Sådan bliver praktikpladserne fordelt
Vi lægger vægt på et alsidigt uddannelsesforløb, men tager også højde for personlige ønsker og evner.
Praktiktiden er som udgangspunkt delt op i moduler på seks måneder.
Praktikanten flytter hvert halve år til en ny afdeling i enten København eller Aarhus.
Forud for ansættelse af nye praktikanter udfylder hver praktikant et prioriteringsskema med tre ønsker. Det lykkes som regel at få placeret alle på en redaktion, som er ønsket.
Redaktioner, som praktikanterne i øjeblikket kan søge, er følgende:
Aarhus
- Indland
- jp.dk
- Erhverv og Økonomi
- epn.dk
- JP Aarhus
- Sport
- Puls
København
- Indland
- jp.dk
- Sport
- Kultur
- Erhverv og Økonomi
- Christiansborg
- TV
- Udland
Praktikpladserne bliver fordelt med hensyn til praktikanterne ancinitet. Det vil sige, at de praktikanter, der kun har et halvt år tilbage af praktiktiden kan være stort set sikre på at få deres førsteprioritet.
Nye praktikanter begynder normalt med et halvt år på en af netredaktionerne i Aarhus. Her er der fokus på de grundlæggende journalistiske færdigheder - nyheder, vinkling, sprog og interviewteknik.
Vi lægger vægt på, at alle praktikanter skal opleve, hvordan det er at arbejde i både hovedkvarteret i Viby og på redaktionen i København. Det er også en fordel, hvis man i løbet af praktiktiden prøver kræfter med både print og online.
