*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Flyttecirkus: Vi spilder dine penge og min tid i Strasbourg

EU-parlamentets årlige rejseri mellem Bruxelles og Strasbourg har kostet milliarder, som f.eks. kunne have forsørget hundredtusinder af syriske flygtninge.

Mens karavaner af migranter er på vej i Europa fra syd mod nord, er der en anden karavane, som 12 gange om året i over 20 år har bevæget sig sydpå, fra Bruxelles i Belgien til Strasbourg i Frankrig.

Igen i denne uge er vi, over 4.000 medlemmer og ansatte i det såkaldte europaparlament, blevet tvunget til at bruge arbejdstid på at tilbagelægge de 440 kilometer, i bil, tog og fly – ofte på business-class. Imens er hele kontorbygninger blevet pakket ned i containere, som kolonner af lastvogne fragter til Strasbourg – for så at fragte dem tilbage til Bruxelles til udpakning fire dage senere.

Der er tal på galskaben: tæt på 900 millioner kroner om året, ifølge EU’s eget revisionsret, ECA, men 1,5 milliarder kroner ifølge kritikere, som lægger andre udgifter til, blandt andet parlamentets bygninger i Luxembourg.

Men siger vi bare en rund milliard kroner, så er det altså prisen for transport, arbejdstimer, hoteller, diæter og for at vedligeholde og opvarme de ufolkelige paladser – tomme 317 dage hvert år - som EF og senere EU har plantet midt i det smukke Strasbourg efter at have nedrevet gamle bevaringsværdige bygninger. Alene hovedbygningen, hvor parlamentet samles, og hvor du måske nogle gange på TV har set en ukendt belgier eller rød-grøn tysker stå og skrige i en næsten tom sal, kostede 3,5 milliarder kroner at bygge.

Men fint skal det være, og ingen er mere forfængelige end franske politikere: det er franskmændene, som med deres veto i Ministerrådet forhindrer, at det eurofile rejserod bliver standset. Franskmændene opfatter jo EU som deres egen opfindelse, og derfor gør de krav på at huse sådan en fornem og vigtig institution som EU-parlamentet – og så falder der også milliarder af til Strasbourg, hvor alle priser på underlig vis skyder i vejret tolv gange om året. Et fransk argument er, at Strasbourg er et symbol på den fransk-tyske forsoning.

Men hvis franskmændene vil minde sig selv om, at de har fået bank af tyskerne tre gange siden 1870, så burde de selv betale -  eller sende regningen til tyskerne.

Er det så den runde milliard danske kroner værd?

Tja… Denne uge har Iskra Mihaylova fra Regionaludviklingsudvalget fremlagt en resolution om, at EU skal forhindre, at fjerntliggende øer bliver affolket.

Hun har i den forbindelse foreslået ”en vertikal EU-strategiramme med henblik på en sammenkobling af instrumenter, som kan opnå en større territorial virkning”. For at få flere ansatte under sig foreslår Fru Mihaylova, at EU opretter ”et ø-kontor under Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik, GD-REGIO”. Og for at ø-kontoret skal have noget at lave, skal EU nu også have et nyt ”Europæisk År for Øer og Bjerge”.

Og vi skal gumle på livsbetingelserne i Kosovo, Montenegro, Georgien, Yemen, Libyen, og på genmodificerede sojabønner og ratificere Marrakesh-aftalen (nej, ikke en aftale, som forhindrer migration fra Marokko). Og en masse andet, som EU-parlamentet ikke burde blande sig i, eller som kunne klares i bilateralt samarbejde.

En milliard kroner lyder måske ikke i sig selv som mange penge – og dog: EU-parlamentet er et teater for  selvfede og frelste moralister, der hævder, at det er europæernes pligt at modtage og forsørge millioner af mennesker, som har smadret deres egne lande i utallige borgerkrige. 

Men når nu vi gerne vil betale, bare for at afdæmpe folkevandringen, så lad os se på Azraq-flygtningelejren i Jordan. I december 2015 rummede den 30.000 flygtninge fra Syrien. Det koster cirka 250 millioner kroner at forsyne Azraqs 30.000 indbyggere med mad, tøj, sundhedsydelser, sanitet, sikkerhedsvagter, vedligeholdelse og skoler. Det betyder, at for et års udgifter til EU-parlamentets frankofile rejsefrås kunne Azraq-lejren holdes kørende i god standard i fire år.

EU-pamperne er nogle hyklere; når EU’s budgetter skal forhandles, kan de aldrig få nok af (skatteborgernes) penge til deres egen overflødige eksistens og til projekter og støtteordninger, hvor folk som dem selv bliver ansat. Og så kan hele flokken bagefter stikke i en fælles jamren over den vestlige verdens egoistiske nærighed.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han bl.a. beskæftiger sig budget og migrationsforhold. Anders Vistisen er tidligere formand for Dansk Folkepartis Ungdom, og han er uddannet cand.jur.
Seneste blogs
Af Eva Kjer Hansen
28.06.17, 15:47
Frisindet skal udleves, ikke bare hyldes i skåltaler. Læs mere
Af Mikael Jalving
28.06.17, 12:43
Af Christian Rabjerg Madsen
28.06.17, 10:24
Demokratiet påføres varig skade, hvis Inger Støjberg er hævet over loven. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
27.06.17, 17:38
I så fald skal han stort set ophæve tyngdeloven. Læs mere
Af Camilla Schwalbe
27.06.17, 13:26
Jeg bliver forarget, og er lige ved at gå i fælden, men så minder jeg mig selv om, at mediestanden er ukritisk, og at virkeligheden sjældent afbilledes proportionelt i medierne. Læs mere
Af Christina Egelund
27.06.17, 12:51
Jeg tænker på jer i disse dage, når jeg læser og hører debatten om nutidens curlingforældre. I vil på Roskilde, selvfølgelig vil I det. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
27.06.17, 12:34
DR- dokumentar tegner et nyt billede af hele EU-sagen. Læs mere
Af Jens Kindberg
27.06.17, 11:48
Udlændingedebatten raser som aldrig før i landet, hvem kan stramme mest? Læs mere
Af Harun Demirtas
27.06.17, 10:13
Jeg nægter at høre på en minister, der efterlader syge børn og svage patienter i deres seng uden menneskeligt hensyn. Læs mere
Af Siddik Lausten
26.06.17, 17:46
Selvfølgelig skal statsministeren ønske ”glædelig Eid”. Og måske var der langt flere danskere, der skulle gøre det samme. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her