*

Uddannelse

Aarhus-forsker får fornem pris

1500 forskere fra 40 lande har tildelt aarhusiansk professor en pris for hendes livslange forskningsarbejde.

Helle Vandkilde har forsket i bronzealderen de meste af sin karriere. Vi kan lære noget fra tidsperioden, mener hun. Foto: PR.

Et livslangt forskningarbejde i arkæologiens verden har nu givet en ekstra belønning til Helle Vandkilde, professor i arkæologi ved Aarhus Universitet.

Professoren har netop modtaget en prestigefuldt forskningspris for sit forskningsarbejde. Prisen hedder Europa-prisen og hædrer forskere for at have gjort en særlig indsats indenfor europæisk arkæologi.

Det er det engelskledet videnskabelig samfund ”The Prehistoric Society”, der består af 1500 forskere fra 40 lande, der har besluttet at den aarhusianske professor skal modtage prisen. Helle Vandkilde har fået prisen for sin mangeårige indsats for at øge forståelsen og videnskaben inden for bronzealderen.  

»Jeg blev utrolig beæret over at få prisen, for jeg havde ingen anelse om, at jeg ville modtage den. Det er et stort skulderklap, men prisen er også med til at sætte Aarhus Universitet på verdenskortet, som en af de førende institutioner inden for arkæologi,« siger forskeren, der mener, at byens universitet ligger i top 20, når det kommer til det arkæologiske vidensområde.

»Jeg glæder mig over, at verdens øjne har rettet sig mod Aarhus, for vi laver noget rigtig spændende forskning,« siger hun.

Ifølge Helle Vandkilde er Aarhus Universitet stærke på arkæologien, fordi det har været med til at sætte standarden inden for vidensområdet. Det kommer bl.a. til udtryk i, at universitet har været innovative i fortolkningsdelen på historiske fund, og dermed har tilføjet en helt ny forståelse af datidens samfund.

»Men vi er også gode til at opfinde nye måder til at analysere materialer, og generelt er vi rent teknologisk meget langt fremme. Vi har satset meget på det og er blevet foregangsmænd på den naturvidenskabelig del af arkæologien,« siger hun.

Helle Vandkilde fik prisen for sin livslange forskning i bronzealderen, og det er da også en af de mest spændende perioder i Danmarkshistorien, mener hun.

»Den danske bronzealder er fantastisk, fordi vi har så mange kilder fra dengang. Vi kan jo stadig se alle gravhøjene ude i den danske natur, men også bronzealderudstillingen på Moesgaard Museum viser, at vi har rigtig mange fund fra den periode, som er i absolut særklasse,« siger forskeren, der også fremhæver Egtvedpigen som et velbevaret eksempel fra denne periode.

Men bronzealderen vidner også om tid, der faktisk har overraskende mange ligheder med nutiden, mener videnskabskvinden. Det viser sig nemlig, at man ikke selv kunne producere bronze i Danmark, da tin og kobber, som man bruger til at lave bronzen, ikke forekommer naturligt på de danske egne. Derfor har datidens mennesker måttet handle sig frem til de populære metaller ude i verden.

»I Danmark har vi et af Europas største fund af bronze, så bronzealderen vidner om et samfund, der allerede på det tidspunkt var globaliseret,« siger Helle Vandkilde.

Ifølge professoren var datidens samfund forbundet på tværs af Europa på grund af behovet for bronze. Det vidner efterspørgslen på tin især om, da det kun kunne opdrives ganske få steder. Datidens danskere ville gå langt for at få tilfredsstillet deres bronzetørst, faktisk helt til England, Alperne og Østeuropa, hvor de ville bytte rav for metalmaterialet.

»Vi kan lære af bronzealderen i dag ved at forstå, at globalisering ikke er en ny tendens. Bronzealderen bandt det europæiske samfund sammen på grund af en enkelt resurse, og dengang som i dag var det påvirkninger udefra, der skabte en social- og økonomisk udvikling i samfundet,« siger Helle Vandkilde.

Udover selve prisen og dens anerkendelse har forskeren modtaget en mindre sum penge, og der vil blive afholdt en videnskabelig todages-konference i hendes ære.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Letbanen – fup eller fakta om budgetoverskridelser

Niels Peter Jensen, St. Blichers Vej 38, Åbyhøj
Efter at have læst artiklen ”V: Letbanen er blevet alt for dyr” i JP Aarhus 13/9 vil jeg – og sikkert mange andre – gerne som skatteyder have opklaret, om der er fejl i artiklen.

Debat: Byrummet er ikke for alle længere

Robert Johannes Ulrich, cand.mag. Aarhus C
I den senere tid har Aarhus Kommune opstillet en række regnbuefarvede bænke i byrummet, formodentlig for at promovere LGBT-bevægelsen, en mindre politisk interesseorganisation.

Debat: Giv Ældrerådet styrke

Jan Radzewicz , formand for Ældrerådet i Aarhus Kommune Plutovej 10, Højbjerg
Alle over 60 år kan stemme ved valget til Ældrerådet den 10.-31. oktober. Rådet er folkevalgt og skal bl.a. rådgive byrådet og kommunen om ældrepolitiske forhold.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce
Biler
Næsten som originalen: Måske skal din næste Golf være en Polo
Sjette generation af VW Polo opleves bag rattet stort set som den større og dyrere Golf. Bilen har det hele - inkl. mulighed for 100 pct. digitalt display, der overgår alle andre VW’er. 
Se flere
Næsten som originalen: Måske skal din næste Golf være en Polo
Sjette generation af VW Polo opleves bag rattet stort set som den større og dyrere Golf. Bilen har det hele - inkl. mulighed for 100 pct. digitalt display, der overgår alle andre VW’er. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her