gøre det bag tunge sikkerhedsforanstaltninger.

Så en lastbil ikke igen kan pløje ind i og forvandle et hyggeligt indtag af gløgg og måske et kandiseret æble til en dødsfælde, er der nu opsat betonblokke ved julemarkedet foran Gedächtniskirche i vest-Berlin, som mandag aften blev ramt af et terrorangreb. Faktisk er sikkerheden siden i mandags blevet øget ved alle tyske julemarkeder.

Det er fælt og fejt, at nogen bliver slået ihjel eller er blevet gjort til krøbling for at have villet hygge i forbindelse med julen, der sammen med påsken er en af vores største højtider.

Også i København forlyder det, at der er opsat betonblokke, så bilister med ondt i sinde ikke kan køre ind i menneskemængder. Ligeledes øger politiet, der ellers i forvejen er spændt utroligt hårdt for, patruljeringen. Og det er så fint nok. Eller er det?

For er det egentligt acceptabelt, at vi åbenbart skal fejre jul bag betonblokke? At det overhovedet måske er nødvendigt? Og hvem ved i øvrigt, om det overhovedet nytter at sætte betonblokke op lige foran julemarkeder. Terrorangrebet i Nice, hvor det i øvrigt også var en tuneser, der kørte gerningslastvognen, kostede 86 mennesker livet og skadede utallige andre, fandt sted om sommeren. Stedet var en strandpromenade, som bedst lader sig beskrive som en blanding af Strøget i København og Strandvejen nord for hovedstaden. Så hvem ved, hvor det faktiske behov for at opstille betonblokke eller udstationere bevæbnede betjente egentlig er? Og hvad skal vi så gøre? Sætte betonblokke op alle steder?

Nej vel. For sådan er vi jo ikke. Vi er ikke et samfund af forskansede. Det skal vi heller ikke blive.

At opstille betonblokke og tilsvarende tager noget fra de 99,99 procent, der har ophold i Europa, og som ikke i deres vildeste fantasi kunne finde på at udøve terror. Betonblokke og tilsvarende initiativer ændrer lidt efter lidt noget af det gode ved vores samfund, som blandt andet er åbenhed, tilgængelighed og en vis lethed i tanken og omgangen med hinanden.

Det vi derimod pinedød skal, er at gøre en større indsats for at minimere terrortruslen. Vi skal have bedre styr på, hvad folk, der ikke har noget at skaffe i Europa, render rundt og laver her.

Som jeg før har påpeget, så risikerer vi med en naiv eller eftergivende udlændingepolitik at skabe et skuffelsernes kontinent, fordi Europa ikke kan leve op til alle de forestillinger om et godt liv i Vesten, som mange i udviklingslandene har. Skuffelsen vil for nogles vedkommende kamme over i destruktivitet, imens andre vil gå til grunde, imens deres efterkommere for en stor dels vedkommende vil udgøre en ny form for underklasse, som i højere grad vil udgøre et destabiliserende og udgiftstungt element end være den billige arbejdskraft, nogle drømmer om, at friere indvandring vil lede til. Læs selv mit tidligere indlæg ”Europa er skuffelsernes kontinent” ved at klikke HER.

Desuden er det sådan, at hvis man først er kommet ind i Europa, så er det for svært for de europæiske lande at komme af med en igen. Dette skyldes det meget sympatiske og vigtige i vores europæiske måder, at vi ikke vil sende folk til lande, hvor de risikerer at blive dræbt eller mishandlet. Men vi er netop derfor – fordi vi insisterer på en vis humanisme – simpelthen nødt til at sørge for, at folk, der med sikkerhed ikke kan eller vil have chance for at få ophold i Europa, slet ikke kommer ind.

Den mistænkte gerningsmand til Berlin-angrebet var afvist asylansøger. Hvordan kan det egentlig være, at han – efter at være blevet afvist – stadig var i Tyskland og dermed de facto hele Schengen?

Det er ingen forbrydelse at have fået afvist sin asylansøgning, men det er altså ikke holdbart, at man som afvist asylansøger alligevel blot siver ud i de omkringliggende samfund og lever en tusmørke-tilværelse som hverken borger eller turist. De europæiske lande har rigeligt at skaffe i EU med at få de nyere medlemslande op på vores velfærds- og administrationsniveau. Vi har ikke råd til at lade større grupper af mennesker, der ikke har udsigt til at opnå lovligt ophold her, drive omkring i en udsigtsløs, eksistentielle periferi.

Opstillingen af betonblokke er selvfølgelig fin, fordi det viser, at vi har myndigheder, der reagerer på kendte terrorrisici. Men julehygge bag betonblokke er uacceptabel, fordi de kun måske afværger angreb. Angreb kan komme alle steder, hvor vi har paraderne nede og gør det, vi plejer. Samtidig skræmmer betonblokke og bevæbnede betjente nok mere alle ikke-terrorister – i hvert fald gør det en vemodig og måske endda bange – imens den forbryderiske, destruktive terrorist formentlig er ligeglad med lidt beton og et par gode mænd i uniform. Derfor skal vi – hvor banalt det end kan lyde – sørge for der er færrest muligt terrorister, der kommer til Europa.

Ligesom med andre terrorister forlyder det med den tunesiske mistænkte for angrebet i Berlin i mandags, at et fængselsophold kan have været med til at radikalisere ham. Dermed må vi også se på, hvordan vi hurtigst muligt får sørget for, at fængsler ikke fungerer om radikaliseringscentraler. Tværtimod skal en tur i fængsel være en oplagt mulighed for, at vi som samfund får fat i radikaliseringsudsatte, inden de bliver lukket ud og får held med deres morbide planer om at skade og dræbe uskyldige mennesker, der blot har gjort sig skyldige i at være på et julemarked på det forkerte tidspunkt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Angela Brink (f. 1972) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2000. Forud for det læste hun religionsvidenskab ved Aarhus Universitet i tre år. Hun har blandt andet arbejdet som reporter på TV2/Nyhederne, som nyhedsanalytiker i tænketanken The Emirates Center for Strategic Studies and Research i De Forenede Arabiske Emirater og som chef for kommunikation og public affairs i tænketanken CEPOS. I 2002 udgav hun romanen Tæsk på forlaget Gyldendal.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
23.10.17, 16:17
Generation iPad mister elementære færdigheder og dermed også elementær menneskelighed og dannelse. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
23.10.17, 14:55
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.10.17, 09:11
Hvis dette var en privat virksomhed, var den lukket nu. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
22.10.17, 22:51
Så kender vi DR igen: Blegrødt, kulturradikalt og tendentiøst. Hvorfor reagerer borgerligheden ikke? Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her