*

Debat

Kronik: Tordenskiold - en udansk nationalhelt

Sammen med Christian IV er Tordenskiold stadig den mest kendte figur fra danmarkshistorien. Det overleverede billede af Tordenskiold er imidlertid ganske langt fra det psykologiske portræt, forfatteren til en ny Tordenskiold-biografi tegner. I denne kronik beretter han om, hvorledes søhelten blev til nationalhelt ved at blive retoucheret og uskadeliggjort.

Det er gået Tordenskiold med det borgerlige navn Peter Jansen Wessel som andre store figurer i danmarkshistorien. 1960'ernes reformer af historieundervisningen og de senere årtiers afvisning af eksistensen af en sammenhængende dansk historie har fået hans minde til at falme i den nationale bevidsthed, ikke mindst hos de yngre.

Alligevel har Tordenskiold overlevet bedre end f.eks. Griffenfeld og Peter Willemoes, om ikke andet som manden på tændstikæskerne. Sammen med Christian IV er Tordenskiold stadig den mest kendte figur fra danmarkshistorien.

Alligevel er det overleverede billede af Tordenskiold ganske langt fra det psykologiske portræt, som fremgår af min biografi. Min teori er, at Tordenskiold for at kunne blive et nationalt ikon måtte retoucheres, uskadeliggøres og indirekte banaliseres, så de "udanske" elementer i hans karakter blev usynlige. I det følgende vil jeg først se på overleveringen, siden "min" Tordenskiold, og til slut spørge, om Tordenskiold måske er en passende helt for tiden efter den 11. september 2001.

Det nationale ikon Tordenskiold skabt af to mænd: Casper Peter Rothe og Ove Malling. Casper Peter Rothe (1724-84) var en historisk forfatter, der i 1745 indledte en serie med "Forsøg til navnkundige danske Mænds Livs og Levnets Beskrivelser". I 1747-50 udkom den tre bind store biografi om Tordenskiold, som må anses for hans hovedværk. Rothe blev anset for autoriteten om Tordenskiold indtil 1925, hvor den norske orlogskaptajn Olav Bergersen i sin autoritative biografi påviste, at mange af hans anekdoter og faktuelle oplysninger om Tordenskiold var ubeviste, fejlagtige og for en stor dels vedkommende direkte opspind.

Rothe leverede råmaterialet til historien om Tordenskiold og hans gerning. Ove Malling (1747-1829) tog materialet i Rothes biografi og brugte det i sin lærebog i danmarkshistorie fra 1777: "Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere". Bogen bestod af en række fortællinger fra Danmarkshistorien, opdelt i kapitler med en bestemt dyd som tema. Hvert kapitel bestod af en samling fortællinger, der alle illustrerede den dyd, der var kapitlets tema. Dyderne var religiøse og etiske, men også borgerdyder og militære som mod og kækhed. Det interessante er, at Tordenskiold allerede her var den person, der oftest refereredes i værket, og kun Chrisitan IV kom i nærheden af ham.

"Store og Gode Handlinger" var et bestillingsarbejde i den politiske kamp i 1770'erne, hvor det ny styre under Ove Høgh Guldberg ville opfange den spirende danske opposition mod brugen af udlændinge i statens styrelse og vendte den til en helstatspatriotisme, hvor fædrelandet var helstaten under den enevældige konge. Den var beregnet på og blev brugt i de latinskoler, der var forberedelse til universitetets embedsuddannelser. Værket fik indirekte stor betydning for undervisningen i almueskolerne på landet og de danske skoler i byerne, idet den blev grundlaget for deres skolebøger.

Billedet af søhelten Tordenskiold var stereotypt positivt i alle skolebøger i 1800-tallet og for den sags skyld langt op i 1900-tallet. Han blev forbundet med egenskaber som mod, dristighed og snarrådighed, og man gik ikke ad vejen for sammenligninger med vikingerne. De få skolebøger inspirerede hinanden, og alle gik til syvende og sidst tilbage til Mallings Store og Gode handlinger og indirekte Rothes biografi.

Overleveringens Tordenskiold var den kække norske gut, hvis bedrifter var som taget ud af en drengebog. Som blev sat i skrædderlære og efter mange stryg som hævn smed en snebold i nakken på sin mester. Som uforfærdet opsøgte Frederik IV og bad om en plads på Søkadetakademiet, som narrede svenskerne gang på gang, og som spadserede ind i Karlsten fæstning og spurgte kommandanten, hvad pokker han nølede efter. Raskheden, modet og det drengestregsagtige i hans bedrifter blev fremhævet.

Dette billede blev underbygget af nationalromantiske malerier af den type, der bedst kendes fra Otto Bache og Chr. Mølsted. Det er en genre, der ikke dyrkes mere, men som sidder fast i bevidstheden. Med deres dramatiske situationer i klare farver og blodet fra de sårede og døde diskret placeret uden for synsfeltet var disse malerier som skabt til forsider på drengebøger. Det er måske ikke et tilfælde, at f.eks. de populære Peder Most-bøger kan virke inspirerede af Tordenskiolds bedrifter.

Danske historikere var næsten totalt fraværende i Tordenskioldforskningen. Der var en meget stærk pacifistisk tradition i det danske historikermiljø, ikke mindst under indtryk af den samtidige forfatningskamp, hvis umiddelbare stridspunkt var Københavns fæstning. Sammen med en opfattelse af landbruget som udviklingsbærende i dansk historie førte det til en behandling af krig som et forstyrrende element, en slags ikke-historie, ikke en integreret del af den samfundsmæssige udvikling. Det måtte få betydning for behandlingen af en historisk figur som Tordenskiold, hvis hele liv og virke var krig.

Skønt Olav Bergersen i 1925 punkterede mange af Rothes historier om Tordenskiold, så levede de alligevel videre i skolebøgerne og den folkelige bevidsthed. I den grad havde historiernes Tordenskjold domineret den historiske Tordenskjold.

Opbrydningen af den nationale fortælling, 1960'ernes progressive historieundervisning med afvisning af en sammenhængende historie, den generelle pacifisme, og interessen for undertrykte grupper i danmarkshistorien, alt det måtte påvirke opfattelsen af en figur som Tordenskiold, der var national, krigerisk, og afgjort ikke undertrykt. Her var det helt klart et problem, at den historiske forskning ikke havde leveret et alternativt bud på en Tordenskiold.

Men hvis drengebogens og den nationale fortællings helt er blevet umoderne, har vi så en anden Tordenskiold at sætte i stedet, og er han overhovedet relevant eller af interesse for vor tid?

Mit bud på et portræt af Tordenskiold er af en mand, der er mørkere og mere fremmed for os end drengebogshelten, men også af større format og ultimativt mere interessant. Han var drevet af en kolossal rastløs ambition, og hans ene store held var at nå at komme med i Store Nordiske Krig, der varede 11 år fra 1709-20 og var en perfekt skueplads for en mand med hans specielle mix af evner. Hans andet store held var at tjene en konge som Frederik IV, der var fast besluttet at foretage sine udnævnelser selv. Tordenskiold opsøgte og var afhængig af den kongelige velvilje hele sin karriere. Han var på den ene side fyrstetjeneren, men også oprøreren, der brød igennem et stift adelsdomineret samfund for at nå toppen. Der var ikke noget beskedent ved Tordenskiold, ingen fornemmelse af, at ved jorden at blive, det tjener os bedst. Han søgte altid mod det ultimative, både i kamp og i sit liv.

Tordenskiold var totalt fokuseret på sin ambition og mission. Resultatet var bl.a. en betydelig hårdhed og brutalitet i hans omgang med sine underordnede. Han var den eneste chef i Store Nordiske Krig, hvis mandskab direkte klagede over ham og bad om at blive afløst.

Trods hårdheden udviste han ikke psykopatiske karaktertræk således som f.eks. den samtidige svenske konge Karl XII gjorde det i udpræget grad. I Tordenskiolds karakter synes der at have været en spænding mellem spontanitet og beregning, mellem mildhed og hårdhed.

Spontaniteten kunne vise sig som hedonistisk livsnydelse med rigelige mængder sprut og damer, pludselig generøsitet mod andre mennesker, men også som raserianfald og hug og slag mod underordnede. I Tordenskiolds bo er der således en regning fra en kirurg for at have behandlet trompeter Zachau, som var blevet slået slemt af "salig Admiralen".

Ikke mindst var han et højt begavet menneske med store strategiske evner, ikke blot i kamp, men også planlægningen af sin karriere og image. Han sørgede for at gøre sig kendt blandt sine modstandere og at etablere et ry for mod, dumdristighed og en smule galskab. Dette ry blev omhyggeligt opdyrket af ham selv som en bevidst strategi for at vinde det psykologiske overtag.

Hårdheden, ambitionen, elementet af kalkuleret galskab, det hedonistiske og livsnydende kontrasteret med hvervet som kriger omgivet af døde og sårede. Det er ikke særlig dansk, hvis danskhed er mildhed, mangel på ambition, funktionærmentalitet, et fredeligt og nøjsomt liv på jord, og som Halfdan Rasmussens helt i "Noget om Helte" at så kruspersille, mens andre slås på hans vegne. Tordenskiold kan heller ikke passes ind i moderne heltekategorier, således som de ses i bøger og på film. Han er hverken den Raymond Chandler'ske desillusionerede helt i kamp med et korrupt samfund, en dræbermaskine som Arnold Schwarzenegger, eller den nye cool og ironiske helt, som han afbildes af f.eks. Bruce Willis og Harrison Ford. Det moderne samfunds krav om kontrol spiller også ind her, og Tordenskiolds raserianfald og mangel på selvkontrol gør ham meget umoderne. Jeg mistænker, at den unge Peter Wessel hurtigt af de kvindelige pædagoger var blevet rubriceret som endnu en af de "vilde" drenge og sendt til psykolog.

Men er Tordenskiold egentlig så upassende en helt for tiden efter 11. september? Frem for alt var han krigeren, sikkert den mest åbenlyse af slagsen i vor historie. Det var hans liv, det skabte hans berømmelse. Der er en udbredt tro, at krig ikke løser noget, men intet løser flere problemer end krig. De amerikanske sydstater, pariserkommunen, nazityskland, USA i Vietnam, Taleban-styret i Afghanistan, Saddam Hussein. Alle forsvandt de eller ødelagdes af krig.

I vort samfund har vi et problem med at relatere os til krig og de karakteregenskaber, der er nødvendige for de mennesker, der vinder en krig. Vi afskyr aggressivitet og vold og foretrækker kompromis og samtale som problemløsning. Men ude i verden er der mennesker med verdensanskuelser, der ikke anerkender andet end total overgivelse. 11. september har lært os eller burde have gjort det, at ethvert samfund må have en hård kerne, en ultimativ villighed til at gribe til våben.

Historisk har det altid været et problem at finde ud af, hvad man gør med krigerne, når krigen er slut. Måske er en af de store udfordringer for pacifistiske og feminiserede samfund som de skandinaviske det modsatte, nemlig at sørge for plads til krigerne, til de vilde drenge, hvor besværlige de end er i den fredelige hverdag.

Så har vi dem stadig den dag, hvor samtalen stopper, våbnene skal tale, og der er brug for en Tordenskiold.

Dan H. Andersen: Mandsmod og Kongegunst. En biografi om Peter Wessel Tordenskiold (Aschehoug), 400 sider. Kr. 349. Udkommer 2. april 2004

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Borgmesterens vilde bryllup
Den radikale Anna Mee Allerslev gav den hele armen på skatteydernes regning. Hun er desværre typisk for alt for mange meget unge politikere.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce

Blog: Når undtagelsestilstand bliver nødvendig

Olav Skaaning Andersen
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her