*

Uddannelse

Skoler må vente på millioner

Fusionsskolerne Ellevangskolen, Tranbjergskolen og Bavnehøj Skole må vente på en afklaring af, om skolerne får hver 2 mio. kr.

De tre fusionsskoler Ellevangsskolen, Tranbjergskole og Bavnehøj Skole havde håbet på en afklaring på onsdagens byrådsmøde af, hvorvidt der bliver sendt 2 mio. kr. tilbage til skolerne eller ej. Men byrådet valgte at sende sagen tilbage til behandling i børne- og ungeudvalget, og dermed kommer sagen formentlig på dagsordenen igen på det næste byrådsmøde om 14 dage.

Byrådet brugte ellers lang tid på at debattere sagen, som strækker sig tilbage til skoleforliget 2012. Dengang indgik partierne S, R og SF et forlig om skolestrukturen i Aarhus Kommune, og nu er tiden kommet til at udmønte aftalen.

Ellevangskolens bestyrelse skrev i sidste uge et brev til byrådet, fordi den var forundret over, at de samlede 6 mio. kr., som forligspartierne bag skoleforliget havde stillet dem og de to andre fusionsskoler i udsigt efter salget af Vejlby Skole, ikke var med i onsdagens beslutningsforslag til byrådet. Heri fremgår det bl.a., at midlerne fra salget skal bruges på bl.a. Stensagerskolen, til lokale multihal-projekter og et treårigt program til systematisk motionsfremme i skolerne, i samarbejde med eksterne aktører.

Byrådet debatterede under punktet bl.a. baggrunden for, at det fremlagte forslag fra afdelingen for Børn og Unge er forskelligt fra forligspartiernes aftale om udmøntning af skolestrukturforliget. Men det er der ifølge rådmand Bünyamin Simsek (V) en klar årsag til.

»Forligskredsen bag skoleforliget har glemt forligsteksten fra 2012. Jeg har loyalt fulgt de aftalte byrådsbeslutninger. Det er forligskredsen, der skaber forvirring,« lød forklaringen fra børne- og ungerådmanden, som blev skældt ud af bl.a. SF.

»Makværk«

»Det er både ledelsesmæssigt og demokratisk makværk. Vi forstår slet ikke, hvorfor der laves noget andet end aftalt i forliget. Det ligger helt fast fra dengang, hvordan midlerne skal bruges,« sagde Jan Ravn Christensen (SF).

Liberal Alliance var ikke i byrådet, da skolestrukturforliget blev indgået.

»Vi må tage en behandling i børn- og ungeudvalget, så vi kan se på, hvordan dette kan sættes sammen,« sagde Lars Boje Mathiesen (LA), mens borgmester Jacob Bundsgaard (S) sluttede debatten med bl.a. at konstatere, at man som en del af udvalgsbehandlingen skal tage fat på organiseringen af de planlagte multihaller samt den økonomiske støtte til skole-OL på 9 mio. kr. over tre år.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Læserbrev: Skal vi ikke holde vores karakterer for os selv?

Olga Pontoppidan, elev i 9. klasse København K
I skolen er det blevet et stort problem, at vi sammenligner vores karakterer med andres. Det medfører stor opdeling i klassen, og det har ingen positiv effekt på hverken de stærke eller svage elever.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands

»Nogle kalder min musik for scandicana«

Sanger, sangskriver og guitarist Kajsa Vala har sat skub i karrieren med et nyt album, spilletid på P4 og to sange til filmen ”1-2-3-NU”. Lørdag den 29. oktober spiller hun med band på HeadQuarters.
Debatindlæg

Debatindlæg: Kritik af helhedsplan på et fejlagtigt grundlag

Keld Albrechtsen, formand i Brabrand Boligforening | Keld Laursen, adm. direktør i Brabrand Boligforening
Ærgerligt, når bredspektret sparring bliver til en offentlig kritik, som er baseret på et faktuelt fejlbehæftet grundlag.

Debatindlæg: Hvor er den øverste leder?

Niels Brammer, tidligere medlem af teknisk udvalg Børupvej 25, Tranbjerg

Debatindlæg: Inkomeptence

Søren Nissen Nielsen, Skæring Højsagervej 5, Egå
Annonce
Kommentar
Restauranter

Franskmændene har indtaget Bruunsgade

Nordisk Spisehus har lanceret en menu med signaturretter fra franske Michelin-restauranter og kombinerer dem med spisehusets egne retter. Et eksperimenterende verdenskøkken, kalder restauranten det.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her