*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Macron kan blive en bombe under EU og Frankrig

Emmanuel Macrons sejr søndag kan blive dyrt købt for det politiske korrekte Frankrig, der kan bane vejen for Marine Le Pen i 2022

Søndag gik franskmændene til stemmeurnerne for i præsidentvalgets anden runde at vælge mellem de to tilbageværende kandidater. Et valg, der nærmest på forhånd var afgjort til fordel for det franske establishments eneste acceptable kandidat, den 39-årige Emmanuel Macron, der da også blev anbefalet af næsten alle traditionelle partier i Frankrig.

Siden den forventelige sejr har alverdens EU-elskende politikere, journalister og ”eksperter”, nærmest ikke kunne få armene ned. Ja, man skal vel tilbage til euforien fra Barack Obamas valgsejr i 2008, siden nogen udenlandsk regeringsleder har kunnet kombinere deres valgsejr med en opbakning fra så mange internationale rygklappere forenet i et nærmest hysterisk pro-Macron heppekor.

Macron vil, kan vi forstå, egenhændigt løse Frankrig og EU kriser og strukturelle problemer. Ligesom det nu er tydeligt, at der ikke længere findes hverken nationalisme eller EU-skepsis i Frankrig. Det lyder som de samme paroler og helt urealistiske forventninger som den samme elite havde til Obama. Forventninger så utopiske - at Macron - som Obama, kun kan skuffe. Og som i tilfældet Obama ledte vælgerne i USA direkte i favnen på Trump.

For hvad kan vi egentlig lære fra det franske valg? Det var fra resultatet af første runde en given ting, at Le Pen med stor sandsynlighed ville tabe mod den fællesfront af partier, som erklærede sig som tilhængere af republikken og dermed i anden runde ville stemme anti-Le Pen uanset modkandidaten.

Jeg bed søndag mærke til en måling blandt vælgere, der havde stemt på Macron, hvor over 40 pct angav, at deres primære grund til deres stemme var at forhindre Marine Le Pen i at blive valgt. Hertil kan man så lægge de 25 pct af franskmændene, der blev på sofaen og de 9 pct, der i protest over de to tilbageværende kandidater stemte blankt.

Samtidig er det værd at bemærke, at af de fire kandidater, der i første runde lå meget tæt, stillede de tre:1) populisten Le Pen (21.5 pct.) 2) højrefløjens Francois Fillon (19,9 pct.) og 3) venstrefløjens Jean Luc Melenchon (19,6 pct) alle op på en EU-kritisk platform. Det vil sige at Macron med sin 23,8 pct. af stemmerne udgjorde den eneste seriøse kandidat, der havde en klar EU-positiv platform. Man kan altså konkludere, at et stort flertal af anti-Le Pen vælgerne i første runde støttede en kandidat, der havde en klart mere EU-skeptisk linje end Macron.

Dette må man formode kommer til at udgøre en stor udfordring for Macron, når den franske nationalforsamling skal vælges her umiddelbart efter præsidentvalget. Her har anti-Le Pen fløjen nemlig igen mulighed for at sætte krydset ved kandidater fra partier, som bedre repræsenterer deres synspunkter end Macron.

Derfor er der også en stor sandsynlighed for, at Macron ikke får oplagte flertalsmuligheder bag sig i nationalforsamlingen. Her hjælper det nok heller ikke, at Macron har gjort, hvad han kan for at distancere sig fra de traditionelle magtpartier, som han nu enten må tage til nåde, og dermed skuffe sine vælgere, eller skubbe yderligere fra sig og dermed skubbe et parlamentsflertal endnu længere væk.

Den progressive vestlige elite kan derfor meget vel vågne op til en stor gang tømmermænd ovenpå nattens sejrsfest for Macron. Som hans forgænger Francois Hollande har vist, kan en præsident ikke udøve mirakler. Og på trods af, at Hollande fik et socialistisk flertal med sig i nationalforsamlingen, da han for fem år siden flyttede ind i Elysee-paladset, så formåede han ikke at levere på nogen af sine valgløfter. Og i dag ligger hans parti i ruiner, og han måtte selv opgive, at genopstille efter kun en periode som præsident. Der er meget lidt, som tyder på, at det vil være lettere for Macron at få sine løfter igennem.

Derfor bliver det de næste år afgørende, hvordan Fillons tabende parti, Republikanerne, positionerer sig de kommende år.  Fillon var ved valgkampens start nærmest sikker på præsidentposten, han førte stort i alle målinger, men flere skandaler kom i vejen, og han måtte se sig slået på målstregen. Men modsat Hollandes socialistparti, så er det republikanske parti ikke faldet helt sammen. Det samlede, trods skandalerne, stadig små 20 pct. af stemmerne.

Derfor håber jeg, at de nu samler sig om en ny ledelse, der forhåbentlig rykker partiet i en gaullistisk retning. En retning, hvor de gør deres skepsis over for et overnationalt EU mere klart, kæmper for mere sikkerhed og tryghed for borgerne i den franske republik og dermed kommer til at fremstå som et fornuftigt alternativ for de skuffede nationalkonservative vælgere i Frankrig.  

Da Dansk Folkeparti i sin tid blev valgt i Europa-Parlamentet i 1999, sad vi netop i gruppe med en stor fraktion af franske gaullistiske EU-skeptikere, der stod i modstrid mod andre dele af det republikanske partis mere EU-positive kræfter. Lytter den franske højrefløj til befolkningens skepsis og bekymringer, står de utroligt stærkt, når Macron må kaste håndklædet i ringen og erkende, at hans utopiske program ikke kan realiseres.

Gør de ikke det, så kan de etablerede partier i Frankrig have foræret en endnu bedre platform for Le Pen ved næste præsidentvalg. Som Obama førte til Trump, så leder Macron muligvis frem til Le Pen i 2022.  

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han bl.a. beskæftiger sig budget og migrationsforhold. Anders Vistisen er tidligere formand for Dansk Folkepartis Ungdom, og han er uddannet cand.jur.
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.10.17, 21:04
Der er mange på det fag- og ufaglærte arbejdsmarked, der gerne vil efteruddanne sig. Men vil vi have et arbejdsmarked, hvor det er let at hyre og fyre? Et arbejdsmarked, hvor vi altid skal være klar til at rykke os? Så må vi også indrette efteruddannelserne derefter. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
15.10.17, 14:59
Martin Ågerup sammenligner burkaen med Muhammedtegningerne – og så går det galt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.10.17, 10:59
Det vil ikke lykkes med en taktisk tilgang til islam, for så længe muslimer bliver ved med at kalde sig muslimer, uden at ændre på islam, så har vi de problemer vi har i dag, og det vil kun blive værre. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her