*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

lørdag 20. december 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten bolig

Bolig - i samarbejde med

Bolius.dk
Hus 21.11.2012 kl. 19:22
Man kan altid forvente, at håndværkeren udfører opgaven korrekt. Foto: Colourbox

Hvad kan du forvente af din håndværker?

Rikke Berg Fieschi, Bolius.dk

Kan du forvente, at din håndværker fejer og rydder op efter sig hver dag?

Daglig oprydning, punktlighed og styr på de byggetekniske regler – ting de fleste af os helst vil kunne forlange af vores håndværker. Men kan vi det?

Vi har spurgt Casper Kjerumgaard, fagredaktør hos Bolius og tidligere selvstændig tømrer.

Kan du forvente, at din håndværker...

1. … rydder op efter endt arbejdsdag?

Kan du efter et håndværkerbesøg forvente at komme hjem til et nogenlunde ryddeligt hjem uden byggematerialer og værktøj spredt overalt og byggestøv i et tykt lag på gulvet?

- Ja, den daglige oprydning bør være i orden – fx bør savsmuld og mørtel være fejet op og ”byggepladsen” sikret, så der ikke ligger søm, skruer og andre byggematerialer og flyder, som dine børn kan komme galt af sted med. Derudover bør selve byggepladsen være i en sådan stand, at naboer og andre på vejen heller ikke bliver generet (Se også BR10 § 4.7 stk. 1 ).

- Du kan også godt forvente, at byggematerialer, som fx brædder eller isolering, er dækket ordentligt til, så det ikke bliver ødelagt.

LÆS OGSÅ: Tilbud fra håndværkere

2. … kommer til tiden?

Kan du forvente, at din håndværker kommer på dagen og tidspunktet, I har aftalt? Og kan du forvente, at han ringer, hvis han bliver forsinket?

- Ja, du kan godt forvente, at håndværkeren kommer til tiden som aftalt. Og du kan også godt forvente, at han ikke går til og fra arbejdet, men kommer hver dag, indtil arbejdet er færdigt – medmindre I har aftalt andet. Det er ikke ok pludselig at blive væk et par dage uden at aftale det med dig. Håndværkeren bør desuden altid ringe, hvis han ikke kan komme fx ved sygdom.

LÆS OGSÅ: Valg af gode håndværkere

3. … har styr på de byggetekniske regler?

Kan du forvente, at din håndværker har styr på byggetekniske regler, som fx hvor meget isolering, der skal ligge på loftet?

- Nej, du kan ikke forvente, at en håndværker har styr på alle byggetekniske regler. Det skal du selv have styr på. Det er ikke håndværkerens opgave at være rådgiver. Hvis du ikke selv har sat dig ind i de relevante byggetekniske regler, kan du spørge en rådgiver som fx en bygningskonstruktør eller bygningsingeniør.

LÆS OGSÅ: Tilsyn med byggeprojekter

4. … retter fejl - også småfejl?

Kan du forvente, at håndværkeren kommer tilbage efter endt opgave og retter også helt små fejl som fx en lille ujævnhed i spartlingen?

- Ja. Du kan altid forvente, at opgaven er håndværksmæssigt korrekt udført. Det er svært at tale om en minimumsgrænse for, hvad der er ok at bede håndværkeren rette. Men som kunde bruger vi jo vores øjne til at vurdere arbejdet, og hvis du kan se en fejl, når arbejdet er færdigt, så er det ikke i orden.

- Det er desuden en rigtig god idé, at du som kunde fra starten laver en aftale med håndværkeren om gennemgang af arbejdet, når det er slut.

LÆS OGSÅ: Klager over håndværkeren

5. … holder løbende en dialog?

Kan du forvente, at håndværkeren er klar til at svare på alle dine spørgsmål i tide og utide over telefon og mail?

- Ja, det er helt ok at ringe til håndværkeren med spørgsmål. Det kan du godt betragte som en del af den service, du har købt. Du skal naturligvis ikke ringe kl. 10 om aftenen, men i almindelig arbejdstid vil en god håndværker betragte det som en del af jobbet at svare på spørgsmål om byggeprocessen.

- Ved større projekter, som fx en ny tilbygning, udskiftning af taget eller ny facadeisolering, der forløber over mere end to uger, kan du også godt forvente ugentlige byggemøder, hvor I mødes og taler om, hvordan processen forløber, og får afklaret spørgsmål, der opstår undervejs.

LÆS OGSÅ: Udenlandske håndværkere i Danmark

Afstem dine forventninger med håndværkeren

Selv om det er rimeligt at forvente oprydning eller god dialog, så er det ikke altid sådan virkeligheden ser ud. Derfor er det altid smart at forventningsafstemme med din håndværker lige fra starten.

Skriv fx en liste over dine forventninger og gennemgå den sammen, inden arbejdet starter. Opstår der problemer, så tal om dem på en venlig og positiv måde, så snart de opstår.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Annonce
forsiden lige nu

Minister stoppede alvorlig lægekritik

Lægeforening opfordrede sine medlemmer til at arbejde mindre. Det er ulovligt, konkluderede Konkurrencestyrelsen, men afgørelsen blev stoppet.

Nykredit var bedst til aktier i 2014

Nykredit Invest løber for andet år i træk med Dansk Aktie Analyses kåring som landets bedste investeringsforening.

Udenrigsministeriet: "Vi kan intet gøre"

Man er ilde stillet, hvis man ikke har en forsikring og bliver akut syg i udlandet.

Barack Obama kritiserer Sony

Sony Pictures Entertainment skulle aldrig have trukket filmen The Interview tilbage, mener Barack Obama.

Bombetrussel forsinkede juletrafikken

30.000 julerejsende blev berørt af bombetruslen på Odense Banegårdscenter, skønner DSB.

Kinesiske flypassagerer sortlistet efter nudel-angreb

Kineserne angreb en stewardesse med kogende vand og truede med at bombe et fly fra Thai AirAsia.
Annonce
Annonce
Boligøkonomi
Flere bolig nyheder
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce