*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

søndag 26. oktober 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten bolig

Bolig - i samarbejde med

Bolius.dk
Hus 06.04.2014 kl. 10:43

Amatører gør Ikea-møbler personlige

Ikeas møbler bliver hver dag udsat for hacking af ganske almindelige mennesker, der ønsker at sætte et personligt præg på deres Ikea-møbler.

Niels Ostenfeld manglede noget at stille sit fjernsyn på, men kunne ikke lige finde det møbel, han gerne ville have. Derfor gik han i Ikea og købte tre elementer fra Ikeas Bestå-serie. Som mange flere over hele verden syntes han dog, at Ikea-møblet manglede et pift, så han skruede nye ben på undersiden og beklædte elementerne med spånplader. Niels Ostenfeld var blevet Ikea-hacker.

»For mig handler det om at gøre det personligt. Ikea-møbler er bare Ikea-møbler. Det er lidt ligesom, hvis nogen køber en bil og sætter nye skørter på. Det er det samme bare med møbler. Man gør det til sit eget,« forklarer Niels Ostenfeld, der arbejder som filmklipper.

Ikea-møbler er så billige, at man ikke er så autoritetstro over for designet
Alexander Muchenberger, designer Bureau Detours

Thomas Markussen er lektor på Designskolen Kolding og beskæftiger sig blandt andet med designaktivisme. Han mener, at Ikea-hacking er et opgør med modeindustrien, som han mener er meget fastlåst.

»Det er en demokratisering af det skandinaviske design og den skandinaviske æstetik. Man ændrer den æstetik, vi alle kender med lyst træ og hvide flader. Jeg synes, det er meget modigt og vovet at hacke ned i kildekoden på den måde,« fortæller Thomas Markussen, som mener, at hacking-tanken passer godt ind i Ikea-modellen og den demokratiske idé bag skandinavisk design.

»Helt tilbage fra Børge Mogensen var idéen, at design skulle være for alle. At møblerne så endte med at blive svinedyre, er en anden snak, men ideologien var der. De tanker er ved at blive udført. De gamle designere ville nok vende sig i graven, hvis de vidste, at amatørerne var begyndt at blande sig i designet. Man taler meget om pro-ams – de professionelle amatører – hvor amatører ikke er en negativ ting. De er mindst lige så dygtige til at designe, men de er drevet af lyst og ikke af profession.«

Idéer deles med andre

Hvor idéen til at modificere og bruge Ikea-møbler i nye sammenhænge opstod er ikke til at sige, men det er sikkert, at fænomenet tog fart, efter den malaysiske kvinde Jules Yap skabte netsiden Ikeahackers.net, der nu er blevet en central for Ikea-hackere verden over.

På siden deler brugere deres hacks med hinanden, og det var også på denne side, at Niels Ostenfeld fik inspiration til sit første hack. Efterfølgende blev resultatet delt med hjemmesidens mange brugere.

Det er et opgør med modernismen og designeren som den, der har patent på den gode smag
Thomas Markussen, lektor Designskolen Kolding

»Det handler om at give noget tilbage. Jeg sender også gerne en mail til folk, hvis jeg har set noget godt i fjernsynet. Det handler om at sætte pris på, at nogen har gjort noget. Det er derfor, jeg lægger det retur,« siger Niels Ostenfeld.

Thomas Markussen mener, at delingen af projekterne har rod i open source-tankegangen, der blev født med det gratis computerstyresystem Linux i 1991.

»Vi befinder os nu i en fase, hvor vi arbejder i fællesskaber og på kryds og tværs af fællesskaber. Det er et kæmpe opgør med idéen om at patentere idéer. Idéer er ikke længere unikke. De udvikles kun ved at blive delt. Det produktive ligger i at dele,« forklarer Thomas Markussen.

Alexander Muchenberger er en Aarhus-baseret interaktionsdesigner. Han mener, at folk altid har delt deres kreationer med hinanden.

»I bund og grund handler det om, at mange ting er internetbaserede. Man deler også musik på nettet. Det hænger lidt sammen med den computertid, vi lever i, men jeg tror altid, at folk har gjort det,« siger Alexander Muchenberger, der i sit arbejde som partner i Bureau Detours og Dennis Design Center fokuserer meget på at inddrage folk i designprocessen og blandt andet er i gang med et projekt, hvor folk kan være med til at designe deres egne sæder på Godsbanen i Aarhus.

Processen vigtigere end produktet

Thomas Markussen mener, at Ikea indbyder til, at folk selv går ind i designprocessen, fordi Ikea allerede har gør det selv-tankegangen indbygget i firmaets forretningskoncept.

»I Ikea har designeren altid stået lidt i baggrunden. Der er en manual, og så skal man bygge det selv. Ved hjælp af hacking kan man selv være med til at lave manualen og gøre det til sit eget. Man kan sammenligne det med Lego. Der er nogle mennesker, der følger manualen, bygger modellen og stiller den op på hylden. Nok se, men ikke røre. Og så er der dem, der piller det hele fra hinanden med det samme, det er lavet og bygger noget nyt – de er mere interesserede i processen frem for resultatet,« siger Thomas Markussen.

Alexander Muchenberger er enig i den betragtning og sammenligner Ikea-hacking med det, der sker på musikmarkedet, hvor amatører mikser musik og deler det med andre.

»Ikea-møbler er så billige, at man ikke er så autoritetstro over for designet. Kvantiteten gør, at man bare kan skære løs. Det er lidt det samme med musik, man mister måske lidt respekten for musikken. Og så bliver koncerten vigtigere. Musikoplevelsen bliver vigtigere. På samme måde bliver det også vigtigere at være del af designprocessen frem for at købe et produkt. Der, hvor man bruger hænderne eller hører musikken, det er der, det sker,« siger Alexander Muchenberger, der bliver bakket op af Thomas Markussen, som ser en tendens til, at producenterne er begyndt at fokusere på oplevelser.

»Man er begyndt at sælge det, man kalder for oplevelsesdesign. Det er ikke det materielle, man køber, det er oplevelserne. Ikea-hacking er historiefortælling.«

Ville man ikke kunne få det samme ud at købe noget på loppemarked?

»Du får en historie, men du har ikke selv været med i processen. Processen bliver vigtigere end produktet. Det er det, der går forud, det immaterielle, der er det vigtige.«

Et anarkistisk opgør

Det var også i arbejdet med skruer og spånplader, at Ikea-hackeren Niels Ostenfeld fandt en speciel glæde ved selv at være manden bag designet.

»Det handlede om designet. Hvis jeg havde kunnet finde et alternativ, der så ligesådan ud, så havde jeg købt det, men det kunne jeg ikke. Jeg har en kærlighed til design og en skabertrang, der nok har rod i min profession som filmklipper,« siger Niels Ostenfeld.

I sidste ende mener både Thomas Markussen og Alexander Muchenberger, at Niels Ostenfelds hackede mediecenter er et udtryk for et opgør med den måde, design er en del af vores hverdag.

»Overordnet kan man sige, at der er noget anarkistisk over det. Det er et opgør med modernismen og designeren som den, der har patent på den gode smag. Det ender måske med – for at sige det lige ud – at ligne lort. Men folk er glade for selv at have været en del af processen. Forbrugerne har været meget afkoblet fra produktionen, men gennem hacking er de med igen,« siger Thomas Markussen.

Alexander Muchenberger ser en tendens til, at designerne kravler ned fra piedestalen og lader brugerne involvere sig.

»Designere vil tilpasse sig meget mere. Designerne involverer folk i designprocessen, og det synes jeg er mega positivt. Designerne skal facilitere involvering. Ikea styrer meget og inviterer ikke folk med. Deres møbler er ikke så open source. Det positive ved, at folk begynder at bruge Ikea på en anden måde, og at designerne inddrager folk er, at det hele bliver mere alsidigt og mere mangfoldigt,« mener Alexander Muchenberger.

Officiel Ikea-hack

Thomas Markussen ser ikke Ikea-hacking forsvinde lige med det samme. Han mener nemlig, at tendensen hænger sammen med den økonomiske krise.

»Mantraet har tidligere været, at vi skulle forbruge os ud af kriserne. Vi ser, at man fokuserer meget mere på lokale produktioner og de ressourcer, der findes i lokalområdet,« siger Thomas Markussen.

Ikea støtter ikke decideret hacking af deres produkter, men giver dog i deres seneste katalog et eksempel på, hvordan man kan sætte stof fast på en Tarva-kommode, så den får et nyt udtryk. Firmaet har også inviteret det københavnske designerkollektiv Artrebels til at hacke deres møbler og skabe en række særlige møbler, skåle, sofaer og meget andet under navnet Bråkig, så firmaet nu har en slags officiel Ikea-hacket linje.

»Der er altid en risiko for, at det bliver ødelagt, når firmaerne opsluger en tendens som denne. Men det ser jeg ikke noget negativt i, og jeg tror ikke, anarkismen kan tæmmes af kommercielle hensyn. Hvis folk vil have det, og det giver mening i deres liv, så virker det,« siger Thomas Markussen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
forsiden lige nu

Folketingspolitikere har mistet tilliden til Justitsministeriet

Manglende svar og nødløgne er årsagen til, at der er opstået kold luft mellem partiernes retsordførere og Justitsministeriet.

Kræftramte mister deres fynske slot

RehabiliteringsCenter Dallund lukker – genoptræning af kræftpatienter skal ligge ude i kommunerne.

Tobaksgigant forbyder rygning

Snart må medarbejderne hos producenten bag cigaretmærket Camel ikke ryge, mens de arbejder.

18-årig kvinde voldtaget under højskolefest

Politiet har anholdt en 22-årig mand for voldtægt på Vrå Højskole.

JP-læsere: Aarhus, vend tilbage til ”Smilets by”

JPs læsere er kommet med en række mere eller mindre seriøse bud på slogans til Aarhus.

Asyllejre i udlandet kan koste millioner per næse

Det koster Australien gennemsnitligt 2,7 millioner kroner at have en asylansøger i lejr i udlandet
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce