*

Dansk Standard

Standard for ledelse styrker danske virksomheder globalt

ISO 9001 er verdens mest udbredte standard. Med god grund. Tal viser nemlig, at standarden styrker virksomhedernes konkurrenceevne og øger deres resultat. Og stadig flere vil med på vognen. I løbet af de næste 10 år forventes antallet af virksomheder, der anvender ISO 9001, at blive fordoblet.

Ledelsesstandarden ISO 9001 er verdens mest udbredte og anvendes af over en million virksomheder og organisationer i flere end 170 lande. Alligevel forventes det, at dobbelt så mange virksomheder vil anvende standarden om 10 år.
Artiklen er leveret af

Ledelsesstandarden ISO 9001 anvendes af over en million virksomheder og organisationer i flere end 170 lande. Dermed er standarden den mest udbredte i verden, og hos Dansk Standard, som er Danmarks officielle standardiseringsorganisation, er det ikke overraskende.

”ISO 9001 er et ledelsesværktøj med enormt potentiale, og når det anvendes rigtigt giver det fordele, som kan aflæses direkte på bundlinjen,” siger Dansk Standards adm. direktør Anne Hasløv.

Hun forklarer videre, at netop denne standard er med til at åbne det globale marked for virksomheder i de enkelte lande:

”Den stigende globalisering medfører et øget behov for et fælles sprog på tværs af grænser. Ved at henvise til en international standard ved alle, hvilket kvalitetsniveau der kan forventes og dokumenteres, og derfor stiller stadig flere virksomheder krav om, at deres leverandører anvender standarder. Leverandørerne stiller kravet videre til deres underleverandører, og derfor udbredes standarden så massivt.”

Fordobling på 10 år

I Danmark er antallet af virksomheder, der anvender ISO 9001 fordoblet i løbet af de seneste 10 år, og Dansk Standard forventer, at der vil ske yderligere en fordobling i løbet af de næste 10 år.

Dansk Standards adm. direktør Anne Hasløv er ikke i tvivl om, at ISO 9001 er et ledelsesværktøj med enormt potentiale, som giver fordele, der kan aflæses direkte på bundlinjen.
”Både fordi det er en nødvendighed for virksomheder, der vil handle globalt, og fordi fordelene er så tydelige,” siger Anne Hasløv og henviser til en undersøgelse Dansk Standard har foretaget blandt 450 virksomheder, som er certificeret efter ISO 9001.

Her svarer 70 procent, at standarden har bidraget positivt til virksomhedens resultater, og 64 procent giver udtryk for, at ISO 9001 har styrket virksomhedens konkurrenceevne. 

Dansk fingeraftryk er afgørende

Den første udgave af ISO 9001, som handler om kvalitetsledelse, blev lanceret i 1987 og den nyeste udgave udkom i 2015.

”Danmark har været meget aktive i revideringen, fordi det er afgørende at gøre danske ledelsesprincipper synlige i standarden. Hvis ISO 9001 bliver præget af krav, der ikke matcher danske ledelsesprincipper, vil det være en hindring for danske virksomheders konkurrencekraft,” fastslår Anne Hasløv.

Den nye version, ISO 9001:2015, introducerer en fælles struktur for alle ledelsesstandarder og gør det dermed nemmere at arbejde med flere ledelsesstandarder i samme virksomhed, fx miljøledelse og kvalitetsledelse.

Ny udgave indrammer hele processen

Det er netop, hvad de gør hos Brunata, som leverer måleudstyr og beregner forbrug af vand, varme, el mv.

Fordi Brunata anvender målerdata til at afregne bl.a. vand og varme er virksomheden underlagt lovkrav om at være ISO 9001-certificeret. Brunata har været certificeret efter ISO 9001 siden 1997 og er derudover miljøcertificeret efter ISO 14001.

”Danmark er indtil videre det eneste land, der stiller krav om, at virksomheder som os er 9001-certificeret. Men der er ingen tvivl om, at standarder får større og større betydning i hele verden. Derfor kan det få rigtig stor betydning i forhold til vores konkurrenceevne, at vi er så langt fremme,” siger kvalitets- og miljøchef Henrik Rudolf, som er glad for de ændringer 2015-udgaven af ISO 9001 har medført.  

Hos Brunata er kvalitets- og miljøchef Henrik Rudolf tilfreds med den reviderede udgave af ISO 9001, som udkom i 2015, fordi standarden er blevet mere procesorienteret end tidligere.
”Den nye udgave giver os meget vide rammer og gode muligheder for at forankre standarden i hele systemet. Samtidig er den blevet mere procesorienteret end tidligere,” mener han.

Ny opmærksomhed

Efter implementeringen af ISO 9001 for 20 år siden har standarden ellers levet en stille tilværelse i Brunata.

”Der var enormt stor opmærksomhed omkring standarden, da vi blev certificeret, men i årenes løb er det blevet til noget ’vi bare skal være’. Nu forsøger vi at genskabe opmærksomheden og opdyrke en ny kultur, hvor vi ikke ser standarden som et udefrakommende administrativt krav, men et værdifuldt værktøj til at beskrive vores hverdag og processer. Det gør vi blandt andet ved at involvere medarbejderne i langt højere grad end tidligere, for eksempel beder vi medarbejderne beskrive deres funktioner og udarbejde de nødvendige instruktioner,” fortæller Henrik Rudolf og forklarer videre, at målet er at få medarbejderne til at føle større ejerskab og lyst til at arbejde med standarden:

”Vi kan se, at der begynder at opstå en større forståelse for, hvilken værdi det giver, at vi arbejder ensartet.”

Henrik Rudolf fortæller også, at Brunata oplever, at den øgede opmærksomhed på standarden er til fordel for både virksomheden, medarbejdere, kunder og samarbejdspartner.

”Når man kigger på vores processerne og tilmed også forbedrer dem, giver det i sidste ende værdi for både virksomheden, vores medarbejdere, samarbejdspartner og ikke mindst vores kunder,” siger han.

Værdi på tværs af grænser

I første omgang har Brunata fokus på at implementere ISO 9001:2015 i de danske afdelinger i Herlev, Odense og Aarhus. Men på sigt er det også tanken, at virksomhedens udenlandske selskaber skal certificeres.

”Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi vil høste fordele af en fælles standardisering. Ikke mindst, fordi vi så kan dokumentere en ensartet kvalitet på tværs af grænser,” lyder det fra Henrik Rudolf.

Virksomheder, der er certificeret efter ISO 9001 skal have implementeret 2015-udgaven senest i september 2018, men hos Brunata har man et mål om at køre efter den nye udgave allerede fra maj 2018.

Følg
Jyllands-Posten
ANNONCE Dansk Standard

Ny standard skal sikre virksomheder mod korruption

En ny ledelsesstandard klæder danske virksomheder på til at undgå korruption og bestikkelse – både herhjemme, i EU og globalt.
ANNONCE Dansk Standard

Sådan vil blockchain ændre verden

Blockchain er teknologien bag den elektroniske valuta Bitcoin, men forventes at blive brugt til meget andet i fremtiden. Derfor er det afgørende, at danske virksomheder deltager i udviklingen af standarder på området.
ANNONCE Dansk Standard

Standard for ledelse styrker danske virksomheder globalt

ISO 9001 er verdens mest udbredte standard. Med god grund. Tal viser nemlig, at standarden styrker virksomhedernes konkurrenceevne og øger deres resultat. Og stadig flere vil med på vognen. I løbet af de næste 10 år forventes antallet af virksomheder, der anvender ISO 9001, at blive fordoblet.
ANNONCE Dansk Standard

Dansk indflydelse på fødevaresikkerhed er truet

I mange år har Danmark haft afgørende indflydelse på de internationale krav til fødevaresikkerhed. Men nu er den danske førerposition udfordret af stærke udenlandske kræfter. Finansiering fra branchen er nødvendig, hvis Danmark vil fastholde sin position, lyder det fra flere sider.
ANNONCE Dansk Standard

Mindre virksomheder går glip af gevinsten ved standardisering

Standarder hjælper virksomheder til større eksport og vækst. Samtidig giver udviklingen af standarder virksomheder mulighed for at præge deres marked. Men den mulighed går små og mellemstore virksomheder ofte glip af, fordi de ikke kender til den, og det koster både dem og samfundet dyrt.
ANNONCE Dansk Standard

Sådan stopper virksomheder de it-kriminelle

Syv ud af 10 danske virksomheder var i løbet af et år udsat for cyberangreb, og sidste år anslår Rigspolitiet, at email-svindel kostede danske virksomheder 100 mio. kr. Effektiv risikostyring og internationale standarder er blandt metoderne til at standse de it-kriminelle.
ANNONCE Dansk Standard

Robotterne er kommet – stjæler eller skaber de arbejdspladser?

I de kommende år vil stadig flere opleve, at deres nye kollega er en robot. Mange danske job bliver automatiseret, og det styrker virksomhedernes produktivitet og konkurrencekraft. Samtidig stiller det nye krav til sikkerheden.
ANNONCE Dansk Standard

Internet of Things stiller nye krav til producenterne

Stadig flere ting er online og kommunikerer via nettet. Det stiller nye krav til producenterne, som må sikre, at interoperabilitet og informationssikkerhed er på plads. I den forbindelser spiller standarder en vigtig rolle.
ANNONCE Dansk Standard

Sådan sikrer fremtidens sundhedssystem dine data

Pulsure, skridttællere og løbeapps. Der indsamles enorme mængder af data om vores sundhed og helbred, og det kan have stor betydning for fremtidens forebyggelse og behandling. Men skal sundhedsvæsenet kunne udnytte disse data sikkert og effektivt, stiller det nye krav til it-systemerne.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her