*

Breaking
Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Uddannelse

»Godt at kunne give den fuld skrald«

Skoleleder Lene Mols, Kragelundskolen, har indtil videre kun gode erfaringer med to-lærer-undervisning.

Kragelundskolen har i øjeblikket temaundervisning med to lærere. Det er bl.a. med til at give en kortere skoledag. Lærerne Astrid Rod og Sille Nielsen hjælper her eleverne. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

To voksne om undervisningen har en rigtig god effekt. Det er erfaringen på Kragelundskolen i Højbjerg, som siden årsskiftet har eksperimenteret med to lærere i samme klasse.

»Det er ret nyt for os, og vi har endnu ikke fået evalueret det sidste forløb. Men min fornemmelse er, at det har været rigtig godt, at vi har kunnet give den fuld skrald i seks timer – i stedet for syv timer med normal bemanding,« fortæller skoleleder Lene Mols.

Siden indførelsen af skolereformen forrige år har skoleledelsen ifølge Lene Mols været meget opmærksom på effekten af de længere skoledage for eleverne. Erfaringen er dog, at en lang skoledag betyder noget for elevernes koncentration.

Jeg tænker, at man måske kan blive træt, hvis man går til Moesgaard, eller hvis man er på lejrskole, men man skal ikke kunne blive træt af en almindelig skoledag.
Lene Mols, skoleleder på Kragelundskolen

»Især de små kan godt have problemer med det, og jeg tænker, at man måske kan blive træt, hvis man går til Moesgaard, eller hvis man er på lejrskole, men man skal ikke kunne blive træt af en almindelig skoledag,« siger skolelederen.

Derfor har målet på Kragelundskolen været at undgå at forlænge dagen unødigt.

»Vi har i forvejen bestræbt os på at lave skoledagene så korte som muligt – så de største elever møder kl. 8 og går hjem kl. 15. Det har vi gjort ved at flytte rundt på undervisning, hvor det var muligt, og ikke lægge ret mange pauser ind,« fortæller hun.

Begyndte efter nytår

Skoleledelsen og bestyrelsen besluttede samtidig efter nytår at benytte sig af muligheden for to-lærer-undervisning.

»Muligheden er der for at to af klassens lærere kan have timer sammen, hvis det sker af hensyn til trivsel og sociale sammenhænge, hvor det kan være vigtigt, at lærerne er der samtidig. Og det er i de relationer, vi lige så stille er begyndt at bruge det,« fortæller Lene Mols.

»Vi har også brugt det i andre sammenhænge, hvor vi laver større projekter på tværs, og hvor børnene ikke nødvendigvis får fri samtidig. Der kan det være godt, at vi korter dagen af og giver ekstra lærertid til nogle elever.«

Kragelundskolen har brugt erfaringerne fra reformens understøttende undervisning i 0.-4. klasse, hvor en pædagog deltager i undervisningen sammen med læreren.

Aarhus sætter to lærere i klasserne

»Pædagoger er dygtige til at arbejde med sociale processer og trivsel, og det er godt, at de samarbejder med læreren. Det har vi lært noget af. Efter jul var der en klasse, som skulle skifte lærer. Der var det en god idé, at den gamle og den nye lærer fik nogle timer sammen,« fortæller Lene Mols.

I ugen op til vinterferien har der også været to lærere i flere klasser i forbindelse med en såkaldt faglig fordybelsesuge, hvor årgangene arbejdede med forskellige temaer – bl.a. besøg i andre lande.

»Når man sætter to lærere på, kan man lave en bedre undervisningsdifferentiering og tage hensyn til børn, der har særlige behov – fordi de f.eks. har læseproblemer eller er generte. Man kan også lave hold af forskellig størrelse, som giver mening i relation til den opgave, de skal løse,« fortæller Lene Mols.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands

»Nogle kalder min musik for scandicana«

Sanger, sangskriver og guitarist Kajsa Vala har sat skub i karrieren med et nyt album, spilletid på P4 og to sange til filmen ”1-2-3-NU”. Lørdag den 29. oktober spiller hun med band på HeadQuarters.
Debatindlæg

Debatindlæg: Magtens arrogance i Brabrand Boligforening

Henrik | Christoffersen, Forskningschef, Cepos
Der anvendes midler til uddannelse af unge i at være buspassagerer. Jeg taler for, at pengene kunne anvendes bedre i skolen. Enig eller uenig?

Debatindlæg: Hvorfor helt derude?

Arne Pedersen,, Ved Gadekæret 1, Lystrup

Debatindlæg: De travle jordmødre

Arne Eike, speciallæge Vennemindevej 81, Lystrup
consequat.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Hestepærer i gourmetklassen

Restaurant: Det kører for Aarhus som aldrig før på det kulinariske område. Nu slutter endnu en restaurant sig til toppen. Kokkene sprudler i køkkenet på Mejeriet på Vilhelmsborg, og tjenerne følger med. Det giver seks stjerner.

Franskmændene har indtaget Bruunsgade

Nordisk Spisehus har lanceret en menu med signaturretter fra franske Michelin-restauranter og kombinerer dem med spisehusets egne retter. Et eksperimenterende verdenskøkken, kalder restauranten det.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her