*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Romaerne skal standses på grænsen

Vi har intet ansvar for romaernes levevis

Et kendetegn for den politisk korrekte overklasse i Vesten er, at den forlanger, at vi alle skal have dårlig samvittighed. Vi skal have dårlig samvittighed over for afrikanere, arabere, asiater osv, som alle ville have levet harmoniske og fredfyldte liv i lande, der flød i mælk og honning, hvis altså ikke den hvide, kristne onde mand havde udplyndret dem, ødelagt deres ædle kultur og lært dem at bekrige hinanden.

Romaer, eller sigøjnere som vi engang godt måtte kalde dem, er føjet til listen over ofre, som vi angiveligt skylder alt. Nu er den ”hjemløse” roma blevet ”den ædle vilde”, som den næstekærlige humanist så gerne vil kramme – mens hun får listet i-phone og pengepung op af håndtasken.

Myten er i sin enkelthed, at fascistiske bander på Balkan og i Østeuropa forfølger og fordriver romaer, som i desperation begiver sig på vandring i jagten på arbejde og med sorg i hjertet efterlader deres børn. Men ak, selv i de vestlige velfærdsstater stikker racismen sit grimme fjæs frem, og romaerne får afslag på afslag på deres jobansøgninger og må i deres nød bide hovedet af al skam og ty til tiggeri og slå lejr i det fri, mens de drømmer om fast arbejde til en hæderlig løn.

Hvor naiv kan man være?

Ikke én eneste roma fra Bulgarien eller Rumænien er kommet til Danmark eller Sverige for at søge arbejde. De er kommet for at tigge, fordi de ved, at ved at sidde på den flade med et papkrus foran Fakta eller Systembolaget kan de tjene 10.000-15.000 kroner om måneden, mens manuelt arbejde i deres hjemland højst ville indbringe dem 2.000-3.000 kroner. Andre ernærer sig som lomme- og trick-tyve over for værgeløse pensionister eller folk, der er dumme nok til at lade dem komme inden for en armslængde.

Jeg er ikke i tvivl om, at romaer i Rumænien, Bulgarien, Slovakiet og Ungarn lever et – efter vores målestok – ringe liv. Jeg er derimod i tvivl om, hvor meget ansvar de selv har for deres situation; at opdrage sine børn til lommetyve og tiggere eller bruge dem som lokkemad er ikke just, hvad jeg forstår ved yngelpleje. Landflygtighed dømmer heller ikke nødvendigvis et helt folk til kulturel og social tilbageståenhed – se blot på jøderne. Hvad angår romaerne er jeg i tvivl om, hvad der er årsag og virkning. Men hvad jeg ikke er i tvivl om er, at hverken romaernes levevis eller livsvilkår er vores ansvar.

Vi har selvstændige nationalstater i Europa, og det er naturligvis ærgerligt for ethvert land, hvis historien og en masse tilfældigheder har belastet det med et særligt tungt socialt problem. Men det er ikke noget, som hverken Danmark eller EU skal blande sig i, ligesom andre lande, eller EU eller Europarådet, heller ikke skal blande sig i svenskernes forhold til det samiske mindretal eller Danmarks forhold til indbyggerne i Grønland.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han bl.a. beskæftiger sig budget og migrationsforhold. Anders Vistisen er tidligere formand for Dansk Folkepartis Ungdom, og han er uddannet cand.jur.
Seneste blogs
Af Eva Kjer Hansen
22.08.17, 17:56
Danskerne er verdens hårdest beskattede folk, og enhver skattelettelse skal være mere end velkommen. Læs mere
Af Signe Munk
22.08.17, 15:24
Vil man gerne have forargelse på venstrefløjen, så skal man sige ”MÆRSK”, ”ERHVERVSLIV” og ”SKATTELETTELSER”. Men er det virkelig så simpelt, at når Mærsk er tilfreds med en aftale om Nordsøen, så er fællesskabet den store taber? Mit svar er nej. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.08.17, 12:02
Terroren er politisk og må derfor mødes med politiske svar, ikke blot tekniske eller retoriske. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
22.08.17, 10:18
Skatteministeren burde undersøge DR momssagen igen. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.08.17, 15:33
Og det kan venstrefløjen takke sig selv for. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
21.08.17, 13:59
Danmarks længste stadionpølser fås i Sundby Idrætspark Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.08.17, 12:52
Det må ikke være kreative leasingmodeller og dermed statskassen, der skal der gøre udslaget for forbrugerens valg. Derfor skal bilafgifterne omlægges til en teknisk model baseret på sikkerhed og miljø. Læs mere
Af Siddik Lausten
21.08.17, 11:55
Vores muslimske landsmænd skal i langt højere grad aktiveres i kampen mod radikalisering og terrorisme. Læs mere
Af Mikael Jalving
21.08.17, 11:17
Så stedmoderligt har vi behandlet historien, at vi kalder den fortid. Den var død, borte, forbi. Men nu kommer den igen. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
19.08.17, 18:40
Tilbederne af Fremskridtet forstår ikke, hvorfor deres multikulturelle eksperiment er gået galt. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her