Fortsæt til indhold
Kultur

Rihanna overhaler Eminem på Facebook

Med flere 61 mio. venner på Facebook bliver Rihanna den mest populære stjerne på det sociale netværk.

All Over Press

Hun snupper titlen fra Eminem, som i sommer ellers blev den første kunstner, der rundede de 60 millioner. Rihanna nåede i går op på 61.617.468 Facebook-venner og klemmer sig forbi rapperen, som må nøjes med 61.269.210.

Tredjepladsen går til Shakira, der er noteret for 54,8 millioner - foran Lady Gaga og hendes 53,2 millioner venner.

Michael Jackson afrunder Facebooks topfem med 51,9 millioner.

Går på scenen søndag

Selv om både Rihanna og Shakira ligger højt på popularitetsskalaen, er der en løftet pegefinger fra Amnesty International.

Menneskerettighedsorganisationen har forsøgt at få de to sangerinder til at genoverveje deres planlagte koncerter i Azerbaijan af respekt for de journalister og aktivister, som for nylig blev anholdt i den tidligere Sovjet-republik.

Rihanna valgte dog at gennemføre sit besøg i hovedstaden Baku lørdag, ligesom Shakira ventes at gå på scenen som planlagt på søndag.