*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Juncker dikterer vejen mod Europas Forenede Stater

Ifølge EU-Kommissionen skal EU i fremtiden have fælles finansminister, EU-hær og fælles europæiske partilister, der skal erstatte nationale partier i EU-Parlamentet.

Onsdag holdt Kommissionsformand Jean-Claude Juncker sin såkaldte tale om Unionens tilstand. Mens han dikterede vejen mod Europas Forenede Stater, stod parlamentets liberale, konservative og socialdemokrater og hyldede Junkers dødsstød til Europas nationalstater.

Det var nemlig en bemærkelsesværdig ærlig tale, som Juncker holdt. Han lagde ikke fingre imellem, når han skulle beskrive sin fremtidige Europa-utopi.

Først og fremmest skulle Junckers egen position som kommissionsformand lægges sammen med formandskabet for Det Europæiske Råd til en egentlig super-præsident for Europa. En præsident, der mere effektivt end det i dag er tilfældet vil kunne udmønte Bruxelle-boblens våde drøm om Europas Forende Stater.

Denne supernationale statsdannelse skulle ifølge Juncker naturligvis have en fælles udenrigspolitik. Men som noget nyt skulle denne politik besluttes ved flertalsafgørelser. Det vil altså sige, at beslutninger om krig, fred, sanktioner og diplomati i fremtiden ville skulle kunne dikteres af dem, der er flest hen over hovedet på de lande, der er uenige. Forestil jer, at man i delikate spørgsmål som Irak-krigen, situationen i Nordkorea eller forholdet til USA, skulle kunne dikteres til at følge en politik, man ikke er enige i?

Men hvad er det værd at kunne erklære krig hen over hovedet på medlemslandene, hvis man ikke har sin egen hær. Det findes der også råd for! Juncker stillede sig nemlig i koret over politikere, der forlanger oprettelsen af en egentlig Europa-hær. Skidt med, at Europa i forvejen løber fra regningen i Nato. Nej, nu skal Europa bruge de i forvejen for få ressourcer på en ny forsvarsalliance udenfor NATO - i øvrigt en alliance den franske præsident Macron har krævet kun køber europæisk produceret udstyr. Hvem talte om protektionisme?  

En økonomi- og finansminister skal der også til. Altså sådan en rigtig minister med et stort budget og magt over hele Euro-zonen. Ja, faktisk skal den nye finansminister kunne gribe direkte ind i de nationale finanslove, hvis han ikke synes, man gør det godt nok! Og Euroen, den skal være for alle EU-lande. Altså ikke som i, at alle skal have mulighed for at være med - alle SKAL være med! Tiden med forbehold for Euroens katastrofale konsekvenser skal være slut! Ligesom, alle skal være med i bankunionen og alle andre finanspolitiske tiltag, kommissionen kommer med.

Det skal også være slut med det nationale demokrati. Alt for længe er integrationen mod Europas Forenede Stater åbenbart strandet på modstand fra dumme, små partier rundt om i nationalstaterne, som ikke kan se storheden i visionerne fra Bruxelles. Derfor skal valgene til Europa-Parlamentet i fremtiden foregå ved at stemme på såkaldte fælles europæiske partier og det parti, der så får flest stemmer skal herefter besætte posten, som ”super-præsidenten” for Europas Forende Stater. Væk med Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet og ind med navnkundige partier som ALDE, ECR eller S&D.

Væk skal også den modbydelige nationale grænsekontrol. Ind skal i stedet inviteres Rumænien, Kroatien og Bulgarien i Schengen, som om EU-grænsen ikke var hullet nok i forvejen for omvandrende kriminelle og illegale indvandrere! Men ikke nok med det. EU skal også være stolt af, at vi har taget tre gange flere flygtninge end USA, Australien og Canada tilsammen. Og vi skal videre endnu. Vaccinen mod EU´s lave befolkningstilvækst er at åbne ladeporten og invitere befolkningsoverskuddet fra Afrika til at genbosætte vores kontinent.

Det var kort sagt artige sager, der kom fra Juncker i talen. Men hvad var så reaktionen fra Europa-Parlamentets EU-begejstrede flertal? Jo, gruppeformændene i grupperne, hvor Venstre, Socialdemokraterne, De Konservative, SF og De Radikale sidder udlagde sammenfaldende teksten i en retning. Selvom de rejste sig i stående bifald under og efter talen, var konklusionen klar: Juncker var ikke gået langt nok!

Tak for kaffe, siger jeg bare. I Dansk Folkeparti mener vi modsat, at EU allerede er gået alt for langt!

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han bl.a. beskæftiger sig budget og migrationsforhold. Anders Vistisen er tidligere formand for Dansk Folkepartis Ungdom, og han er uddannet cand.jur.
Seneste blogs
Af Louis Jacobsen
24.11.17, 22:35
Frustrationerne har fået frit løb efter Enhedslisten Københavns valg af borgmesterposten for Teknik- og Miljø. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.11.17, 18:07
Hvor stor en rolle spiller det, om Dansk Folkeparti har indflydelse eller ej? Læs mere
Af Mikael Jalving
22.11.17, 13:16
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.11.17, 09:13
Der er plads til en ret stor religiøs sekt hertillands. Læs mere
Af Anders Vistisen
21.11.17, 12:23
Danske skatteydere kan glæde sig over, at det europæiske lægemiddelagentur ikke endte i Danmark. Læs mere
Af Rune Lund
20.11.17, 23:16
Alle steder i kommuner og regioner, hvor vi kan forhindre skattespekulanterne i at få snablen ned i fælleskassen, er en sejr. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
20.11.17, 20:42
På en god dag er DR's Detektor bare mildt ubegavet og venstreorienteret. På en dårlig er det sammenligneligt med propganda fra den gamle østblok. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.11.17, 15:46
Efter 100 år med Socialdemokratiet ved magten i København er der brug for forandring og nytænkning Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
20.11.17, 13:23
Da Socialdemokratiet i 2015 advarede om, at Venstre ville skære velfærden, afviste V-borgmestrene det som en skræmmekampagne. I dag kan vi desværre konstatere, at Socialdemokratiet fik ret. Venstre har skåret dybt i velfærden. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.11.17, 11:02
Magtmisbrug og sexchikane er alvorligt. Det må Alternativet forholde sig til - partinavn eller ej. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her