*

 

Arkiv

Michael Hviid Jacobsen (red.): Skyggelandet

Bander, bandekultur og bandebekæmpelse er kommet til at fylde mere i det danske landskab. • En ny antologi kaster lys over fænomenerne.

Sociologibog

Michael Hviid Jacobsen (red.):

Skyggelandet

Ungdomskultur, kriminalitetskultur og bandekultur i dansk belysning

324 sider, 298 kr.

Syddansk Universitetsforlag

Titlen ”Skyggelandet” henviser til en række af de aktiviteter og livsformer, der udfolder sig i samfundets skygge, men ikke kun her. De kaster tværtimod lange skygger tilbage over samfundet.

Formålet med bogen er at belyse bandekultur, bandekriminalitet og bandebekæmpelse fra forskellige vinkler, som ikke blot handler om politi og retssystem, men også om de særligt danske forhold, der kan påvirke bandefænomenet.

Genren er antologi. Redaktøren, sociologiprofessor Michael Hviid Jacobsen, har indsamlet bidrag fra 16 samfundsforskere og -debattører med begrundelsen, at bandekulturen er et så komplekst fænomen, at en enkeltperson eller en enkeltstående institution ikke kan dække alle facetter.

Såvel politifolk, kriminologer, sociologer, psykologer som gadeplans- og ungdomsklubsarbejdere og politikere skal på banen for at tage ved lære af hinanden.

Det lyder jo smukt og er det også et stykke ad vejen.

I indledningen forsøges bande-begrebet indkredset. Allerede definitionen giver forskerne grå hår i hovedet, for der ligger en pointe i, at en definition er vanskelig at adskille fra formålet med den. Definitionen afspejler de interesser, som findes hos brugerne af den.

Et af forslagene lyder: Bandebegrebet reserveres til grupper, der har et højt kriminalitetsniveau, et vist niveau af organisering og opererer med et formelt medlemskab. Endvidere er en bande kendetegnet ved stabilitet over tid og en fælles brug af symboler (f.eks. rockernes rygmærker).

Bogen er delt op i fire sektioner: 1. Bandebegrebet og organiseret bandekriminalitet, 2. Ungdomskultur og bandekultur, 3. Specifikke indsatsområder, 4. Bander, psykiatri, vold og politik.

Hen ad vejen udkrystalliser der sig et klart fælles budskab: Bandefænomenet kan ikke forstås isoleret, og der er ingen universalmidler til at løse bandeproblemerne. Den bundlinje havde jeg godt nok ikke behøvet 324 sider til at nå frem til, men som bekendt er det først, når forskningen har talt, at et givet udsagn får gyldighed.

Akademisk sprog

Antologien vil gerne henvende sig til alle, der ønsker at opnå indblik i dansk bandekultur. Et fromt ønske, der for en del af bidragenes vedkommende dog næppe vil blive opfyldt. Dertil er sproget for unødigt akademisk og abstrakt.

Endvidere lider flere af artiklerne under den gabende velkendte socialkonstruktivistiske indfaldsvinkel: Medierne konstruerer etniske minoriteter som et samfundsproblem. Gid det var så vel, men desværre er problemerne en kendsgerning.

Så en helt igennem politisk korrekt antologi, hvor der ikke er blevet plads til en Nicolai Sennels på én eneste litteraturliste.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her