10 gode råd om efterisolering
Læs her, om du bør efterisolere - og hvor og hvordan.
1. Du bør efterisolere, hvis du bruger mere end 108 kilowatttimer om året pr. boligkvadratmeter. Det svarer til 15 liter olie eller 13,5 kubikmeter gas.
2. Læs husets energirapport/energimærke grundigt igennem. Det giver et godt billede af, hvor du med fordel kan sætte ind.
LÆS OGSÅ: Energimærkning af huse
3. Isolér som udgangspunkt først og skift til billigere varmekilde senere. Er du nødt til at vælge, så start med at isolere de rum, som familien bruger mest.
4. Er dit hus ikke hulmursisoleret, så få det gjort. Det betaler sig selv hjem på lidt over to år, hvis huset i øvrigt ikke har efterisolering af betydning.
LÆS OGSÅ: Sådan tjekker du din hulmursisolering i dit hus
5. Læg 200 mm ekstra mineraluld på loftet, hvis der kun er 100-150 mm i forvejen. At efterisolere loftet er et af de billigste tiltag med kortest tilbagebetalingstid, som du selv kan gennemføre på et almindeligt parcelhus.
SE FILMEN: Sådan isolerer du dit loft
6. Fokuser først og fremmest på områder i huset, der ikke er isolerede. De første 200 mm isolering giver en væsentlig større besparelse, end de ekstra 200 mm du lægger på allerede isolerede områder.
7. Isolér tilgængelige varmerør, medmindre de varmer din kælder op. Det vil betale sig hjem på et år, selv hvis du får professionel hjælp til opgaven.
LÆS OGSÅ: Sådan isolerer du vand- og varmerør
8. Udskift til lavenergiruder, hvis du vil øge komforten betydeligt. Men husk, det kan sjældent svare sig i forhold til, hvor meget du sparer på varmeudgiften.
9. Find ud af, hvad du bør starte med. Bed en uafhængig energirådgiver beregne, hvilke energimæssige tiltag, der bedst kan svare sig at gennemføre først. Det sikrer den bedste forrentning af de penge, du vælger at bruge på projekterne.
LÆS OGSÅ: Efterisolering - 10 ting du IKKE skal gøre
10. Overvej ekstra udluftning. Bed rådgiveren vurdere, om det er nødvendigt at etablere ekstra udluftning i forbindelse med efterisolering for at undgå skimmel og fugt.
LÆS OGSÅ: Husets Kalender - vedligehold hus og have året rundt

Hvordan fjernes rester efter malertape?

Emmelie: Det er så overvældende
Nato-general: Dansk millionbistand forsvinder
En tredjedel af den danske bistand til Afghanistan forsvinder i korruption, advarer general. Minister afviser Læs artikel
Ekspert: Italiens krise styrker mafiaen
Nicki P. i vanvittig præstation
Med brud på armen kørte Nicki Pedersen sig på podiet i det tjekkiske speedway-grand prix. Læs artikel




