*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
Have 30.05.2012 kl. 10:22
Havehandskerne bliver kun brugt, hvis de sidder godt, lyder det fra Jesper Corfitzen. Foto: Kaare Smith /Haveselskabet

Test: Vælg den rigtige havehandske

null

Havehandsker beskytter mod vabler, og de nye typer er ikke længere grove og stive.

Klodsede havehandsker med læderforstærkninger er på vej til at blive erstattet af nye handsketyper, der er meget mere behagelige både at have på og bruge.

Det viser en test, som Haveselskabet har gennemført.

"Jeg har selv haft en tendens til ikke at bruge havehandsker, fordi jeg syntes, at de var for klodsede. Men at prøve de nye typer af havehandsker har været lidt at en øjenåbner for mig," fortæller gartner og landskabsarkitekt Jesper Carl Corfitzen fra Haveselskabets rådgivning. Han har i sin egen have testet fem par handsker.

Der skulle halvanden times sammenrivning af blade og en vable i hånden til, før han besluttede sig for, at give handskerne en chance igen.

Foto: Wolf Garten

Den bedste handske i Haveselskabets test er den tætsiddende universalhandske fra Wolf Garten. Den er fremstillet af forskellige polyestervævninger med forstærkede fingerspidser. Der er åndbart stof på håndryggen, og et par koster 179 kr.

Handskerne sidder tæt og føles hjemlige. Materialet er behageligt og følger håndens bevægelser, når du arbejder. Hånden føles godt beskyttet," lyder bedømmelsen fra Jesper Corfitzen.

Når han tidligere selv brugte handsker, brugte han en standardmodel fra det lokale byggemarked. Men det er fortid nu.

"Jeg anede simpelthen ikke, at en arbejdshandske kunne være så behagelig. Det eneste kritikpunkt, jeg kan komme på, er, at oversiden på handsken har en tendens til at blive revet op af torne og grene. Med tiden bliver den lidt ulden at se på. Men det gør ikke mig noget, at du kan se, den bliver brugt, siger han.

Foto: Nelson Garden

Som bedst til prisen har han valgt handsken Nelson Garden Country til 85 kr. Det er en tætsiddende handske i hvidt narvskind og elastisk spandex.

"Skindet er ekstremt blødt og behageligt, og det er en indbydende handske med en god pasform. Læderet beskytter godt, men er stadig tyndt nok til, at du har rimelig god føling med arbejdet. Skindet på oversiden gør den velegnet til beskæring af for eksempel roser. En rigtig god alsidig handske, som vil passe til mange havemenneskers behov. Nelson Garden skal også have ros for at lave handsken i så mange størrelser," siger Jesper Corfitzen.

Han mener, at det gælder om at finde den rette balance mellem beskyttelse af hænderne og føling med arbejdet. Man brugerne nemlig kun handskerne, hvis de sidder godt.

"En tyk handske, der beskytter godt, vil altid koste dig lidt af fingerspidsfornemmelsen," tilføjer han.

Du kan læse hele testen i Haveselskabets magasin Haven.

LÆS OGSÅ: Test: En spade skal kunne tåle tæsk

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Bolig lige nu
Tophistorie

De fem vigtigste ting at ordne i huset

Hvad haster mest - at male vinduerne eller reparere soklen?
forsiden lige nu

Skib påsejlede kutter: Fisker omkom

Læsø-fisker druknede, da hans kutter påsejlet af et maltetisk fragtskib ved Læsø.

Mærsk vil dele skibe med konkurrent

Det såkaldte P3-samarbejde blev stoppet, men nu prøver shippingkæmpen med ny løsning.

Hollandske stjerner turde ikke sparke straffe

Først i tredje forsøg fandt Hollands landstræner en spiller, der turde tage det første spark.

V og K kræver konsekvens af svigt

Når kommune svigter svage børn som i sag fra Ombudsmanden, bør det få konsekvenser, mener Eyvind Vesselbo (V).

Tryg tjente 15 øre for hver præmiekrone

Den danske forsikringskoncern tjente styrtende med penge i andet kvartal.

Ny lovhammer ramte spritbilist

Spritbilist fået beslaglagt sin bil efter "2.0-promillereglen", som blev indført den 1. juli.
Annonce
Annonce
Boligøkonomi
Flere bolig nyheder
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce