*

Så mange flygtninge kunne vi have hjulpet i nærområderne

De seneste år har sat gang i en folkevandring mod Europa og Nordeuropa i særdeleshed. Nogle er flygtninge, andre migranter, men uanset hvem de er, så ved vi, at de bliver dyre for det danske samfund.

Særligt i forhold til flygtninge er det derfor yderst relevant at finde ud af, hvordan vi hjælper flest muligt for de midler, vi har.

At vi hjælper flest og bedst i nærområderne, er ikke nyt. Men indtil nu har der ikke været mere konkrete forestillinger om, hvor stor en forskel vi kunne have ydet, hvis vi lavede et asylstop i Danmark, for i stedet at hjælpe massivt i nærområderne.

Siden 2013 er der kommet 43.574 asylansøgere til Danmark, det har kostet det danske samfund 18,1 mia. kr. Et beløb, der dækker over udgifter til indkvartering, asylbehandling, kontanthjælp, integrationsprojekter og andet. Vi ved historisk, at disse udgifter kun er begyndelsen på en udsigtsløs indsats for at få disse mennesker i uddannelse og job, og når dette mislykkes, får de livslang understøttelse fra den danske stat.

De 43.574 asylansøgere bliver i øvrigt meget hurtigt til flere, for dertil kommer familiesammenføringer med koner børn og så videre.

Alt i alt kommer denne masseindvandring til at sætte et uudsletteligt præg på det danske samfund, såvel kulturelt som økonomisk.

Men det, der altid har slået mig, hos de kulturradikale og humanister, som tilskynder til, at Danmark skal tage endnu flere flygtninge, så de kan hævde deres egen selvretfærdige godhed på danskernes vegne, er, at det for dem ikke er vigtigst at hjælpe verdens flygtninge inden for de midler, der er til rådighed. Det er derimod vigtigere at ofre Danmarks sammenhængskraft og kulturelle egenart ved at tage imod de rige flygtninge, der har haft råd til at betale en menneskesmugler for at komme hertil.

Derfor spærrede jeg øjnene op, da jeg endnu engang fik lejlighed til at besøge en af de veldrevne flygtningelejre, som tyrkerne driver i grænseområdet op til Syrien.

Under et nyligt besøg i Tyrkiet med EU-Parlamentets budgetudvalg, besøgte jeg lejren i Osmaniye, hvor der er plads til 10.000 flygtninge.

Flygtninge bor her i enheder med varme, ventilation, køkkenfaciliteter og sovepladser. En familie bor samlet i hvert telt, så man sjældent bor med fremmede. Der er opsat over 1.000 bad- og toiletvogne, gravet brønde til rent drikkevand, indlagt kloakering og el. Varme og el kommer delvis fra bæredygtigt energi.

Herudover er der opbygget 43 barakker, der huser folkeskole, gymnasium, sportshal, supermarked, moske, vaskerier, værksteder til omskoling og opkvalificering og bygninger, hvor flygtninge kan slå sig ned i deres hverv som frisører, skomagere o. lign., og tilbyde deres ydelser til andre i lejren     

Der er indført demokratisk valgte konktaktledelser, der repræsenterer flygtningene over for de tyrkiske værter og særlige komiteer for unge og kvinder er nedsat, så de sikres at blive hørt.

Sikkerheden i lejren står de tyrkiske myndigheder og et privat vagtfirma for, og offentlige serviceydelser som gratis lægehjælp, apotek og brandvæsen findes naturligvis også.

Flygtninge får hver måned indsat 85 tyrkiske lira på et særligt Mastercard, som de kan købe mad og fornødenheder for i lejrens supermarked.  

Endelig kan det tilføjes, at flygtninge må bo og arbejde uden for lejrene fra dag ét i, hvis de kan forsørge sig selv. Det betyder, at 90 pct. af flygtninge i Tyrkiet bor uden for lejrene.

Alt dette lyder dyrt, tænker mange sikkert. Men opbygning og drift af Osmaniye-lejren har fra september 2012 til februar 2016 kostet i omegnen af 261 mio. kr.

Det betyder med andre ord, at Danmark kunne have betalt for opførelse og drift af flygtningelejre på højt niveau i nærområderne til næsten 700.000 flygtninge for det samme beløb, som vi har brugt på 43.574 flygtninge i Danmark. For hver flygtning, vi hjælper dyrt og dårligt i Danmark, kan man altså hjælpe 15 flygtninge i nærområderne.

Det er derfor imod al sund fornuft, at vi ikke sender alle asylansøgere, der kommer til Danmark til lejre, vi driver i nærområderne og der hjælper dem og ni andre, vi kan tage fra de dårligere lejre i Libanon og Jordan. Vi vil kunne hjælpe ti gange så mange for færre penge og uden negative konsekvenser for sammenhængskraften i Danmark. Det er uforståeligt, at det kun er Dansk Folkeparti, der støtter denne model i Danmark.

Anders Vistisen i lejrens supermarked
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Anders Vistisen er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han bl.a. beskæftiger sig budget og migrationsforhold. Anders Vistisen er tidligere formand for Dansk Folkepartis Ungdom, og han er uddannet cand.jur.
Seneste blogs
Af Finn Slumstrup
24.05.16, 11:51
Ny undersøgelse viser store forskelle i prisudviklingen på boliger i Nordjylland. Læs mere
Af Anders Vistisen
24.05.16, 10:19
Nu kommer afrikanerne. En britisk rapport viser, at EU’s seneste forsøg på at dæmme op for folkevandringens flodbølge er en total fiasko. Vi må beskytte vores egne grænser. Læs mere
Af Angela Brink
23.05.16, 17:41
Ofte i den danske debat om kvinders rettigheder er det venstresnoede kvinder, vi hører. Men emnet ligger faktisk også borgerlige på sinde. Her fortæller en af dem – Jane Heitmann fra Venstre – hvad hun arbejder for i forhold til ligestilling mellem kønnene. Læs mere
Af Camilla Schwalbe
23.05.16, 16:02
”Neger”, statsborgerskab, burkaer, svinekød i daginstitutioner, kamphunde, juletræer i boligforeninger eller tørklæder. DF er verdensmestre i at få deres asociale politik til at forsvinde i en værdipolitisk debat. Læs mere
Af Mette Viktoria Pabst
23.05.16, 15:15
Lad os nu stoppe med at mistænkeliggøre mænd, når de er sammen med børn. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
23.05.16, 13:13
Ytringsfriheden og islam er måske tidens vigtigste temaer. Alligevel så mener Det Kongelige Teater ikke, at ”De Sataniske Vers” er et relevant stykke at sætte op. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.05.16, 12:23
Det er desværre ikke nok at have styr på begreberne, hvis vi ikke har styr på grænserne. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.05.16, 01:09
Hedder det ”muhammedaner” eller muslim? Er det ”neger” eller sort? Skal vi sige ”sigøjner” eller roma? Læs mere
Af Samira Nawa Amini
21.05.16, 15:09
Om et par måneder skal min knap tre-årige søn begynde i børnehave. Udsigten til, at der ikke er tilstrækkeligt personale, og at der bliver skåret på den tryghed og omsorg, som han i dag er vant til, skræmmer mig. Der skal være bedre normeringer i daginstitutionerne, for vores børn er Danmarks fremtid, og vi har ikke råd til at lade dem sejle deres egen sø. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.05.16, 10:36
Det muslimske tørklæde bør forbydes. Skal vores fællesskab bestå, er vi nødt til at vise, hvor meget vi mener det. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her