*

Lederne

Tid til et karriereskift? Sådan lander du et nyt job

Som mellemleder er der flere fokuspunkter, hvis du planlægger et jobskifte.

Sidst i en samtale vil man typisk blive spurgt, om man selv har noget at spørge om. Så gælder det om at have forberedt nogle relevante spørgsmål, som man ikke har kunnet undersøge på forhånd. Foto: Silas K. Staal
Artiklen er leveret af

Det kan lyde banalt, men er alligevel det allervigtigste: Hvis du gerne vil have et nyt job, skal du først overveje, hvordan dit drømmejob ser ud.

Sådan lyder anbefalingen fra Flemming Andersen, som er ledelsesrådgiver hos Lederne.

Man skal gøre op med sig selv, hvad der giver én glæde, hvad man brænder for. Hvad man er stolt af at have lavet, hvad man gerne vil lave mere af, og hvad der skal være i jobbet, før det giver god mening for én.

"Man skal sørge for ikke at søge væk fra noget, men hen til noget. Derfor skal man vide med sig selv: hvad er det egentlig, jeg gerne vil," siger han.

Fire måder

Derefter er der principielt fire måder, man kan lande et job, påpeger Christian Kurt Nielsen, adm. direktør hos Mercuri Urval.

- Man kan søge et opslået job. De er nemme at finde, omvendt er der mange om buddet.

- Man kan håbe, at nogen får øje på én og henvender sig med et tilbud.

- Man kan lade sit nærmeste netværk vide, at man er på udkig og lade dem være ambassadører for en. Den form for rekruttering fylder mere og mere.

- Man kan sende uopfordrede ansøgninger. Men de skal være konkrete og relevante, det er en dårlig ide hovedløst at sende 100 ansøgninger afsted og signalere, at man er interesseret i hvad som helst.

"Det er som tilbage i gymnasiedagene, hvor man kl. to om natten spurgte en pige, om hun ville danse: Det ville være dumt at sige, at det var, fordi der ikke var ret mange andre piger tilbage. Det var smartere at sige, at det var hende, man havde kigget efter hele aftenen," siger Christian Kurt Nielsen.

Forstå virksomheden

Uanset hvilken vej man går, skal det gerne munde ud i en jobsamtale. Her er regel nummer et, at man skal være godt forberedt.

Læs og undersøg virksomhedens hjemmeside grundigt, find organisationsdiagrammer, læs pressemeddelelser, undersøg økonomien, læs avisomtale fra det sidste års tid, foreslår Flemming Andersen fra Lederne.

"Måske har man også nogle i sit netværk, som arbejder i samme organisation eller branche, og som ved, hvad man siger om virksomheden, hvad den arbejder på i øjeblikket, og hvad mantraet er. Man skal gerne være rigtig godt klædt på, inden man går til samtale," siger han.

Det er også en god ide at google de personer, man skal til samtale med, og at være sikker på, om der er planlagt test og flere samtaler end den første. Fremgår det ikke af invitationen, er det ok at ringe og spørge, så man ikke bliver overrasket over, hvad der skal ske.

Forbered din fortælling

Desuden anbefaler Flemming Andersen at forberede et længere indlæg om, hvorfor man er den rette til jobbet.

"Folk kan have svært ved at komme ud over rampen i begyndelsen af en samtale, men ofte er det faktisk her, jobsøgeren får bolden kastet over," lyder hans erfaring.

Det kan være med bløde spørgsmål som "kan du fortælle lidt om dig selv?", "hvorfor søger du dette job?" eller "hvorfor skal vi ansætte dig?"

"Så kan man tillade sig at sige, næsten hvad man har lyst til. Derfor er det vigtigt at forberede en god egenfortælling om, hvad man kan, og hvorfor man er den rigtige til jobbet og kan levere det, der skal til i jobbet," siger han.

Nogle bruger anledningen til at gennemgå deres cv og fortælle, hvad de har lært i de forskellige job og projekter, som kan være relevant i det nye job. Konkrete eksempler er vigtige, fordi det giver interviewerne anledning til at stille gode, opfølgende spørgsmål.

Inden interviewet kan det være en god ide at optage sin egenfortælling, så man kan høre, om den er for lang eller kort, om den hænger sammen, og om man siger ’øh’ for mange gange. Måske skal man endda lave et par plancher for at have noget visuelt at tage med.

"Man skal efterlade det indtryk, at man nærmest ikke har lavet andet end at kvalificere sig til jobbet. Jeg har oplevet samtaler, hvor vi skulle trække alting ud af ansøgerne, eller hvor de har brugt tid på at fortælle om ting, som var irrelevante i forhold til stillingen. Man skal bruge sin tid fornuftigt og fortælle, hvad man kan bidrage med til den konkrete stilling," siger Flemming Andersen.

Christian Kurt Nielsen fra Mercuri Urval er enig.

"Jeg har gode erfaringer med dem, der har undersøgt virksomheden og forsøger at forstå dens forretningsmodel. Man skal tage udgangspunkt i, hvordan man kan hjælpe med at levere det, virksomheden gerne vil, frem for udelukkende at fokusere på, hvad man selv kan," siger han.

Spørgsmål klar

Sidst i en samtale vil man typisk blive spurgt, om man selv har noget at spørge om. Så gælder det om at have forberedt nogle relevante spørgsmål, som man ikke har kunnet undersøge på forhånd, anbefaler Flemming Andersen.

Det kan være til vægtningen af de opgaver, der er i jobbet, typen af større opgaver, der venter på kort og lang sigt, samarbejdspartnere og kunder eller den medarbejdergruppe, man skal være leder for.

"Typen af spørgsmål må gerne afspejle, at man ved, hvad det vil sige at være leder, at man har styr på sin faglighed, eller at man ved, hvor skoen trykker i branchen," siger han.

Har man allerede fået svar på sine spørgsmål undervejs, er det bedre at sige det end febrilsk at fyre et eller andet af.

Hvad jeg kunne

Når man går fra samtalen, skal det gerne være med følelsen af, at man har spillet sit kort godt. Man er herre over sin egen præstation, ikke over de andres, og hvis en af dem er bedre kvalificeret eller har et bedre netværk, kan man ikke gøre noget ved det.

"Man skal føle: Jeg fik vist, hvad jeg kan, og hvis jeg bliver sorteret fra, er det fair nok. Jeg gjorde, hvad jeg kunne," siger Flemming Andersen.

På jagt efter nyt job?
Få professionelle karriererrådgivere i ryggen, der hjælper med ansøgning og forberedelse til jobsamtalen

Følg
Jyllands-Posten
ANNONCE Lederne

Giv agt: Vakler stolen under dig?

Er dit job i fare, eller er du på kant med chefen? Så er det tid til handling - se her, hvad du gør.
ANNONCE Lederne

Når headhunteren banker på

Nyt job - skal, skal ikke? Det skal du overveje, før du siger ja.
ANNONCE Lederne

Ryd op i dit netværk - sådan gør du

Har du også spildt timevis på netværksmøder? Så er tiden inde til en ny strategi.
ANNONCE Lederne

Tid til et karriereskift? Sådan lander du et nyt job

Som mellemleder er der flere fokuspunkter, hvis du planlægger et jobskifte.
ANNONCE Lederne

Sådan leder du, når forandringens vind blæser

Dine chefer har lagt en ny kurs, men dine medarbejdere er skeptiske. Hvad gør du?
ANNONCE Lederne

Sådan trives du som leder og undgår stress

Det er spændende at være mellemleder, men det kræver sin kvinde/mand.
ANNONCE Lederne

Sådan gør du dine medarbejdere bedre

Som mellemleder er du den, der bedst får dine folks kunnen i spil. Få gode råd til hvordan.
ANNONCE Lederne

Synes du selv, du får nok i løn?

Mellemledere har særlige kort at spille på, når de forhandler løn. Få nogle af de gode råd her.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her