*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

torsdag 23. oktober 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten bolig

Bolig - i samarbejde med

Bolius.dk
Bolig 20.09.2011 kl. 12:33

Test: Find den bedste opvaskemaskine

Der kan være stor forskel på vand- og strømforbrug samt støj. Tænk har testet 21 modeller.

Opvaskemaskinen skal uanset pris nok få skidtet af tallerknerne.

Men nogle klarer opgaven med kun 10 liter vand, mens andre bruger dobbelt så meget. Tilsvarende forskelle er der i strømforbruget, ligesom der er stor forskel på, hvor meget de enkelte maskiner støjer.

Forbrugerrådets blad Tænk har netop opdateret sin test af opvaskemaskiner, så den nu omfatter 21 modeller på det danske marked. Der er tale om 18 fritstående og 3 integrerede modeller. Læs mere om testen hos Tænk. På hjemmesiden er det også muligt at købe adgang til hele testen. Det koster 70 kr.

Tjek driftsudgifterne

Indkøbsprisen er kun en del af udgifterne ved at have en opvaskemaskine. Derfor bør man som forbruger have forberedt sig grundigt, inden man køber en ny maskine. Udgifterne ved at bruge maskinen én gang om dagen kan nemlig ifølge Tænks udregninger variere fra knap 900 kr. til godt 1.500 kr. om året på grund af varierende vand- og strømforbrug.

De 21 testede modeller koster fra 1.695 til 7.179 kr., og ikke overraskende er der penge at spare, hvis man kan undvære nogle af de mere avancerede funktioner - eksempelvis en sensor, der registrerer hvor snavsede tallerknerne er, og tilpasser temperatur og vandforbrug efter det.

Samtidig bør man undersøge, hvor meget maskinen støjer. Selv om opvaskemaskinerne generelt ikke er voldsomt støjende, kan der være forskelle. Tænk har målt støjniveauer fra 42 til 51 dB. Til sammenligningen larmer en støvsuger cirka 65 dB.

Sejr til tvillingemaskiner

På baggrund af testen anbefaler Tænk to maskiner som værende "Bedst i test".

Reelt er der dog tale om en og samme maskine, der imidlertid sælges både som en Bosch og en Siemens. Opvaskemaskinen er fundet som Bosch SMU50M32SK til 2.990 kr., mens den som Siemens SN45M203SK er fundet til 3.199 kr.

Tænk roser tvillingemaskinerne for god vaske- og tørreevne, et lavt energiforbrug og for at være blandt de mindst støjende.

Læs også: Test: Find den bedste brændeovn

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
forsiden lige nu

Supersygehus har bøvl med økonomien

For anden gang på en måned er der problemer med supersygehus.

Udviklingsbistand skal finansiere asylboom

Regeringen omlægger udviklingsbistanden for at dække udgifter til øget antal asylansøgere i Danmark.

42-årig anholdt for drab på Amager

42-årig mand, der er anholdt for drab på en anden mand i weekenden, nægter sig skyldig i drab.

Ronaldo: Mit mål på Anfield er specielt

Portugiseren glæder sig over endelig at få scoret på Liverpools hjemmebane.

EL: Tyrkiets forklaring er en røverhistorie

Den tyrkiske regering forsøger at løbe fra ansvaret, hedder det fra Enhedslisten.

Danish Crown genopliver børsplaner

Verdens største eksportør af svinekød har atter fundet overvejelserne om en børsnotering frem fra skuffen.
Annonce
Have på Guide.dk
Guide: Hortensia - en storblomstrende yndling

Særligt tre typer af hortensia er gengangere i haven. Men faktisk findes der et væld af medlemmer i hortensia-familien, der hver især kræver særlig pleje.

Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce