*

Tyrkiet kommer ikke til at løse EU´s flygtningeproblem

Efter Angela Merkel har fået kolde fødder og selv de svenske socialdemokrater har erkendt, at fri indvandring fra muslimske lande er et problem, ledes der nu med lys og lygte efter en metode, der kan sætte en prop i flygtningestrømmen. Man håber, at Tyrkiet vil løse problemet - det kommer bare ikke til at ske.

Indtil foråret 2015 kom der overraskende få flygtninge fra det tyrkiske fastland til de græske øer. Ruten er ellers langt kortere og dermed mindre farlig end den hidtidige foretrukne fra Nordafrika til Lampedusa og andre italienske øer. Derfor skulle man måske også mene, at den pendulfart, der i øjeblikket foretages mellem forskellige europæiske ledere og den indtil for nyligt mere og mere isolerede præsident Erdogan i Tyrkiet, giver god mening.

Der er dog intet, som tyder på, at EU´s aftale med Tyrkiet kommer til at få nogen afgørende betydning for tilstrømningen til Europa. Det er der to grunde til:

Den første grund skal findes i de tre mia. euro, som EU har lovet Tyrkiet. Tyrkerne opfatter med rette pengene som en check uden dækning.

Pengene skal nemlig findes ved, at medlemsstaterne, med den sædvanlige finansieringsfordeling, skal hoste op med to mia. euro (Danmarks andel er 38,4 mio. euro eller 286.080.000 kr.) og den sidste milliard euro skal findes på EU-budgettet.

Problemet er blot, at pengene i høj grad er et fatamorgana, medlemsstaterne kan nemlig opfylde deres forpligtigelser ved ethvert beløb givet til flygtningeindsatsen i Tyrkiet. Det vil f.eks. sige, at Danmark kan medregne penge givet til fx Røde Kors, UNHCR eller andre, der virker i Tyrkiet.

EU kommissionen har indtil nu kun formået at finde 500 mio. kr., hvoraf kun ca. halvdelen kan få anvendelse i 2016 og først efter sommer.

Pengene er fundet ved en meget kreativ tilgang til en række EU-fonde, hvor midlerne egentlig er afsat til andre formål. De er så blevet omdirigeret til Tyrkiet til at hjælpe flygtningeproblemet.

Dette forstærker kun problemet, da man, for at anvende disse penge, skal leve op til fondenes oprindelige formål og de meget bureaukratiske regler, som gælder for projektbeskrivelser, udbetalinger og revision af sådanne projekter. Endelig har EU-kommission meddelt, at man først og fremmest vil give penge til civilsamfundet og nødhjælpsorganisationer ikke den tyrkiske regering.

Derfor regner tyrkerne heller ikke, at pengene fra EU vil blive udbetalt. Det forklarede flere højtstående regeringsfolk og embedsmænd, da jeg for nylig var i Tyrkiet med EU-parlamentets budgetudvalg. Her lød det bl.a. fra Vicepremiereminister Mehmet Simsék , at bureaukratiet for at få penge fra EU-fonde er så stor, at tyrkerne har mere end 2200 mennesker ansat til f.eks. at søge penge fra EU´s fond for potentielle, kommende medlemslande. Trods det store antal mennesker ansat til at få penge ud af EU, er det kun lykkedes Tyrkiet at få udbetalt knap 60 pct af, hvad der er sat af til dem.

Med andre ord, så kommer de tre mia. euro – formentlig -  først i spil i 2017. Pengene gives i meget beskedent omfang til den tyrkiske regering, og de kommer så sent, at de ingen effekt vil have på den flygtningestrøm som i disse dage og uger presser sig mod den tyrkiske grænse til et land, der allerede i dag huser mellem 2.500.000-3.000.000 flygtninge og migranter.

Hvis pengene, som det fremstilles i de europæiske medier, nærmest skulle være en bestikkelse, der skulle motivere tyrkerne til at holde på flygtninge hos dem selv, så kan det undre såre, at man har insisteret på, at pengene i mindst muligt omfang skal gives til Tyrkerne. Hvornår har en bestikkelse udbetalt til alle mulige andre end den bestukne haft effekt?

Derfor ser tyrkerne også de tilbudte penge som en latterlig gestus, der ingen effekt vil få. Og den Erdogans rådgiver i flygtningespørgsmål Dr. Murtaza Yetis nævnte flere gange under vores besøg, at tyrkerne med aftalen IKKE har garanteret EU at stoppe flygtningenes march mod Europa.

Holdningen var derimod, at hvis EU kunne hæve levestandarden så meget for flygtningene i landet med deres penge, at folk ikke længere havde lyst til at søge mod Europa, så var det fint og kunne have en effekt - ellers ikke. Det følte ikke den mindste forpligtelse til at levere på en dagsorden om færre flygtninge som modydelse for pengene.

Derfor har tyrkerne også fokuseret på den anden del af aftalen, politiske indrømmelser fra EU til Tyrkiet. Kravene har været visumfritagelse for tyrkere, der vil på ferie, arbejde, bo eller studere i EU samt udvide landets adgang til det indre marked til at omfatte landbrugsprodukter, arbejdskraft, tjenesteydelser og finansiering.

Krav som hvis de blev opfyldt ville gøre Tyrkiet til et de facto EU medlemsland. Et krav som EU hverken har kunnet eller villet levere på.

Derfor kan vi forvente, at presset på EU´s grænser vil fortsætte med uformindsket styrke. For det er tyrkernes mest effektive måde at presse EU til forhandlingsbordet. Merkel og co´s tyrkiske løsning er derfor intet andet end en luftspejling i horisonten, der snart vil fordampe. Imens står EU-lederne afklædte tilbage uden viljen til at lave en reel løsning på migrantkrisen, der forventer at føre mindst halvandet million mennesker til Europa i år 2016.  

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han bl.a. beskæftiger sig budget og migrationsforhold. Anders Vistisen er tidligere formand for Dansk Folkepartis Ungdom, og han er uddannet cand.jur.
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
17.01.17, 22:06
Ole Fogh Kirkeby lover folk bedre liv med sin filosofiske coaching. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.01.17, 17:22
Indførelsen af borgerløn – uanset om det sker af liberale grunde eller ej – vil i realiteten være et af de sidste skridt mod de facto forsørgelse og ansvarsfritagelse af danskerne. Læs mere
Af Anders Vistisen
17.01.17, 15:57
Danskerne skylder hverken Tyskland, Frankrig, Belgien eller Italien noget som helst. Men vi skylder Storbritannien en hel del. Læs mere
Af Siddik Lausten
17.01.17, 12:46
Højredrejningen hos ungdommen i Danmark presser den universelle velfærdsmodel. Men velfærd er ikke en selvfølge, og derfor burde de unge - og danskerne generelt - sætte langt større pris på det danske velfærdssamfund. Læs mere
Af Anders Vistisen
16.01.17, 15:17
Med sin støtte til belgieren Guy Verhofstadt har Venstre cementeret sin position som en af Folketingets mest jubelglade EU-fanatikere Læs mere
Af Josephine Fock
16.01.17, 15:07
Hvis vi skal bevare vores frie, lige og sikre samfund, må vi bremse den ekstreme ulighed, der kommer til udtryk ved, at otte mennesker ejer lige så meget som halvdelen af jordens befolkning. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.01.17, 12:53
Advarsel: Alt hvad der står i det følgende, er svindel og humbug. Hvem vil ikke gerne have sin artikel på en EU-liste? Læs mere
Af Jens Kindberg
13.01.17, 12:49
Fjenden er rød og kommer fra øst. Sådan lød det i mange årtier. Men dette er stadigvæk sandheden, når man ser på Putins færd og færden. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
13.01.17, 11:36
Det er tragikomisk, at en stor del af højrefløjens meningsdannere ser Putin som et forbillede og et alternativ til de institutioner, vi har opbygget i EU. Læs mere
Af Annika Smith
13.01.17, 11:23
Statsministeren lover at gøre alle til ”fremtidens vindere”- og sender samtidig i hundredvis af unge ud i ny hjemløshed. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her