*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Tysk-fransk EU-forsvar er en katastrofe for Europas forsvar

En EU-hær, som er en hed drøm i flere europæiske lande, vil aldrig blive en succes

I de sidste par uger har der hersket en nærmest euro-forisk stemning i EU, især fordi EU-eliten har fået valgt en af sine egne som præsident i Frankrig. Der skal nu heller ikke meget til for at opmuntre EU-eliten, som har tyndslidte nerver efter Euro-krise, Brexit-krise, migrant-krise, Trump-krise og en masse andre små og store kriser, som konstant truer hele den syntetiske konstruktion.

Nu er EU-kommissærer og EU-politikere gået helt i selvsving – så meget, at selv en af de mest umulige ideer, et EU-militært samarbejde, bliver forsøgt genoplivet. På topmødet den 22. juni lovede EU-lederne, smittet af Macrons entusiasme, at nu skal der fart på et militært EU-samarbejde. EU vil ”vække den sovende skønhed”, som Kommissionens formand kaldte PESCO (”permanent struktureret samarbejde”) - en opfindelse i Lissabontraktaten, som dog har ligget i dvale siden. Der skal oprettes en forsvarsfond i EU-regi, som skal bruges til at forske i og udvikle militært udstyr. EU skal også oprette et hovedkvarter for sine missioner, altså (nogle af) EU-landenes uddannelse af politistyrker i tre afrikanske lande; hovedkvarteret bliver ét kontor blandt mange i EU’s udenrigstjeneste. Endelig skal EU genoplive sine ”kampgrupper”, som skal kunne indsættes hurtigt rundtom i verden. Initiativet er taget af Frankrig og Tyskland sammen med Spanien.

Vi har hørt det hele før. Lige siden 1950 har EU’s arkitekter ønsket et fælleseuropæisk forsvar, men hver gang er det faldet til jorden. Selv den såkaldte hurtige udrykningsstyrke har aldrig været indsat nogetsteds. Det kunne være risikabelt, hvis Europa stod alene over for Sovjetunionen, men heldigvis havde europæerne amerikanske garantier og amerikansk tilstedeværelse såvel i form af tropper som kernevåben.

Og sådan set kan vi danskere være ligeglade med EU’s nye militære ambitioner, fordi vores militærforbehold afholder os fra den slags. Men det er også i Danmarks interesse, at EU-landene bidrager maksimalt til det fælles forsvar – men inden for NATO.

Enhver euro, som EU-landene bruger på at duplikere eller overlappe NATO-opgaver, er en euro mindre til det fælles forsvar. Og man kan spørge sig selv, om ikke Tyskland, som ikke betaler de forlangte to procent, men kun 1,2 procent af sit BNP til sit eget forsvar, burde placere sine penge dér i stedet for i nye luftige EU-projekter?

Man siger som tommelfingerregel, at EU-landene tilsammen bruger cirka halvt så mange penge på militær som USA – men deres militære kapacitet er kun en tiendedel af den amerikanske. Amerikanerne får langt mere ud af deres militærbudget end europæerne; vil det så være en god idé at bortlede ressourcer fra NATO til fælleseuropæiske luftkasteller?

Og er der ikke overvejende tale om et fransk projekt forklædt i EU’s blå-gule flag? Ud af otte militære EU-operationer siden 2003 fandt halvdelen sted i tidligere franske kolonier i Afrika, og næsten alle de udsendte var franskmænd.

Om de vestlige landes engagement i Afghanistan og Libyen var fornuftige, kan diskuteres; men den europæiske indsats som helhed var ikke just imponerende. Mens danske og amerikanske soldater gik all inn  i Afghanistan, og betalte en blodig pris for det, var f.eks. den tyske indsats ynkelig, hæmmet som den var af begrænsninger for ikke at bringe tyske soldaters liv i fare. Og hvad der begyndte som en fransk-britisk operation i Libyen, måtte gøres til en NATO-operation, fordi de europæiske lande ikke magtede opgaven.

EU’s ideologer søgte i 80’erne efter en slags mellemvej mellem USA og Sovjetunionen. På trods af læbebekendelser til den nordatlantiske alliance i NATO har de altid haft en ambition om at afkoble sig fra USA. Men sådan et Europa har hverken amerikanerne eller europæerne nogen interesse i og slet ikke de baltiske, central- og østeuropæiske lande, som igen føler presset fra Rusland.

Nu lyder argumentet, at eftersom USA har fået en uberegnelig præsident i Donald Trump, må Europa stole på egne kræfter. Det er en holdning, som er blevet forstærket af Brexit, fordi Storbritannien med rette er anset for europæernes stærkeste bindeled til USA. Men præsidenter som Donald Trump kommer og går, men den vestlige civilisation består, også tværs over Atlanten. Og netop efter Brexit er det vigtigt, at Danmark søger sin sikkerhed i et solidt, bilateralt forhold til Washington og London og ikke til Bruxelles’ kommissærer.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han bl.a. beskæftiger sig budget og migrationsforhold. Anders Vistisen er tidligere formand for Dansk Folkepartis Ungdom, og han er uddannet cand.jur.
Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her