*

Uddannelse

Aarhus-forsker får fornem pris

1500 forskere fra 40 lande har tildelt aarhusiansk professor en pris for hendes livslange forskningsarbejde.

Helle Vandkilde har forsket i bronzealderen de meste af sin karriere. Vi kan lære noget fra tidsperioden, mener hun. Foto: PR.

Et livslangt forskningarbejde i arkæologiens verden har nu givet en ekstra belønning til Helle Vandkilde, professor i arkæologi ved Aarhus Universitet.

Professoren har netop modtaget en prestigefuldt forskningspris for sit forskningsarbejde. Prisen hedder Europa-prisen og hædrer forskere for at have gjort en særlig indsats indenfor europæisk arkæologi.

Det er det engelskledet videnskabelig samfund ”The Prehistoric Society”, der består af 1500 forskere fra 40 lande, der har besluttet at den aarhusianske professor skal modtage prisen. Helle Vandkilde har fået prisen for sin mangeårige indsats for at øge forståelsen og videnskaben inden for bronzealderen.  

»Jeg blev utrolig beæret over at få prisen, for jeg havde ingen anelse om, at jeg ville modtage den. Det er et stort skulderklap, men prisen er også med til at sætte Aarhus Universitet på verdenskortet, som en af de førende institutioner inden for arkæologi,« siger forskeren, der mener, at byens universitet ligger i top 20, når det kommer til det arkæologiske vidensområde.

»Jeg glæder mig over, at verdens øjne har rettet sig mod Aarhus, for vi laver noget rigtig spændende forskning,« siger hun.

Ifølge Helle Vandkilde er Aarhus Universitet stærke på arkæologien, fordi det har været med til at sætte standarden inden for vidensområdet. Det kommer bl.a. til udtryk i, at universitet har været innovative i fortolkningsdelen på historiske fund, og dermed har tilføjet en helt ny forståelse af datidens samfund.

»Men vi er også gode til at opfinde nye måder til at analysere materialer, og generelt er vi rent teknologisk meget langt fremme. Vi har satset meget på det og er blevet foregangsmænd på den naturvidenskabelig del af arkæologien,« siger hun.

Helle Vandkilde fik prisen for sin livslange forskning i bronzealderen, og det er da også en af de mest spændende perioder i Danmarkshistorien, mener hun.

»Den danske bronzealder er fantastisk, fordi vi har så mange kilder fra dengang. Vi kan jo stadig se alle gravhøjene ude i den danske natur, men også bronzealderudstillingen på Moesgaard Museum viser, at vi har rigtig mange fund fra den periode, som er i absolut særklasse,« siger forskeren, der også fremhæver Egtvedpigen som et velbevaret eksempel fra denne periode.

Men bronzealderen vidner også om tid, der faktisk har overraskende mange ligheder med nutiden, mener videnskabskvinden. Det viser sig nemlig, at man ikke selv kunne producere bronze i Danmark, da tin og kobber, som man bruger til at lave bronzen, ikke forekommer naturligt på de danske egne. Derfor har datidens mennesker måttet handle sig frem til de populære metaller ude i verden.

»I Danmark har vi et af Europas største fund af bronze, så bronzealderen vidner om et samfund, der allerede på det tidspunkt var globaliseret,« siger Helle Vandkilde.

Ifølge professoren var datidens samfund forbundet på tværs af Europa på grund af behovet for bronze. Det vidner efterspørgslen på tin især om, da det kun kunne opdrives ganske få steder. Datidens danskere ville gå langt for at få tilfredsstillet deres bronzetørst, faktisk helt til England, Alperne og Østeuropa, hvor de ville bytte rav for metalmaterialet.

»Vi kan lære af bronzealderen i dag ved at forstå, at globalisering ikke er en ny tendens. Bronzealderen bandt det europæiske samfund sammen på grund af en enkelt resurse, og dengang som i dag var det påvirkninger udefra, der skabte en social- og økonomisk udvikling i samfundet,« siger Helle Vandkilde.

Udover selve prisen og dens anerkendelse har forskeren modtaget en mindre sum penge, og der vil blive afholdt en videnskabelig todages-konference i hendes ære.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Overgreb mod kysten

Kai Otto v. Barner, Absalonsgade 43, 2. sal, Aarhus C
Området langs Strandvejen er enestående, derved at den åbne bræmme langs kysten kun i ringe grad brydes af bebyggelse.

Debat: Bilracerbanen på Wedelslund kommer næppe ud af sit pitstop

Jørgen Warberg, Frodes Mark 14, Skovby, Galten
Efter at Tage Nielsen på vegne af den radikale byrådsgruppe tirsdag 20/6 havde meldt et klart nej tak til en Wedelslund Racerbane i et debatindlæg, skete der lige pludseligt noget på den politiske front: SF vaklede.

Debat: Formanden for Strøget svines til af kultureliten efter sin kritik af Aros

Uwe Max Jensen , Jægergårdsgade 152, Aarhus C
Formanden for Gadeforeningen Strøget i Aarhus, Lars Svendsen, har tilladt sig i et (ironisk?) indlæg i gratisavisen Aarhus Onsdag at kritisere Aros, Aarhus Kunstmuseum, herunder den tyske kunstner Katharina Grosses værk i Mindeparken.
Restauranter

Casablanca ligner sig selv

Casablanca er genåbnet efter en renovering. Den klassiske franske caféstil er intakt, og køkkenet leverer på et pænt niveau, selv om alt ikke lykkes til perfektion.
Annonce
Redaktionen anbefaler

V: Uambitiøs plan for Mølleparken

Lokalplanforslaget for Møllepark-området giver ikke de oplevelser til aarhusianerne, som var intentionen, mener Venstre. Et hostel vil give masser af liv, siger S-rådmand, der afviser kritikken.
Annonce
Biler
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her