*

Masseindvandring koster os langt mere end grænsekontrol

Det er ikke længe siden, at tanken om grænsekontrol blev mødt med trusler fra Bruxelles og hånlig overbærenhed fra de danske EU-nikkedukker: Grænsekontrol? En dum rød-hvid grænsebom? Hvordan kunne danskerne dog være så provinsielle og indskrænkende?

Men truslerne nede fra Bruxelles er blevet noget mere tamme, og den hovne afvisning af grænsekontrol er forvandlet til en utydelig mumlen og dårlige undskyldninger. For siden september sidste år, hvor lovløse karavaner af migranter gav Søren Pind og ordensmagten fingeren og satte sig i bevægelse på motorvejene, har land efter land genrejst de grænser, som Schengen havde bortvisket. Meningsmålinger viser solidt flertal for bevogtning af grænsen.

Nu hører vi, at grænsekontrol vil føre os lukt i den økonomiske afgrund. Under overskriften ”Grænsekontrol kan udløse milliardregning”, advarer Tænketanken Europa, den mest EU-begejstrede klub i Danmark, om tre timers ventetid ved grænseovergangene; ekstra told på 3 pct.; øget inflation; negativ lønspiral; fald i europæisk samhandel på 10-12 procent; svækket europæisk konkurrenceevne og eksport; et årligt velstandstab på mellem 50 mia. og 134 mia. kroner. Ja, i 2025 kan hele EU have tabt så meget som 10.600 milliarder kroner, ”…alt afhængig af, hvor stram grænsekontrollen bliver”.

Jeg abonnerer ikke på disse dommedagsprofetier, og det er lige før, at vi kun mangler Den Sorte Død for at gøre apokalypsen total. Handlen med Storbritannien går strålende, selvom landet har grænsekontrol, og frihandelsaftalen med USA, som ventes vedtaget inden for et par år, vurderes til at have en milliardgevinst for begge parter. Det selvom USA vel har en af verdens strengeste grænsekontrol. Derfor deler jeg simpelthen ikke tanken om, at grænsekontrol er lig med det indre markeds død.

Men lad os bare sige, at Tænketanken Europa og alle eurofile har ret i deres forudsigelser, så står grænsekontrol ikke mål med udgifterne indvandring. Det økonomiske institut IPO i München har set på, hvad grænsekontrol vil koste. Professor Gabriel Felbermayr har udarbejdet to rapporter om, hvad grænsekontrol vil koste Østrig og Tyskland. Og det er tal, som er langt lavere end tallene fra institutterne Prognos og France Stratégie, som Tænketanken Europa prøver at skabe panik med.

Hvis Østrig indfører kontrol på migrant-ruten fra Balkan og Italien vil det ifølge IPO årligt koste Østrig mellem 600 millioner kroner og 1,6 milliarder kroner, eller mellem 67 og 180 kroner pr. østriger. Hvis Østrig indfører total grænsekontrol på alle grænseovergange, vil det koste hver østriger mellem 353 og 870 kroner om året.

IPO’s rapport om Tyskland viser, at tysk kontrol alene af ruterne gennem Balkan og Italien vil koste Tyskland mellem 10,2 og 25 milliarder kroner om året. Total kontrol ved alle de europæiske landes grænser vil koste Tyskland mellem 33,5 og 81 milliarder kroner (mellem 40 og 990 kroner pr. tysker). Men her er det interessante: Nye Asylansøgere og migranter koster Tyskland 157 milliarder kroner i 2015 og mindst 225 milliarder kroner i 2016.

Det er altså langt dyrere, både for det enkelte EU-land som for EU som helhed ikke at indføre grænsekontrol og lade folkevandringen fortsætte.

Noget tilsvarende gælder naturligvis for Danmark. Norges nationalstatistik har regnet sig frem til, at enhver asylansøger fra f.eks. et arabisk eller afrikansk land, som får flygtningestatus, koster Norge 4,3 millioner norske kroner i gennemsnitligt underskud, fra hans ankomst til hans død. Danmarks Nationalbank beregnede tilbage i 2002, at en indvandrer kostede Danmark 2 mio. kroner i et livsforløb, og at kun den indvandrer, som ankommer færdiguddannet, aldrig er på offentlig forsørgelse, ikke bringer sin familie med og rejser hjem, før han skal have folkepension, giver overskud for Danmark. 

Der er milliarder at spare med grænsekontrol, det finder stadig flere lande ud af. Og hvis prisen er, at en lastbil skal vente 20 minutter på grænsen (den beregnede ventetid på grænsen mellem USA-Canada og USA-Mexico), så er det nok en pris, danskerne, tyskerne og østrigerne er parat til at betale.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han bl.a. beskæftiger sig budget og migrationsforhold. Anders Vistisen er tidligere formand for Dansk Folkepartis Ungdom, og han er uddannet cand.jur.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
20.01.17, 19:46
Donald Trumps første tale som USA’s præsident skuffede ikke. Mildest talt ikke. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.01.17, 15:31
Trump tvinger Europa til at stå sammen Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
20.01.17, 09:51
Anders Fogh, Marie Krarup, Lars Seier og Asger Aamund. Flere og flere danske meningsdannere springer på Trumps vogn, og en kritisk presse er mere nødvendig end nogensinde. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
20.01.17, 07:13
En kronik i Jyllands-Posten om indvandring er "beviset" på, at Nyborg bedriver russisk misinformation. Læs mere
Af Angela Brink
20.01.17, 01:33
I dag vil der være protester ved den amerikanske ambassade i København og de sociale medier har i dagevis flydt over med ærgrelse eller glæde over Donald Trups præsidentindsættelse. Men mon ikke det klogeste for os danske vælgere er at forholde os værdigt afventende? Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.17, 15:15
Med brexit og Trump er ånden ude af flasken, og hvor er det dog befriende. Nu kan vi måske tale om tingene i stedet for at fortsætte som hidtil. Læs mere
Af Finn Slumstrup
19.01.17, 15:10
Nu er det på tide, der kommer sammenhæng mellem ord og handlinger i politikken over for yderområderne. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.01.17, 09:55
Fordi den yderste venstrefløj ikke har noget væsentligt at byde på, slet ikke i de kommende år. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
18.01.17, 13:35
Europa-Parlamentet har fået en ny formand. Han er ingen politisk engel - eller en klassisk nordisk arbejdshest - men de konservative har accepteret et helt nyt arbejdsprogram, som den liberale gruppe stort set har formuleret selv. Læs mere
Af Maria Bille Høeg
18.01.17, 13:26
Vi har et sikkerhedsnet, der fastholder mennesker på offentlig forsørgelse. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her