*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

lørdag 25. oktober 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten bolig

Bolig - i samarbejde med

Bolius.dk
Bolig 04.06.2008 kl. 14:56

Nye regler for brændeovne

Fra den 1. juni er det vigtigt at have papirerne i orden, når du handler brændeovn eller lignende fyringsanlæg.

Fra den 1. juni 2008 er det ulovligt at købe eller sælge brændeovne og andre fyringsanlæg, hvis de udleder flere sundhedsskadelige partikler end tilladt ifølge brændeovnsbekendtgørelsen. Prøvningsattesten er din dokumentation for, at fyringsanlægget overholder de nye miljøkrav.

Brændeovnsbekendtgørelsen kræver nemlig, at en nyinstalleret brændeovn eller lignende fyringsanlæg – hvad enten det er ny eller brugt - skal være afprøvet på et laboratorium for at se, om det lever op til de nye grænseværdier for blandt andet partikelforurening. Er det tilfældet, udsteder laboratoriet en prøvningsattest, som ejeren skal fremvise for skorstensfejeren, når installationen skal godkendes.

Ejeren skal opbevare prøvningsattesten så længe fyringsanlægget er tilsluttet, og ved eventuelt videresalg skal attesten følge med.

Mange gamle fyringsanlæg vil ikke længere kunne sælges eller tilsluttes lovligt

Ifølge brændeovnsbekendtgørelsen må en nyinstalleret brændeovn højst udlede 10 gram partikler pr. kg træ. Det betyder, at mange gamle brændeovne ikke længere vil kunne sælges eller tilsluttes lovligt. Når du vil have et nyt eller vil af med dit gamle fyringsanlæg, skal du være opmærksom på følgende regler:

Producenter og importører skal afprøve fyringsanlægget

Producenter og importører af fyringsanlæg skal sørge for at få afprøvet fyringsanlægget på et akkrediteret laboratorium, som udsteder en prøvningsattest. Ved serieproduktion er det tilstrækkeligt, at få afprøvet et enkelt eksemplar. Til gengæld skal der løbende gennemføres produktionskontrol, som gør det muligt at kontrollere, om de producerede enheder er magen til den, der blev afprøvet.

Forhandlere skal udlevere fyringsanlæggets prøvningsattest

Forhandlere skal udlevere en kopi af prøveattesten til kunden. De bør også oplyse kunden om, at prøvningsattesten er et vigtigt dokument, som skal underskrives af skorstensfejeren, når installationen godkendes.

Brugeren skal have skorstensfejerens underskrift på prøvningsattesten

Ved tilslutningen af et fyringsanlæg skal brugeren fremvise en prøvningsattest for skorstensfejeren. Skorstensfejeren tjekker, om oplysningerne er korrekte, og underskriver prøvningsattesten. Hvis prøvningsattesten mangler, eller hvis oplysningerne ikke er korrekte, bør dette meddeles til Miljøstyrelsen.

Kommuner kan hjælpe røgplagede boligområder

Brændeovnsbekendtgørelsen giver også kommunerne mere klare muligheder for at gribe ind i sager, hvor et konkret fyringsanlæg giver anledning til væsentlig forurening. Den nye bekendtgørelse giver samtidig kommunerne mulighed for at indføre skærpede regler for fyringsanlæg indenfor afgrænsede boligområder, f.eks. områder der er stærkt plaget af brænderøg.

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
forsiden lige nu

Dansk Flygtningehjælp kalder regeringens asyludspil for unfair

Danmark kan ikke sende flygtninge tilbage til uroplagede områder, siger Dansk Flygtningehjælp.

Wozniacki efter knebent nederlag: Det gør ekstra ondt

Caroline Wozniacki var stolt over præstationen, men ærgrede sig over at tabe en tæt kamp til Serena Williams.

Putin: USA har skylden for verdens store konflikter

Præsident Vladimir Putin beskylder USA for at forårsage global ustabilitet.

Cepos: Dansk konkurrenceevne halter stadig

Finansministeriet mener, at dansk konkurrenceevne ser pæn ud på trods af, at vi har tabt 123.000 industriarbejdspladser.

Danskernes tillid til PET, Skat og DSB styrtdykker

De offentlige institutioners omdømme falder, mens det går bedre for de private virksomheder.

Dødsdømt svensk by flyttes tre km

Hvad gør man, når by trues af gigant-industri? Man flytter den da "bare" - dansk firma involveret.
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce