*

Uddannelse

Tillid har gjort os lykkelige, rige og trygge – og er en hemmelig eksportvare

Interveiw: En stærk tillidskultur er en af årsagerne til, at Danmark kan kalde sig verdens mindst korrupte land med verdens lykkeligste befolkning. Tillid er ikke kun godt på den etiske bane, men også en god forretning, lyder det fra professor Gert Tinggaard Svendsen.

Gert Tinggaard Svendsen forsker i tillid på Aarhus Universitet og er forfatter til udgivelsen "Tillid" i serien Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag. Foto: Tanja Carstens Lund

Hvordan fortæller man, at man er verdens bedste uden at lyde selvfed? Og så ovenikøbet med et vidtløftigt ord som tillid?

Man undersøger fænomenet til bunds og koger det hele ned til en 60-siders suppeterning med titlen ”Tillid” med det ydmyge budskab, at tillid har gjort os danskere både lykkelige, rige og trygge.

Forfatteren hedder Gert Tinggaard Svendsen og er professor i statskundskab på Aarhus Universitet. Siden hans bog udkom i 2012 som en del af Aarhus Universitetsforlags populære serie ”Tænkepauser”, er den blevet oversat til engelsk og kinesisk med en hollandsk oversættelse på trapperne.

Det er rigtig dyrt for samfundet, når kontrolapparatet vokser og vokser, særligt over for verdens mest tillidsfulde befolkning, der i virkeligheden har brug for allermindst kontrol.
Gert Tinggaard Svendsen, professor professor

Den faglige anerkendelse fik sin foreløbige kulmination i december sidste år, da Gert Tinggaard Svendsen blev slået til ridder af Dannebrog. Selv kalder han sig heldig og enormt taknemmelig over, at omverdenen har haft og stadig har stor interesse for netop hans forskningsfelt.

»Interessen har været overvældende. I dag taler verdens førende tillidsforskere om ”Getting to Denmark”. Det er blevet cool at komme herfra – ikke kun fordi her er koldt,« siger Gert Tinggaard Svendsen med et lille smil.

Den danske X Factor

Tillidsvækkende kan man roligt kalde Gert Tinggaard Svendsen. Han er smilende og imødekommende, da han inviterer indenfor på sit kontor i centrum af Universitetsparken.

På den ene væg får en tavle med kridhvide tal og grafer fint modspil af farverige malerier, mens den anden væg er plastret til med flere hyldemeter bøger.

I vinduet står seks bogstavklodser. Sammen danner klodserne svaret på den gåde, han blev stillet tilbage i 1995 af sine to amerikanske professorer under et forskningsophold på University of Maryland: Hvad var hemmeligheden bag Danmarks enestående økonomiske og sociale succes?

Med opdagelsen af den danske X Faktor blev det klart for Gert Tinggaard Svendsen, at tillid er olien, der får samfundets tandhjul til at glide effektivt. Men hvordan egentlig?

»Der er penge i tillid,« siger Gert Tinggaard Svendsen begejstret.

»I en etisk forstand er tillid smukt og godt, men takket være høj tillid i Danmark kan vi gøre tingene billigere end lande med lav tillid,« forklarer han og kommer med et eksempel.

Blå bog

Gert Tinggaard Svendsen

  • Født 31. august 1963 i Holstebro.
  • Uddannet cand.scient.pol. (1991).
  • Ph.d. fra nationaløkonomi, Handelshøjskolen i Aarhus (1996) og siden underviser og adjunkt.
  • Valgt til årets underviser i 2000.
  • Fra 2005 professor i offentlig politik på Institut for Statskundskab, hvor han bl.a. forsker i social kapital, lobbyisme og kollektive handlingsproblemer.
  • Gift med overlæge på Aarhus Universitetshospital Kristina Bacher Svendsen. Sammen har de børnene Lars Kjartan på 21, Marie på 18 og Magnus på 13.
  • Bosiddende i Årslev vest for Aarhus.
  • Dyrker i sin fritid primært cykling og styrketræning og tennis.

»Alene baseret på et ord, har vi to aftalt at mødes på mit kontor. Det gør tingene noget nemmere, at vi ikke skal udforme en kontrakt, betale en advokat og efterfølgende bakse med retssager. Tillid er forudsætningen for, at vi kan mødes på baggrund af vores gensidige ord. Det gør det nemmere at samarbejde og forbedrer på den måde et lands konkurrenceevne.«

En lykkelig undtagelse

Men tillid er ikke en naturlov. I andre lande er den blevet fortrængt af kontrol, og derfor er f.eks. England og USA meget interesserede i den danske model, da de efter mange år med kontrol har fået svært ved at konkurrere, forklarer Gert Tinggaard Svendsen.

»Tillid handler om forventning. Forventning handler om at kunne forudsige andres adfærd og på den måde undgå at blive snydt,« siger han.

I et højt tillidssamfund som det danske, er der derfor lav risiko for at blive snydt.

Vi danskere er med Gert Tinggaard Svendsens egne ord en række små statistikere, der, hvis vi bliver snydt tilstrækkelig mange gange, ændrer vores adfærd.

»Forestil dig, at du hver dag cykler på arbejde, men begynder at blive overfaldet flere gange om ugen. Du ændrer adfærd og dropper cyklen. Dit tillidsfortegn er gået fra plus til minus, og der skal mange ture uden overfald til, før du igen tør cykle på arbejde.«

Ikke en garanti

Fordi vi danskere kan blive på cyklen, bliver vi med andre ord til stadighed bekræftet i, at andre ikke vil os det ondt. Tillidsfortegnet forbliver i plus. Men det kan hurtigt ændre sig, mener Gert Tinggaard Svendsen.

Offentligt bureaukrati, overvågning og politiske skandalesager er faktorer, som udfordrer fugerne i tillidsfundamentet.

Når enkeltsager bliver blæst ud af proportioner, og politikerne føler sig pressede til at handle og kvalitetskontrollere hele faggrupper, er vejen ifølge professoren banet for mistillid og ineffektivitet.

»Hvad tjener samfundet bedst? Medierne er tillidsfremmende og holder øje med, at tingene foregår ordentligt. Korruption skal frem og tages i opløbet, der skabes åbenhed og gennemsigtighed for vælgerne. Det er en grundpille i et velfungerende demokrati. Men medierne skal også afdække, når kontrollen har taget overhånd.«

Uskrevne spilleregler

Imens Gert Tinggaard Svendsen taler, bevæger han sin højre pegefinger på bordet i takt med ordene, som skrev han sine usynlige pointer ned.

Lidt på samme måde bunder den danske tillid i et sæt uskrevne sociale spilleregler, der er blevet til på tværs af generationer.

I en verden, der med globaliseringen hele tiden bliver mindre, er det afgørende, at de danske spilleregler bliver overført til de nyankomne, mener han.

»Jeg tror på, at man kan adoptere tillidskulturen. Når myndighederne ikke er korrupte, og folk på gaden holder deres ord, er det rationelt at slå over i en strategi af tillid, der gør det muligt at lykkes i Danmark. Her er et arbejde, hvor man får indblik i de sociale spilleregler, den første forudsætning for succesfuld integration. Ellers bliver det hurtigt vanskeligt at begå sig.«

Af samme grund ligger det Gert Tinggaard Svendsen meget på sinde, at vi i Danmark er opmærksomme og værner om vores unikke tillidskultur.

»Du kan sammenligne det med VM i fodbold, hvis du lægger dig på sofaen, så vinder du ikke igen. Den skal have et eftersyn engang imellem. Den danske tillid er virkelig dyrebar og skal ikke tages for givet.«

Hvorfor Danmark?

Foruden de sociale spilleregler peger Gert Tinggaard Svendsen på den skandinaviske velfærdsmodel som årsag for den skyhøje tillid i Danmark.

I tillid til myndighederne betaler vi velvilligt vores skat og får på den måde skoler, hospitaler, biblioteker og veje retur. Goder, der er mere værd, end det vi indbetaler hver især.

Modsat trives mistillid, hvis korrupte politikere kan købe sig til særlige fordele. Underforstået, jo højere tillid, desto mindre korruption og vice versa.

»Et andet godt eksempel er terrorisme. Det forstyrrer lov og orden og er undergravende for tillid, da vi bliver mere opmærksomme og mistænksomme over for hinanden i det offentlige rum. Så længe det er enkeltstående episoder, behøver vi ikke skifte adfærd. Men i det øjeblik det ikke længere kan betale sig at køre på cykel, sidde på restaurant eller holde møde på café, er vi nødt til at skifte spor.«

Hvordan balancerer man?

Ifølge tillidsforskeren er det centrale spørgsmål, hvordan vi balancerer mellem tillid og kontrol. I det øjeblik det ikke længere kan svare sig at udvise tillid, er vi i hans øjne nødsaget til at stramme op og indsætte kontrol, indtil vi igen kan bevæge os tilbage i tillidssporet. Hvad enten det gælder risikoen for terror eller detailstyring, skal vi dog være enormt varsomme med kontrol, fastholder Tinggaard Svendsen.

»Det er altid let at skrue op for kontrol, men desto vanskeligere at rulle den tilbage. De, der kontrollerer, synes oftest, det er en vældig god idé at fastholde kontrollen. Det er rigtig dyrt for samfundet, når kontrolapparatet vokser og vokser, særligt over for verdens mest tillidsfulde befolkning, der i virkeligheden har brug for allermindst kontrol.«

Nok at tage fat på

Gert Tinggaard Svendsen læner sig tilbage i stolen. Selv om han har rundet de 50, føler han sig på ingen måde gammel og grå.

»Jeg føler mig mere som en arbejdsmand, for der er jo nok at tage fat på. Hvis man har fingeren på pulsen, kan man også give sine studerende den nyeste forskning og få en masse spændende diskussioner og nye indsigter.«

Vekselvirkningen mellem forskning og undervisning finder han enormt stimulerende og tilføjer da også, at han altid medbringer papir og pen, hvis en idé melder sig.

I fritiden besøger Gert Tinggaard Svendsen ofte Aros og Moesgaard Museum, og her i kulturhovedstadsåret forsøger familien at nå så mange arrangementer som muligt.

»Åbningen af Aarhus 2017 var helt fantastisk. Det er voldsomt dannende, det der sker i byen. Verden kommer tættere på,« siger en begejstret professor og selverklæret AGF-fan.

»Aarhus er en fantastisk by, hvor man hele tiden er tæt på naturen. Jeg kunne ikke forestille mig noget bedre sted at bo,« siger Gert Tinggaard Svendsen og binder selv en sløjfe på vores snak om tillid.

»Verdensrekorden i tillid og lav korruption gør Danmark til et attraktivt sted at besøge, det skal vi brande os selv på. Ikke mindst nu, hvor Aarhus er europæisk kulturhovedstad.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Mere beton, mindre by: Er kommuneplanforslaget luft og spin?

Thomas Kruse, aktiv i Midtbyens Fællesråd for Latinerkvarteret, Øgaderne og Nørrestenbro, Aarhus C
Det ligner, at det er investorerne, som laver lokalplanerne og de tillæg til kommuneplanen, som sætter kommuneplanens gode hensigter ud af kraft. Byråd og Teknisk Udvalg bliver ekspeditionskontorer.

Statslige midler havner hos FN: Ulandsbistand til København

Otto Hansen, pensionist, professor emeritus Hadsten
I en meget ærlig og afslørende artikel i Politiken 11/8 fortæller journalist Jacob Svendsen, at staten årligt betaler 175 mio. kr. til husleje, vedligeholdelse og it til en række FN-kontorer i Københavns Nordhavn med op imod 1.500 ansatte personer.
Restauranter

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.

Golfmad til favorable priser

Restaurant Unico serverer enkle retter i en lettere forfinet udgave – til lave priser. Det lykkes ganske godt, i hvert fald et stykke hen ad vejen. Til gengæld er betjeningen haltende og usikker.

China Wok House er flyttet

I mere end 40 år har China Wok House forsynet aarhusianerne med sprøde forårsruller og dybstegte rejer. Nu er restauranten flyttet ned til åen.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Biler
Test: Høj Peugeot i fin form med mindste motor
Vi tester Peugeot 3008, som vi sammenligner i versionerne med de to mindste motorer - en benzinmotor på 130 hk og en dieselmotor på 120 hk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her