Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
onsdag 23. april 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten bolig

Bolig - i samarbejde med

Bolius.dk
Have 27.11.12 kl. 17:16
Vasketøjet kan godt blive tørt, selv om det er frostvejr. Foto: thomas Borberg/Polfoto

Kan du tørre tøj i frostvejr?

Lene Ejg Jarbøl, Bolius.dk

En varm, blæsende solskinsdag er perfekt til at tørre tøj i, men kan det våde vasketøj også tørre udenfor i frost? Få svaret her.

Ja, du kan godt tørre tøj i frostvejr.

Temperaturen påvirker tøjtørringen, men er ikke afgørende for, om dit vasketøj bliver tørt, når du hænger det op udenfor.

Det er i stedet mængden af fugt i luften. Temperatur- og vindforhold påvirker kun den tid, det tager at tørre tøjet.

Så i stedet for at se på termometret til udendørs brug skal du hellere vurdere luftens fugtighed og vindens styrke.

LÆS OGSÅ: Hvor er det bedst at tørre tøj?

Hvornår tørrer tøjet ikke udenfor?

Varm luft kan indeholde mere fugtighed end kold luft. Men uanset hvilken temperatur luften har, er der en fysisk grænse for, hvor meget fugt luften kan indeholde.

Bliver luften koldere end denne grænse ”træder fugt ud af luften” som dis, tåge, dug, rim, regn eller sne. Grænsetemperaturen kaldes derfor "dugpunktstemperaturen".

Ligger luftens temperatur meget tæt på den kritiske dugpunktstemperatur, er luften næsten helt mættet med fugt.

Hænger du vasketøj ud på en sådan dag, tørrer det kun meget langsomt eller slet ikke. Luften kan ganske enkelt ikke aftage fugten i tøjet.

LÆS OGSÅ: Tjek dit indeklima

Hvornår er luften fugtig?

Luft kan indeholde fugt, også når vi hverken kan se eller mærke det.

Vi har både fugtige og tørre dage hele året rundt. Derfor kan vi også tørre tøj ude hele året rundt. På en rigtig kold og klar vinterdag er luften meget tør og meget velegnet til at tørre tøj i.

Jo højere luftfugtigheden er, jo længere tid tager det for vasketøjet at tørre. Hvis luftfugtigheden ligger på 100 procent, tørrer dit vasketøj ikke.

2 ud af 3 dage i Danmark er tørvejrsdage beregnet ud fra data i perioden 1980 til 2010. Det betyder, at der i gennemsnit er 244 tøjtørre dage om året.

Tjek, hvor fugtig luften er på dmi.dk her (kør musen hen over vejrsymbolerne).

Se DMIs prognose for luftfugtighed de næste 48 timer her.

Bliver tøjet stift i frostvejr?

Når vi tørrer tøj i plusgrader, fordamper fugten ud af tøjet. Vandet i tøjet bliver til vanddamp, der forlader tøjet. Vand går fra fast form til gasform.

Når tøjet tørrer i frostvejr, sker det i flere trin. Lige når tøjet hænges ud, vil noget af vandet i tøjet fordampe, mens resten fryser til is i tøjet. Det gør tøjet helt stift.

Derefter sker resten af tørringen ved, at iskrystallerne i tøjet fordamper direkte ud i luften. Iskrystallerne i tøjet behøver ikke at smelte til flydende vand, før de kan fordampe ud i luften.

Når vand på fast form (is) går direkte til gasform (vanddamp) kaldes det ’sublimation’. Når tøjet er helt tørt, forsvinder stivheden i det igen.

LÆS OGSÅ: Hvad kan du spare ved at bruge tørrestativ frem for i tørretumbler?

Blæst hjælper med at tørre vasketøj

Er luften meget tør, tørrer vasketøjet hurtigt. Hvis det blæser, går det endnu hurtigere.

Når det blæser, fjernes den fugt, der netop har forladt tøjet, ud i luften med det samme. Samtidigt kommer ny og mere tør luft hen til tøjet hele tiden. Det øger tørreprocessen.

Står luften helt stille, bliver luften meget tæt på tøjet mere og mere fugtig og får vanskeligere og vanskeligere ved at aftage mere fugt. Det sænker tørreprocessen.

Hvis tøjet ikke er helt tørt

Da dagene ikke er så lange om vinteren, kan det ske, at vasketøjet ikke er nået at blive helt tørt, før det bliver mørkt.

Det delvist eller næsten helt tørre tøj kan tages ind og tørre færdigt, hvis du ikke ønsker at lade det hænge ude natten over.

Den resterende fugt i tøjet smelter i tøjet og fordamper derefter.

Den del af tørreprocessen, der har været udenfor, forkorter eller fjerner helt tørretiden inde. Det gavner både din pengepung, dit indeklima og miljøet.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du skimmelsvamp i din bolig

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Bolig lige nu
Tophistorie

Miljøminister: Danskerne sprøjter forkert i haven

Alt for mange danskere spøjter for giftigt i haven. Det skal der laves om på, mener miljøministeren.
forsiden lige nu

It-kriminelle praler med fupnumre

Lederen af et forbrydersyndikat udlodder en Audi Q7 til månedens medarbejder, og en gruppe marokkanere, der laver phishingsvindel i Danmark, praler med det på Facebook.

Supermarkeder holder datomærkning skjult

Forbrugerne skal kende til mærkningen, mener Forbrugerrådet Tænk og fødevareministeren.

Saudisk prins dræbte 2.100 udryddelsestruede fugle

Endnu en sag om en saudisk prins med opsigtsvækkende udskejelser har set dagens lys.

Jysk succesbank løfter overskud 44 pct.

Der var fremgang over stort set hele linjen for Ringkjøbing Landbobank i første kvartal.

Google giver pengene tilbage for fup-app

Google er nødt til at undskylde for app, der er downloadet mere end 10.000 gange.

V: Aktion mod Thorning er barnlig

Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, kalder den planlagte fløjteaktion mod statsministeren for barnlig.
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce