*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jul bag betonblokke er altså ikke acceptabelt

Julemarkedet i Berlin, der var mål for et terrorangreb, er oppe at køre igen, men bag beskyttende betonblokke. Det er fint, vi fortsætter med at leve som vi plejer, men det er ikke godt nok, vi skal gøre det bag tunge sikkerhedsforanstaltninger.

Så en lastbil ikke igen kan pløje ind i og forvandle et hyggeligt indtag af gløgg og måske et kandiseret æble til en dødsfælde, er der nu opsat betonblokke ved julemarkedet foran Gedächtniskirche i vest-Berlin, som mandag aften blev ramt af et terrorangreb. Faktisk er sikkerheden siden i mandags blevet øget ved alle tyske julemarkeder.

Det er fælt og fejt, at nogen bliver slået ihjel eller er blevet gjort til krøbling for at have villet hygge i forbindelse med julen, der sammen med påsken er en af vores største højtider.

Også i København forlyder det, at der er opsat betonblokke, så bilister med ondt i sinde ikke kan køre ind i menneskemængder. Ligeledes øger politiet, der ellers i forvejen er spændt utroligt hårdt for, patruljeringen. Og det er så fint nok. Eller er det?

For er det egentligt acceptabelt, at vi åbenbart skal fejre jul bag betonblokke? At det overhovedet måske er nødvendigt? Og hvem ved i øvrigt, om det overhovedet nytter at sætte betonblokke op lige foran julemarkeder. Terrorangrebet i Nice, hvor det i øvrigt også var en tuneser, der kørte gerningslastvognen, kostede 86 mennesker livet og skadede utallige andre, fandt sted om sommeren. Stedet var en strandpromenade, som bedst lader sig beskrive som en blanding af Strøget i København og Strandvejen nord for hovedstaden. Så hvem ved, hvor det faktiske behov for at opstille betonblokke eller udstationere bevæbnede betjente egentlig er? Og hvad skal vi så gøre? Sætte betonblokke op alle steder?

Nej vel. For sådan er vi jo ikke. Vi er ikke et samfund af forskansede. Det skal vi heller ikke blive.

At opstille betonblokke og tilsvarende tager noget fra de 99,99 procent, der har ophold i Europa, og som ikke i deres vildeste fantasi kunne finde på at udøve terror. Betonblokke og tilsvarende initiativer ændrer lidt efter lidt noget af det gode ved vores samfund, som blandt andet er åbenhed, tilgængelighed og en vis lethed i tanken og omgangen med hinanden.

Det vi derimod pinedød skal, er at gøre en større indsats for at minimere terrortruslen. Vi skal have bedre styr på, hvad folk, der ikke har noget at skaffe i Europa, render rundt og laver her.

Som jeg før har påpeget, så risikerer vi med en naiv eller eftergivende udlændingepolitik at skabe et skuffelsernes kontinent, fordi Europa ikke kan leve op til alle de forestillinger om et godt liv i Vesten, som mange i udviklingslandene har. Skuffelsen vil for nogles vedkommende kamme over i destruktivitet, imens andre vil gå til grunde, imens deres efterkommere for en stor dels vedkommende vil udgøre en ny form for underklasse, som i højere grad vil udgøre et destabiliserende og udgiftstungt element end være den billige arbejdskraft, nogle drømmer om, at friere indvandring vil lede til. Læs selv mit tidligere indlæg ”Europa er skuffelsernes kontinent” ved at klikke HER.

Desuden er det sådan, at hvis man først er kommet ind i Europa, så er det for svært for de europæiske lande at komme af med en igen. Dette skyldes det meget sympatiske og vigtige i vores europæiske måder, at vi ikke vil sende folk til lande, hvor de risikerer at blive dræbt eller mishandlet. Men vi er netop derfor – fordi vi insisterer på en vis humanisme – simpelthen nødt til at sørge for, at folk, der med sikkerhed ikke kan eller vil have chance for at få ophold i Europa, slet ikke kommer ind.

Den mistænkte gerningsmand til Berlin-angrebet var afvist asylansøger. Hvordan kan det egentlig være, at han – efter at være blevet afvist – stadig var i Tyskland og dermed de facto hele Schengen?

Det er ingen forbrydelse at have fået afvist sin asylansøgning, men det er altså ikke holdbart, at man som afvist asylansøger alligevel blot siver ud i de omkringliggende samfund og lever en tusmørke-tilværelse som hverken borger eller turist. De europæiske lande har rigeligt at skaffe i EU med at få de nyere medlemslande op på vores velfærds- og administrationsniveau. Vi har ikke råd til at lade større grupper af mennesker, der ikke har udsigt til at opnå lovligt ophold her, drive omkring i en udsigtsløs, eksistentielle periferi.

Opstillingen af betonblokke er selvfølgelig fin, fordi det viser, at vi har myndigheder, der reagerer på kendte terrorrisici. Men julehygge bag betonblokke er uacceptabel, fordi de kun måske afværger angreb. Angreb kan komme alle steder, hvor vi har paraderne nede og gør det, vi plejer. Samtidig skræmmer betonblokke og bevæbnede betjente nok mere alle ikke-terrorister – i hvert fald gør det en vemodig og måske endda bange – imens den forbryderiske, destruktive terrorist formentlig er ligeglad med lidt beton og et par gode mænd i uniform. Derfor skal vi – hvor banalt det end kan lyde – sørge for der er færrest muligt terrorister, der kommer til Europa.

Ligesom med andre terrorister forlyder det med den tunesiske mistænkte for angrebet i Berlin i mandags, at et fængselsophold kan have været med til at radikalisere ham. Dermed må vi også se på, hvordan vi hurtigst muligt får sørget for, at fængsler ikke fungerer om radikaliseringscentraler. Tværtimod skal en tur i fængsel være en oplagt mulighed for, at vi som samfund får fat i radikaliseringsudsatte, inden de bliver lukket ud og får held med deres morbide planer om at skade og dræbe uskyldige mennesker, der blot har gjort sig skyldige i at være på et julemarked på det forkerte tidspunkt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Angela Brink (f. 1972) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2000. Forud for det læste hun religionsvidenskab ved Aarhus Universitet i tre år. Hun har blandt andet arbejdet som reporter på TV2/Nyhederne, som nyhedsanalytiker i tænketanken The Emirates Center for Strategic Studies and Research i De Forenede Arabiske Emirater og som chef for kommunikation og public affairs i tænketanken CEPOS. I 2002 udgav hun romanen Tæsk på forlaget Gyldendal.
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
19.08.17, 18:40
Tilbederne af Fremskridtet forstår ikke, hvorfor deres multikulturelle eksperiment er gået galt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
19.08.17, 14:05
Psykologisk er der tale om en kognitiv dissonans, hvor ens eget verdensbillede af islam, ikke passer overens med virkelighedens islam. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
19.08.17, 12:07
PRIDE: Vi skal ikke acceptere, at ens sociale status, selvrespekt og respekt fra andre afhænger af, at man ikke træder udenfor. Alle bøsser skal være pridebøsser, hvis de ellers tør og kan. Læs mere
Af Annika Smith
18.08.17, 15:18
Jeg ved ikke, hvem der fandt på, at den naturlige kvindekrop skulle skæres ud af modebilledet. Men jeg kan med sikkerhed sige, at jeg synes, vedkommende var en idiot. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
18.08.17, 08:19
Trump har vist sig at være problemet. Ikke løsningen. Læs mere
Af Holger K Nielsen
17.08.17, 14:59
Det hævdes ofte, at kun handlinger betyder noget i politik. Hvad man går rundt og siger er ligegyldigt, for det er kun ord. Læs mere
Af Jens Kindberg
17.08.17, 08:32
Tolerancen og mangfoldigheden har trange kår på Berlingske. Læs mere
Af Finn Slumstrup
16.08.17, 17:07
Farvel og tak. Jeg trækker mig bukkende tilbage. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.08.17, 16:14
Jeg spår, at alt-right vil vinde frem i USA i de kommende år. Læs mere
Af Mikael Jalving
16.08.17, 13:40
Hvis blot de muslimske ghettoer var parallelle fænomener – lidt som ufo'er – kunne vi sove roligt om natten. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her