*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

søndag 28. december 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten bolig

Bolig - i samarbejde med

Bolius.dk
Bolig 05.08.2008 kl. 09:43

Den danske design-forbindelse

Det var et tilfælde, at den amerikanske designer Todd Bracher kom til at læse to år på Danmarks Designskole i København, ligesom samarbejdet med danske firmaer som Holmegaard, Mater og Fritz Hansen var et lykketræf. Nu er han aktuel med et bord, der er inspireret af et fiskeskelet.

Hvorfor ville du læse videre i udlandet efter endt uddannelse?

Da jeg var færdig på Pratt Institute i New York fandt jeg mig selv sidde og designe diverse deprimerende redskaber til BBQ'en, krydderihylder og computertilbehør - det kedede mig, og jeg følte, jeg spildte tiden. Jeg ville mere med mit design.



Hvorfor valgte du at tage til Danmark?

Det var lidt et tilfælde, må jeg indrømme. Jeg anede ikke ret meget om Danmark, før jeg kom. Men jeg kendte selvfølgelig til den danske møbelguldalder med Poul Kjærholm, Finn Juhl og Arne Jacobsen i spidsen. Jeg elsker den poetiske skulpturelle måde, de gik til design på - i mine øjne forbedrer deres design ganske enkelt hverdagen. Ligesom smuk musik. Jeg søgte et meget prestigefyldt rejselegat, som jeg imod alt forventning fik, og syv dage senere sad jeg i flyet på vej til Danmark.



Hvor ville du helst interviewes, hvis det kunne være i København?

Det skulle helt klart foregå som en gåtur rundt på Kastellet. Jeg elsker det sted, særligt i godt vejr. Det er en magisk stille, lille plet midt i byen, hvor der sjældent er særlig mange mennesker. Det er desuden et fantastisk smukt proportioneret område med sin femstjernede konstruktion.



Hvad holder du af ved København?

København er som et meget levende H.C Andersen-eventyr og en tur rundt i byen er et studie i design og arkitektur. For mig er København en meget ærlig by - what you see is what you get. Og så hersker der sådan en universel enighed blandt københavnerne, som er meget fascinerende.



Hvorfor forlod du Danmark igen?

Dét, jeg elsker ved Danmark, blev også det, jeg efter to år glædede mig til at slippe væk fra. Jeg har selv tyske, engelske og italienske aner, og jeg savnede simpelthen en mere multikulturel puls. Den findes i den grad i New York.



Hvad var den største udfordring i designprocessen med T-No.1 bordet?


Der var sådan set ikke de store udfordringer. Det designede på en måde sig selv ud fra funktionen - det var næsten så nemt, at det chokerede mig. Udgangspunktet var et fiskeskelet, som fik tilført struktur og hud. Ikke mere. Hvorfor tilføre alt muligt overflødigt, når du har, hvad du skal bruge, og udtrykket virker naturligt og er præcis, som det skal være? Den største udfordring var nok at opretholde fokus på andre opgaver, imens jeg arbejdede på bordet, for vi var godt to år undervejs.



Hvad var den største tilfredsstillelse?


Udover resultatet, som jeg aldrig bliver træt af at kigge på, var det samarbejdet med Fritz Hansen. Deres designteam med Bjørn Stegger i front var en stor fornøjelse, fordi de værdsætter design præcis ligesom jeg. De respekterer mine meninger og omvendt. Det er langt fra alle firmaer, der tager det som en selvfølge, at kvalitet er udgangspunktet for en succes. Jeg tager design meget alvorligt - verden har ikke brug for mere ragelse.



Hvordan kom samarbejdet i hus?

Ved et rent tilfælde. Under mine studier på Danmarks Designskole designede jeg bordet Open Privacy, som Wallpaper fattede interesse for og gerne ville fotografere i Spanien. Under fotoskydningen mødte jeg danskeren Thomas Lykke, som netop var blevet ansat som interiør redaktør på Wallpaper, og vi blev venner med det samme. Han havde en million gode kontakter i designbranchen, så OeO, som Thomas er medejer af blev mine designagenter og etablerede også kontakten til Fritz Hansen.



Hvad har dit største offer som designer været?

At 85 pct. af det, jeg bruger min tid på, ikke forlader mit skrivebord. Mange gange bliver man bedt om at komme med et bud på en stol eller et bord til et firma - så bruger man tre måneder på det, og så har de ombestemt sig eller vælger et andet designbud.



null
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Annonce
Bolig lige nu
Tophistorie

Familiens juleskjul i forstad til Paris

Et 400 år gammelt hus er med en kreativ forvandling blevet til en moderne drømmebolig.
forsiden lige nu

Flyekspert: Uvejr er næppe skyld i mistet kommunikation

Besætningen på det savnede fly bad om lov til at afvige sin rute på grund af dårligt vejr, lige inden kontakten gik tabt.

E45 spærret efter lastbilulykke

Tysk lastbil er kørt direkte ind i bro på motorvejen. Chaufførens tilstand uvis

DF vil ikke udelukke regeringsdeltagelse

Dansk Folkepartis formand åbner døren på klem for deltagelse i regering.

Kostekspert: Smid vægten ud nytårsaften

Midt i kampen om at få stramme mavemuskler og smal talje glemmer vi det vigtigste; nemlig at have det godt.

Hyundai opruster på flere fronter

Hyundai i20 coupe samt faceliftede i30- og i40-modeller med nye fronter på vej.

»Man må jo ikke gå fra en mand i kørestol«

Efter en skiulykke blev Janni Mortensens mand, Gert Hvitfeldt Jensen, lam fra livet og ned.
Annonce
Annonce
Boligøkonomi
Flere bolig nyheder
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce