*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

torsdag 25. december 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten bolig

Bolig - i samarbejde med

Bolius.dk
Bolig 05.03.2012 kl. 10:56

Dette kan du gøre i haven i marts

Om kun tre uger får vi sommertid. Der er grøde i haven - og det kribler for at komme i gang.

Marts er den første forårsmåned, hvor vi for alvor kan starte havesæsonen. Jorden skal dog være over syv grader varm, før der kommer gang i plantevæksten, så hvis måneden byder på sen frost, sættes arbejdet på standby. Vintergækker og erantis er allerede i fuld gang, og det varer ikke længe, før krokus og alle de andre forårsbebudere stikker hovederne frem.

Klargøring af drivhuset

En mild dag vil være egnet til gøre drivhuset klar til den kommende sæson. Flyt krukkeplanterne udenfor imens, og dæk dem eventuelt med fiberdug, hvis det er for koldt.

Fjern gamle planterester, og afvask hele drivhuset både ind- og udvendigt med brun sæbe. Skyl godt bagefter.

Udskift jorden i bede, hvor der både sidste år og igen i år skal dyrkes tomater og agurker.

Gødning til roserne

Sidst på måneden er det tid til at give roserne den første omgang gødning. Brug - alt efter temperament - organisk specialgødning eller for eksempel NPK 12-5-14 kunstgødning, i sidste tilfælde blot en spiseskefuld fordelt på et cirka 30 x 30 cm stort område omkring rosen.

Gang i græsplænen

Når det bliver varmere i vejret, begynder græsset igen at gro. Vent gerne til slutningen af måneden med at gøre noget ved den. Riv så græsset let med en (gummi)rive for at fjerne blade og nedfaldne grene mm. Brug evt. også en vertikalskærer til at fjerne mos. Fyld huller med jord og så efter.

Klip stauderne ned

Nu er det ved at være tid til at klippe de stauder ned, der har stået med frøstande og top vinteren igennem. Fjern også gammel, vissent løv. Det giver de nye skud, lys og luft - og det er også nemmere at klippe, inden forårsspiringen er kommet for langt frem. Det samme gælder for prydgræsserne.

Sidst på måneden kan både stauder og græsser deles, hvis de er blevet for store.

Beskær frugttræer og buske

De fleste frugttræer, bortset fra blomme og kirsebær, kan med fordel beskæres i marts. Det samme kan frugtbuske så som ribs, solbær, brombær og stikkelsbær. Pas på med hindbærrene; her er der nemlig forskel på de sommer- og efterårsbærende sorter.

Det er kun de efterårsbærende, der skal klippes ned i marts, så de kan skyde helt fra bunden.

De sommerbærende sætter bær på de nye skud fra sidste år, så fjerner man dem, betyder det nul hindbær i år!

Læg kartofler til forspiring

Nu er det tid til at købe læggekartofler og lade dem forspire indenfor, inden de lægges på friland i april/maj. Brug en flad bakke eller nogle gamle æggebakker. Læg kartoflerne side om side, og stil dem lyst og ikke for varmt.

Hvis kartoflerne står for mørkt, bliver spirene lange og ranglede og knækker nemt, når kartoflerne graves ned.

LÆS OGSÅ: Fristende frø

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Annonce
Bolig lige nu
Tophistorie

Familiens juleskjul i forstad til Paris

Et 400 år gammelt hus er med en kreativ forvandling blevet til en moderne drømmebolig.
forsiden lige nu

Ukrainsk "vidne": Kampfly skød MH17 ned

Ifølge russiske efterforskere har en ukrainsk militærmand indrømmet, at MH17 ikke blev skudt ned af prorussiske oprørere.

Venindeskænderi endte med knivstik

En 20-årig kvinde er juledag blevet stukket med en skarp genstand under et skænderi med en veninde i København

Fodboldstjerner må betale for rublens krise

Alle 16 klubber i Ruslands bedste fodboldrække vil have spillerne til at gå ned i løn efter rublens kursfald.

Danmark er verdens tredjebedste mini-sportsnation

Team Danmark er tilfreds med 2014, hvor Danmark er den tredjemest vindende nation med under 10 mio. indbyggere

Flere ældre kaster sig ud i krævende eventyr, som de ikke har fysikken til

Nutidens ældre skal helst dyrke fitness, løbe en halv maraton, vandre på Caminoen og læse flere fremmedsprog.

Her falder boligpriserne mest

I en række lande er boligpriserne faldet med flere procent på bare ét år.
Annonce
Have på Guide.dk
Nyd din vinterhave

Vinterklargøring af haven skal ikke bare overstås, mener haveeksperten Jesper Corfitzen. I stedet opfordrer han til at nyde tiden i haven og gøre oprydningen til en hyggelig stund.

Annonce
Boligøkonomi
Flere bolig nyheder
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce