*

Breaking
Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Uddannelse

Forsker: Hellere for sent i skole end for tidligt

Skolestart: Børne- og ungeafdelingens kvalitetsrapport for 2015 viser, at omtrent 300 børn årligt får udsat deres skolestart med et år.

Omtrent 300 børn i Aarhus Kommune får hvert år udsat deres skolestart og bliver et år længere i børnehaven, viser børne- og ungeforvaltningens Kvalitetsrapport 2015.

Den sene skolestart er mere udpræget på nogle skoler, og det skal nu undersøges, men ud fra et pædagogisk synspunkt er det ikke noget problem, for børn tager ikke skade af at vente, fastslår professor Stig Broström, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

Der er kun gode erfaringer med at lade børnene blive i børnehaven, for så får de ekstra opmærksomhed det år.
Stig Broström, professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse

»Der er kun gode erfaringer med at lade børnene blive i børnehaven, for så får de ekstra opmærksomhed det år. Mange børnehaver har skoleforberedende grupper for de ældste børn, og selv om der vil være gentagelser for det pågældende barn, kan det også betyde, at det føler sig godt tilpas og mestrer aktiviteterne. Set fra et pædagogisk og et barneperspektiv er det bedre at komme for sent end for tidligt i skole,« siger han.

Børn i klemme

Skoleloven foreskriver, at alle børn har undervisningspligt i det kalenderår, de fylder seks år. I de senere år har i gennemsnit seks elever pr. skoledistrikt fået udsat skolestarten, viser kvalitetsrapporten, og det er ifølge Stig Broström ikke ualmindeligt.

»Når lovgivningen foreskriver, at børn skal begynde i skole i det kalenderår, de fylder seks, så er der nogle børn, som kommer i klemme i systemet, fordi de er forholdsvis unge, når de starter i skole. Det er især drengene, og man diskuterer også, om pædagogikken i børnehaverne er for pigeorienteret og ikke passer godt nok til drengenes behov,« fortæller Stig Broström, som peger på, at forældres bekymring for børnenes tryghed kan være årsag til senere skolestart.

»I min forskning har jeg lavet flere interviews med børn om deres syn på skolen, og det er ganske almindeligt, at ca. 5 pct. udtrykker angst for at skulle starte i skolen. Hvis de også bliver støttet i denne angst af forældrene, så er de jo klare kandidater til at få udsættelse,« mener professoren.

Oftest er det ikke de skolefaglige kompetencer, men i højere grad barnets udvikling og modenhed, som kan stå i vejen for en normal skolestart. Etnicitet eller økonomisk baggrund har umiddelbart heller ikke nogen betydning, selv om amerikanske undersøgelser ifølge Stig Broström har vist, at karriereforældre kan være tilbøjelige til at holde deres børn i børnehaven, så de er mere modne og derved kan placere sig i toppen af klassen, når de begynder i skole.

Et lokalt værktøj

Børne- og ungerådmand Bünyamin Simsek (V) vil gerne vide, hvorfor der i nogle skoledistrikter er flere sene skolestartere, og opfordrer derfor skoleledere og områdechefer i de pågældende distrikter til at finde ud af, hvorfor de ligger højere.

»De har en klar opgave, og jeg kan forstå, nogle allerede er gået i gang. Kvalitetsrapporterne er et lokalt værktøj helt ud på institutionsniveau, så den naturlige proces er nu, at områdechefer og ledere skal have et skærpet fokus på og dialog om, hvad der kan være årsag til udsvingene,« siger rådmanden, som også gerne ser antallet af sene skolestartere bragt ned på skolerne i toppen af listen.

»Det vigtige for mig er at finde ud af, om det er forældrene, som har bestemt den sene skolestart, eller forklaringen ligger i den måde, vi arbejder på i overgangen fra børnehave til skole. Det skal vi blive klogere på, inden vi kigger på det politisk,« siger han.

Det vigtige for mig er at finde ud af, om det er forældrene, som har bestemt den sene skolestart, eller forklaringen ligger i den måde, vi arbejder på i overgangen fra børnehave til skole.
Bünyamin Simsek, børne- og ungerådmand (V)

Ifølge professor Stig Boström har netop overgangen fra børnehave til skole stor indflydelse på, om børnene bliver klar til at komme i skole.

»Alle kommuner har nogle flotte målsætninger for overgangen fra børnehave til skole, men min forskning viser, at det af økonomiske grunde er gået stærkt tilbage på det område. Der er ikke længere sat nok ressourcer af til, at pædagoger i børnehaven kan samarbejde med børnehaveklasselederne om at bygge bro fra børnehave til skole, hvor man gensidigt besøger hinanden, sådan at børnene kan blive trygge ved, hvor de skal hen,« siger Stig Boström.

Sen skolestart topper i MÃ¥rslet

Derfor bekymrer det professoren, hvis kommuner i fremtiden vil presse flere børn til at starte tidligere i skole, da nogle børn kan få følelsen af ikke at være gode nok, eller de hænger efter.

»Det er selvfølgelig en økonomisk katastrofe for kommunerne, hvilket også er en af grundene til, at man strammede lovgivningen i 2009 for at få færre skolegangsudsættelser. Børn skal ikke have nogle fjumreår, men gå direkte igennem uddannelsessystemet. Det er en økonomisk tænkning, som kan gå ud over børnene,« understreger han.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands

»Nogle kalder min musik for scandicana«

Sanger, sangskriver og guitarist Kajsa Vala har sat skub i karrieren med et nyt album, spilletid på P4 og to sange til filmen ”1-2-3-NU”. Lørdag den 29. oktober spiller hun med band på HeadQuarters.
Debatindlæg

Debat: Donald Trump vs. Anders Samuelsen

Harald Kvist, Horsevænget 49, Tranbjerg
consequat.

Debat: En del af noget større

Ole Juul, skribent og foredragsholder, Lilleåvænget 6, Hadsten
Den moderne professionelle fodboldspiller afspejler en holdning og en tendens, som i stærkt stigende grad er blevet forstærket i et liberalistisk vækstsamfund, hvor ordene mister deres værdi.

Debatindlæg: Faglige møder i tætte alkoholtåger

Svend Kølsen-Petersen, Åkrogs Strandvej 17 A, Risskov
Er det normen i Aarhus Kommune at forene arbejdstid og indtagelse af store mængder alkohol?
Annonce
Kommentar
Restauranter

Hestepærer i gourmetklassen

Restaurant: Det kører for Aarhus som aldrig før på det kulinariske område. Nu slutter endnu en restaurant sig til toppen. Kokkene sprudler i køkkenet på Mejeriet på Vilhelmsborg, og tjenerne følger med. Det giver seks stjerner.

Franskmændene har indtaget Bruunsgade

Nordisk Spisehus har lanceret en menu med signaturretter fra franske Michelin-restauranter og kombinerer dem med spisehusets egne retter. Et eksperimenterende verdenskøkken, kalder restauranten det.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her