*

Masseindvandring koster os langt mere end grænsekontrol

Det er ikke længe siden, at tanken om grænsekontrol blev mødt med trusler fra Bruxelles og hånlig overbærenhed fra de danske EU-nikkedukker: Grænsekontrol? En dum rød-hvid grænsebom? Hvordan kunne danskerne dog være så provinsielle og indskrænkende?

Men truslerne nede fra Bruxelles er blevet noget mere tamme, og den hovne afvisning af grænsekontrol er forvandlet til en utydelig mumlen og dårlige undskyldninger. For siden september sidste år, hvor lovløse karavaner af migranter gav Søren Pind og ordensmagten fingeren og satte sig i bevægelse på motorvejene, har land efter land genrejst de grænser, som Schengen havde bortvisket. Meningsmålinger viser solidt flertal for bevogtning af grænsen.

Nu hører vi, at grænsekontrol vil føre os lukt i den økonomiske afgrund. Under overskriften ”Grænsekontrol kan udløse milliardregning”, advarer Tænketanken Europa, den mest EU-begejstrede klub i Danmark, om tre timers ventetid ved grænseovergangene; ekstra told på 3 pct.; øget inflation; negativ lønspiral; fald i europæisk samhandel på 10-12 procent; svækket europæisk konkurrenceevne og eksport; et årligt velstandstab på mellem 50 mia. og 134 mia. kroner. Ja, i 2025 kan hele EU have tabt så meget som 10.600 milliarder kroner, ”…alt afhængig af, hvor stram grænsekontrollen bliver”.

Jeg abonnerer ikke på disse dommedagsprofetier, og det er lige før, at vi kun mangler Den Sorte Død for at gøre apokalypsen total. Handlen med Storbritannien går strålende, selvom landet har grænsekontrol, og frihandelsaftalen med USA, som ventes vedtaget inden for et par år, vurderes til at have en milliardgevinst for begge parter. Det selvom USA vel har en af verdens strengeste grænsekontrol. Derfor deler jeg simpelthen ikke tanken om, at grænsekontrol er lig med det indre markeds død.

Men lad os bare sige, at Tænketanken Europa og alle eurofile har ret i deres forudsigelser, så står grænsekontrol ikke mål med udgifterne indvandring. Det økonomiske institut IPO i München har set på, hvad grænsekontrol vil koste. Professor Gabriel Felbermayr har udarbejdet to rapporter om, hvad grænsekontrol vil koste Østrig og Tyskland. Og det er tal, som er langt lavere end tallene fra institutterne Prognos og France Stratégie, som Tænketanken Europa prøver at skabe panik med.

Hvis Østrig indfører kontrol på migrant-ruten fra Balkan og Italien vil det ifølge IPO årligt koste Østrig mellem 600 millioner kroner og 1,6 milliarder kroner, eller mellem 67 og 180 kroner pr. østriger. Hvis Østrig indfører total grænsekontrol på alle grænseovergange, vil det koste hver østriger mellem 353 og 870 kroner om året.

IPO’s rapport om Tyskland viser, at tysk kontrol alene af ruterne gennem Balkan og Italien vil koste Tyskland mellem 10,2 og 25 milliarder kroner om året. Total kontrol ved alle de europæiske landes grænser vil koste Tyskland mellem 33,5 og 81 milliarder kroner (mellem 40 og 990 kroner pr. tysker). Men her er det interessante: Nye Asylansøgere og migranter koster Tyskland 157 milliarder kroner i 2015 og mindst 225 milliarder kroner i 2016.

Det er altså langt dyrere, både for det enkelte EU-land som for EU som helhed ikke at indføre grænsekontrol og lade folkevandringen fortsætte.

Noget tilsvarende gælder naturligvis for Danmark. Norges nationalstatistik har regnet sig frem til, at enhver asylansøger fra f.eks. et arabisk eller afrikansk land, som får flygtningestatus, koster Norge 4,3 millioner norske kroner i gennemsnitligt underskud, fra hans ankomst til hans død. Danmarks Nationalbank beregnede tilbage i 2002, at en indvandrer kostede Danmark 2 mio. kroner i et livsforløb, og at kun den indvandrer, som ankommer færdiguddannet, aldrig er på offentlig forsørgelse, ikke bringer sin familie med og rejser hjem, før han skal have folkepension, giver overskud for Danmark. 

Der er milliarder at spare med grænsekontrol, det finder stadig flere lande ud af. Og hvis prisen er, at en lastbil skal vente 20 minutter på grænsen (den beregnede ventetid på grænsen mellem USA-Canada og USA-Mexico), så er det nok en pris, danskerne, tyskerne og østrigerne er parat til at betale.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Anders Vistisen er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han bl.a. beskæftiger sig budget og migrationsforhold. Anders Vistisen er tidligere formand for Dansk Folkepartis Ungdom, og han er uddannet cand.jur.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
29.06.16, 12:33
EU-kommissæren har stadig ikke fattet en krone af krisen og lader som om, at fem og syv er lige. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
27.06.16, 19:19
Det er ikke så let, når man går mere op i taktik end i at gøre noget for Danmark. Læs mere
Af Angela Brink
27.06.16, 17:42
Udskamning fra elitære debattører kombineret med oplevelsen af at stå over for problemer, hverken meningsdannere eller politikere synes at tage alvorligt, fører til såkaldt hadefuldt sprog. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
27.06.16, 17:32
23. juni er langt mere end en lærestreg. Det er en gedigen knockout, hvor resterne af EU’s gebis ligger spredt i alle fire ringhjørner. Læs mere
Af Anders Vistisen
27.06.16, 13:33
23. juni kommer til at stå som en skelsættende dag i EU´s historie. Det blev dagen, hvor briterne med deres direkte fuck-finger til jubel-europæerne vendte EU - ikke Europa - ryggen! Læs mere
Af Mikael Jalving
27.06.16, 11:52
De tror, at jorden er flad, og at Bruxelles er det nye Rom. Læs mere
Af David Trads
26.06.16, 15:06
Hvem har ansvaret for den alt for hårde tone? Det har en alliance af Dansk Folkeparti, Trykkeselskabet, Den Korte Avis og enkelte andre politikere og erhvervsfolk. De radikaliserer. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
25.06.16, 16:20
Et ret ligegyldigt emne som narkotika er omgærdet af et stort hysteri, fordi principdyrkelsen har taget overhånd. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.06.16, 20:52
Mere fordomsfuldt og uprofessionelt end DR og TV2 News bliver det ikke. En ynk på en meget vigtig aften. Læs mere
Af Angela Brink
24.06.16, 15:20
Der er grund til at være skuffet over, at briterne nu melder sig ud af EU. Men det gør det ikke meningsfuldt at affærdige 17 millioner vælgere som xenofobe nationalister. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her