*

 

Uddannelse

Forsker: Hellere for sent i skole end for tidligt

Skolestart: Børne- og ungeafdelingens kvalitetsrapport for 2015 viser, at omtrent 300 børn årligt får udsat deres skolestart med et år.

Omtrent 300 børn i Aarhus Kommune får hvert år udsat deres skolestart og bliver et år længere i børnehaven, viser børne- og ungeforvaltningens Kvalitetsrapport 2015.

Den sene skolestart er mere udpræget på nogle skoler, og det skal nu undersøges, men ud fra et pædagogisk synspunkt er det ikke noget problem, for børn tager ikke skade af at vente, fastslår professor Stig Broström, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

Der er kun gode erfaringer med at lade børnene blive i børnehaven, for så får de ekstra opmærksomhed det år.
Stig Broström, professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse

»Der er kun gode erfaringer med at lade børnene blive i børnehaven, for så får de ekstra opmærksomhed det år. Mange børnehaver har skoleforberedende grupper for de ældste børn, og selv om der vil være gentagelser for det pågældende barn, kan det også betyde, at det føler sig godt tilpas og mestrer aktiviteterne. Set fra et pædagogisk og et barneperspektiv er det bedre at komme for sent end for tidligt i skole,« siger han.

Børn i klemme

Skoleloven foreskriver, at alle børn har undervisningspligt i det kalenderår, de fylder seks år. I de senere år har i gennemsnit seks elever pr. skoledistrikt fået udsat skolestarten, viser kvalitetsrapporten, og det er ifølge Stig Broström ikke ualmindeligt.

»Når lovgivningen foreskriver, at børn skal begynde i skole i det kalenderår, de fylder seks, så er der nogle børn, som kommer i klemme i systemet, fordi de er forholdsvis unge, når de starter i skole. Det er især drengene, og man diskuterer også, om pædagogikken i børnehaverne er for pigeorienteret og ikke passer godt nok til drengenes behov,« fortæller Stig Broström, som peger på, at forældres bekymring for børnenes tryghed kan være årsag til senere skolestart.

»I min forskning har jeg lavet flere interviews med børn om deres syn på skolen, og det er ganske almindeligt, at ca. 5 pct. udtrykker angst for at skulle starte i skolen. Hvis de også bliver støttet i denne angst af forældrene, så er de jo klare kandidater til at få udsættelse,« mener professoren.

Oftest er det ikke de skolefaglige kompetencer, men i højere grad barnets udvikling og modenhed, som kan stå i vejen for en normal skolestart. Etnicitet eller økonomisk baggrund har umiddelbart heller ikke nogen betydning, selv om amerikanske undersøgelser ifølge Stig Broström har vist, at karriereforældre kan være tilbøjelige til at holde deres børn i børnehaven, så de er mere modne og derved kan placere sig i toppen af klassen, når de begynder i skole.

Et lokalt værktøj

Børne- og ungerådmand Bünyamin Simsek (V) vil gerne vide, hvorfor der i nogle skoledistrikter er flere sene skolestartere, og opfordrer derfor skoleledere og områdechefer i de pågældende distrikter til at finde ud af, hvorfor de ligger højere.

»De har en klar opgave, og jeg kan forstå, nogle allerede er gået i gang. Kvalitetsrapporterne er et lokalt værktøj helt ud på institutionsniveau, så den naturlige proces er nu, at områdechefer og ledere skal have et skærpet fokus på og dialog om, hvad der kan være årsag til udsvingene,« siger rådmanden, som også gerne ser antallet af sene skolestartere bragt ned på skolerne i toppen af listen.

»Det vigtige for mig er at finde ud af, om det er forældrene, som har bestemt den sene skolestart, eller forklaringen ligger i den måde, vi arbejder på i overgangen fra børnehave til skole. Det skal vi blive klogere på, inden vi kigger på det politisk,« siger han.

Det vigtige for mig er at finde ud af, om det er forældrene, som har bestemt den sene skolestart, eller forklaringen ligger i den måde, vi arbejder på i overgangen fra børnehave til skole.
Bünyamin Simsek, børne- og ungerådmand (V)

Ifølge professor Stig Boström har netop overgangen fra børnehave til skole stor indflydelse på, om børnene bliver klar til at komme i skole.

»Alle kommuner har nogle flotte målsætninger for overgangen fra børnehave til skole, men min forskning viser, at det af økonomiske grunde er gået stærkt tilbage på det område. Der er ikke længere sat nok ressourcer af til, at pædagoger i børnehaven kan samarbejde med børnehaveklasselederne om at bygge bro fra børnehave til skole, hvor man gensidigt besøger hinanden, sådan at børnene kan blive trygge ved, hvor de skal hen,« siger Stig Boström.

Sen skolestart topper i Mårslet

Derfor bekymrer det professoren, hvis kommuner i fremtiden vil presse flere børn til at starte tidligere i skole, da nogle børn kan få følelsen af ikke at være gode nok, eller de hænger efter.

»Det er selvfølgelig en økonomisk katastrofe for kommunerne, hvilket også er en af grundene til, at man strammede lovgivningen i 2009 for at få færre skolegangsudsættelser. Børn skal ikke have nogle fjumreår, men gå direkte igennem uddannelsessystemet. Det er en økonomisk tænkning, som kan gå ud over børnene,« understreger han.

Følg
Jyllands-Posten
Kampen om skolen

Debat: Lærernes evige brokkeri

Per Hovgaard, Niels Bohrs Vej 28, Viby J
Det er strengt, at vi ustandselig skal høre på forkælede læreres klynkeri.
Forsiden lige nu
Om temaet

I 2014 trådte en ny folkeskolereform i kraft, og lærerne fik ændrede vilkår. Dette tema handler om nye tider i folkeskolen.

Tip til historier

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her