*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

fredag 19. december 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten bolig

Bolig - i samarbejde med

Bolius.dk
Have 24.06.2013 kl. 13:50

10 trin til din egen træterrasse

MARIE LINDBERG HANSEN

På en dags tid kan du bygge en træterrasse, hvis du er godt forberedt.

Inden du går i gang med træterrassen:

Lav en præcis tegning af din terrasse og den underliggende konstruktion. Det gør det lettere at beregne, hvad du skal bruge af materialer til terrassen. Du skal købe nok træ til, at der kan laves en konstruktion, hvor der er en afstand på 40-60 cm mellem tværbjælkerne. Er terrassebrædderne f.eks. 2 cm tykke, bør der maksimalt være 40 cm mellem bjælkerne i den underliggende konstruktion Der skal være omkring 2-3 meter mellem stolperne. Den præcise afstand afhænger af målene på terrassen. De tværliggende bjælker, der skal holde terrassebeklædningen, skal efterfølgende boltes fast til stolperne. De former en slags ramme, hvor terrassebrædderne kan skrues fast i.

Det er vigtigt, at den underliggende konstruktion er målt omhyggeligt ud, og at den er fast, stabil og lige.

Det er desuden en god idé at etablere et lille fald på 3-5 grader på terrassen, så vandet kan løbe af brædderne. Grænser terrassen op til huset, er et fald væk fra huset ekstra vigtigt, så du undgår at husmuren opfugtes.

1

Det skal du bruge:

Foto: Torben Klint
Kapsav og rundsav til at skære alle lægter og brædder helt lige, loddebræt til at tjekke om terrassen er plan, skruemaskine til at skrue underlaget sammen, sømpistol til at skyde brædderne på, høreværn og sikkerhedsbriller, fuksvans til mindre skæreopgaver, vinkelmåler, knivtang til at trække fejl-søm op med. Et koben og en stanleykniv er også altid gode at have ved hånden, hvis noget lige skal justeres, løftes på plads eller skæres over.

2

Sådan gør du:

Foto: Torben Klint
Mange forbinder en terrasse med sol og sommer, og derfor er det vigtigt at overveje placeringen af terrassen i forhold til sol, vind og vejr. Observer også ønskeplaceringen på forskellige tider af døgnet. Det er desuden vigtig at tjekke, om underlaget for terrassen er nogenlunde plant. Ellers kan det kræve et større arbejde at konstruere underlaget til terrassen. I dette tilfælde har vi lavet en terrasse, som ikke kræver et nedgravet stolpeskelet, men blot anlægges på trykimprægnerede lægter.

3

Foto: Torben Klint
Først skal du i gang med den underliggende trækonstruktion. Underlaget og lægte-skelettet skal være helt plant og lige. Det er derfor vigtigt, at alle udskæringer er så præcise som muligt. Brug derfor en kapsav, som giver helt præcise snit. Start med at skære alle lægter, så de passer præcis til underlaget. Læg dem op på stellet, så du løbende kan se, hvordan arbejdet skrider frem.

Når hele underlaget er skåret, kan du begynde at samle det og skrue det sammen med skruer beregnet til udendørs arbejde med målene 5,0 X 100 mm. Vær hele tiden omhyggelig med at underlaget er helt plant, så du undgår skævheder eller andet, som kan gøre arbejdet med brædderbeklædningen besværligt.

4

Det er vigtigt at alle ”overkanter” flugter, så brædderne ikke kommer til at vippe på eventuelle skævheder. Tjek desuden om underlaget er helt i vinkel. Er det ikke, vil det resultere i skæve sømrækker. Brug en vinkelmåler, så du sikrer dig, at underlaget er helt lige.

5

Foto: Torben Klint
Underlaget er ved at tage form: Sørg for at alle lægter, som brædderne skal fastgøres på, ligger helt nøjagtig over for hinanden. Vi brugte en lægteafstand på 40 cm for at sikre, at terrassen bliver helt fast at gå på og ikke gynger mellem lægterne. Sørg for at skrue hele underlaget solidt sammen. Når underlaget er helt færdigt, skubber du det på plads, så det ligger helt lige og plant.

6

Foto: Torben Klint
Tjek underlaget med et vaterpas, inden du monterer de første brædder. Hvis ikke underlaget er helt plant, bør du rette det op fra starten. Der bør også være en smule fald på terrassen væk fra huset, cirka 0,5-1 cm pr. 2 meter. Husk især dette, hvis brædderne ligger vinkelret på huset.

Du kan lægge brædderne med 10 cm overlæg, så de stikker ud over endelægten – det giver terrassen et svævende look.

7

Foto: Torben Klint
Dobbelttjek, at de første brædder ligger helt lige – de danner grundlaget for hele terrassen og resten af afstandene mellem brædderne. Brug derfor lidt ekstra tid på at få dem helt lige. Herefter bruger du afstandsklodser, som sikrer et mellemrum imellem brædder er nøjagtig lige store. Terrassebrædderne bør skrues fast, så de har et mellemrum på minimum 10 mm. Derved undgår du, at vanddråber kan lægge sig mellem brædderne og opfugte træet, så det i sidste ende nedbrydes.

Mellemrummet giver desuden god ventilation, så brædderne hurtigere kan tørre ud efter regn.

8

Så skal der sømmes. Vi valgte at sømme brædderne på med sømpistol. Vær omhyggelig med at få dem skudt ordenligt på. Pres brædderne ned mod underlaget, når der sømmes/skydes. Brug rustfri søm til beklædning med lærketræ. Brug sømpistolen med forsigtighed, og skyd ikke for hurtigt og vær meget præcis. Husk at bruge høreværn og briller, når du bruger en sømpistol.

Når brædderne skal skrues på, er det vigtigt, at der bliver boret for. Derved sikrer du dig, at brædderne ikke flækker omkring skruehovedet.

9

Skær afslutningen over en kam. Brug en rundsav, så sikrer du at kanten er helt lige.

10

Foto: Torben Klint
Det færdige resultat. Arbejdet tager cirka en dags tid, hvis du er godt forberedt, og materialerne er indkøbt og leveret. Prisen for materialer ligger på ca. 5.000 kroner.

 

TIP!

Når du får træ og materialer leveret fra trælasten, så tjek det mens fragtmanden er der. Ser alle brædderne ud, som de skal? Holder de alle målene i bredde og tykkelse? Er de pæne og ordentlige og uden vindridser og revner? Tjek også, hvor lige brædderne er. Når du anlægger terrasser af træ, er det nemlig vigtigt, at brædderne er forholdsvis lige og plane, så du ikke skal vride for meget i dem, når du monterer.

Få flere tips til træterrasser på www.Bolius.dk.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Annonce
Bolig lige nu
Tophistorie

Se mulighederne i parcelhuset

Funktionalitet er en tidsløs kvalitet ved parcelhuset, der er fremtidssikker, mener både eksperter og familien Sandberg-Andersen.
forsiden lige nu

Indvandrerdrenge er taberne i uddannelsessystemet

En uddannelsesforsker advarer mod, at der er ved at blive skabt et nyt proletariat.

Pas på: Glemt tjek-ud med rejsekort kan koste dig 750 kr.

Samtidig med, at selskabet bag det udskældte rejsekort fredag på et møde skal aflevere en omfattende oprydningsplan til transportministeren, rejses der ny kritik af sanktionerne mod passagerer, som glemmer at tjekke ud.

Grønt lys til tom kickstart-fond

Ingen EU-medlemslande har lovet kontanter til Junckers kickstart af væksten.

Uro i retten under høring om Boston-bomber

21-årig terrortiltalt kan risikere dødstraf for bombeangreb, der dræbte tre.

Borgerlige partiledere dumper næsten i ny måling

Løkke og Pape er nede at suge grundvand i danskernes årlige bedømmelse af partiledere

Kommuner skal bekæmpe motionsdoping

De unges brug af dopingstoffer skal stoppes i nærmiljøet, og fire kommuner har fået millioner til at iværksætte forskellige projekter.
Annonce
Annonce
Boligøkonomi
Flere bolig nyheder
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce