*

Debat

Bederum for mangfoldigheden

Europahøjskolen har ikke på nogen måde bøjet af for fundamentalismen, men følger med tiden.

En række læsere har reageret på mit indlæg i JP om, at Europahøjskolen har oprettet bederum og pigegang og serverer halalkød, senest Niels B. Larsen (29/11) i kommentaren "Knæfald for fundamentalisme".

Den klassiske danske folkehøjskole fra midten af 1800-tallet havde de jyske bondeknøse og -piger som målgruppe. Med inspiration fra Grundtvig var sigtet oplæring og oplysning. Hvis højskolen skal være relevant i det 21. århundrede, bør en central målgruppe være unge med anden etnisk baggrund end dansk.

Et højskoleophold kan føre disse unge ind i et netværk med danske unge, som både menneskeligt, socialt og sandelig også, hvad angår karrieren, vil kunne vise sig nyttigt. Samtidig kan et ophold være en lærerig indføring i dansk demokrati.

Også unge med en mere traditionel dansk baggrund kan lære noget af dette kulturmøde: Hvor mange unge danske har i virkeligheden en personlig relation til unge med anden baggrund? Her kan et højskoleophold medvirke til at nedbryde stereotyper og fordomme.

To klare forudsætninger
Hvis det skal lykkes at nå et gennembrud, tror jeg, det er vigtigt med:

En kompromisløs indstilling til Danmark - og højskolen - som et multikulturelt samfund: Jeg har tidligere givet husly til den sultestrejkende Alae Ghaedi fra Iran, der stod for at blive udvist fra Danmark. Og markerede klart, at hvis det drejede sig om Ghaedis skæbne, ville jeg ikke afvise civil ulydighed. Lykkeligvis sluttede sagen med, at Alae fik opholdstilladelse sammen med sin familie.

Klare signaler om, at unge med anden etnisk baggrund er velkomne på Europaskolen og vil blive respekteret. Her i efteråret fremsatte flere elever, fra bl.a. Irak, et ønske om at indrette et bederum på skolen. Men vel at mærke et rum uden religiøse symboler. Det skulle være åbent for alle, også ateister og agnostikere.

Bederummet - eller rettelig meditationsrummet - har givet anledning til voldsomme reaktioner i islamofobiske kredse uden for skolen. Men det har formentlig blot bekræftet gruppen af religiøse unge i, at også de var velkomne på netop Europahøjskolen. Et andet eksempel er, at der i dag som noget ganske selvfølgeligt serveres halalkød på skolen.

Asmaa Abdol som lærer
Også de muslimer, som mange danskere er uenige med, er velkomne på Europahøjskolen. Mest markant er min ansættelse af Asmaa Abdol som lærer på skolen. Men også en række islamkonferencer, senest "Vi vil ha' Danmark tilbage" har formentlig spillet en rolle.

Vi drager ud i indvandrermiljøerne i bl.a. Vollsmose og Gellerupplanen. I denne proces har vi tæt kontakt med imamerne.

Flere læserbrevsskribenter angriber Europahøjskolen for at have forlovet sig med islam og endda en særligt farlig og radikal gruppe af islam. Intet kunne være mere forkert, jf. at jeg til foråret 2009 har ansat Morten Messerschmidt som lærer, og Søren Krarup vil også få sin gang på skolen.

Det afgørende for mig er, at det forekommer provokerende, at vi i det danske samfund i så ringe grad har glæde af det talent, den kreativitet og den intelligens, som tusinder af unge med anden etnisk baggrund repræsenterer.

Forandring er nødvendig
Menuen på Europahøjskolen står ikke som på Grundtvigs tid på koteletter og kartofler i skyklar sovs. Allerede i 1980'erne kom der fransk og italiensk kogekunst på bordet.

Højskolen forandrer sig, fordi verden forandrer sig.

Det er en vigtig del af opdragelsen til demokrati, at eleverne engagerer sig ud over deres egen næsetip, f.eks. i kampen mod racisme. I sin tid var det samtalen og dialogen, der var afgørende. I dag er det lige så vigtigt, at eleverne også handler.

De kan skrive et læserbrev, deltage i en demonstration eller organisere en happening, der f.eks. går imod undertrykkelsen i det danske samfund.

Når de først på den måde én gang har sagt fra overfor, hvad de synes er uretfærdigt, eller har valgt at kæmpe for, hvad de synes er vigtigt eller rigtigt, vil de også senere i tilværelsen være klar til at engagere sig, og de vil blive langt sværere at manipulere.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: DF kan takke sig selv for valglussingen
Der er mange forklaringer på DF’s tilbagegang ved valget i tirsdags, men hovedparten skal findes hos partiet selv.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce

Blog: Teknik- og Miljø borgmester posten?

Louis Jacobsen
Frustrationerne har fået frit løb efter Enhedslisten Københavns valg af borgmesterposten for Teknik- og Miljø.

Blog: Befolkningsudskiftning

Morten Uhrskov Jensen
Hvor stor en rolle spiller det, om Dansk Folkeparti har indflydelse eller ej?

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her