*

Uddannelse

En kort, en lang?

Formand for Aarhus Skolelederforening mener, at skolerne skal holde fast i lange skoledage.

Der kan dispenseres fra kravet om en skoledag fra kl. 8 til kl. 15 ved f.eks. at sætte to lærere ind i en klasse. Arkivfoto: Ida Munch

Først skulle skoledagen være længere efter skolereformen for at give mere plads til bevægelse.

Nu arbejder børne- og ungerådmand Bünyamin Simsek (V) og et stigende antal skoler i Aarhus Komme på at gøre skoledagen kortere.

Skoleleder på Sølystskolen og konstitueret formand for Aarhus Skolelederforening, Niels Petersen, mener dog, at skolerne skal holde fast i intentionerne i skolereformen.

»Vi har ikke drøftet det i bestyrelsen, men som skoleleder er det min holdning, at det vil være forkert at gå den vej, med mindre der er særlige grunde til det,« siger han.

Skolereform

To lærere – en klasse

Der er 48 folkeskoler i Aarhus Kommune. Disse ni har allerede benyttet sig af muligheden for at bruge to-voksen-undervisning i specifikke klasser eller for årgange:

Beder Skole

  • Katrinebjergskolen
  • Kragelundskolen
  • Læssøesgades Skole
  • Samsøgades Skole
  • Sødalskolen
  • Tilst Skole
  • Tranbjergskolen
  • Vorrevangskolen

Ifølge Niels Petersen arbejder skolerne stadig på at få detaljerne i reformen på plads og bør have fokus på det.

»Når der bliver lavet væsentlige politiske ændringer i skolen, skal man også give tid til, at det virker. Og efter nogle væsentlige ændringer går man nu ud og siger, at man godt vil noget andet. Det er ikke uproblematisk,« mener Niels Petersen.

8-16 er længe

Han medgiver, at en skoledag fra kl. 8 til kl. 16 er lang, men udgangspunktet er også en skoledag til kl. 15 fem dage i ugen for de ældste elever. Han mener derfor, at der skal være særlige forhold, der taler for at gøre skoledagen kortere.

»Der har været problemer med hensyn til konfirmationsforberedelse i 7. klasse, hvor man har kunnet søge dispensation. Her giver det god mening. På Sølystskolen har vi specialklasser, og det kunne også være fornuftigt med hensyn til nogle af dem. Men man skal tvinge sig ud i en konkret vurdering,« siger Niels Petersen.

»Godt at kunne give den fuld skrald«

Kræver en plan

Der kan dispenseres fra kravet om en skoledag fra kl. 8 til kl. 15 ved f.eks. at sætte to lærere ind i en klasse. Den metode kræver dog, at eleverne også får det fulde udbytte af de dobbelte lærerkræfter, understreger Niels Petersen.

»To-voksen-undervisning kræver en klar plan og god forberedelse, før det har nogen effekt. Ellers vil der være en tendens til, at der bliver en primær lærer og en, der hjælper lidt, og så får man ikke den fulde effekt,« advarer han.

Århus Lærerforening er imidlertid meget positiv over for to-voksen-ordningen, og formand Jesper Skorstengaard har flere gange agiteret for, at skolerne mere bredt skulle benytte modellen.

»Århus Lærerforening har hele tiden talt for to-lærerundervisning, når man nu har lavet en folkeskolelov, der skal sikre mere tid til den enkelte elev. En række undersøgelser viser, at to-lærerordningen er noget af det mest effektive med hensyn til børnenes læring,« siger han.

Kan supplere hinanden

Ud over at der er flere ressourcer til hvert barn i undervisningen, kan lærerne også supplere hinanden og lære af hinanden.

Gevinsten er en mere koncentreret undervisning og en kortere skoledag, mener han.

»Vi vil også gerne gå skridtet videre og søge en dispensation til, at det ikke behøver at komme op i skolebestyrelsen, hver gang man vil bruge to lærere. Det er for bureaukratisk, og man kunne lade de fagprofessionelle lærere og ledere tage den beslutning,« siger Jesper Skorstengaard.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands

»Nogle kalder min musik for scandicana«

Sanger, sangskriver og guitarist Kajsa Vala har sat skub i karrieren med et nyt album, spilletid på P4 og to sange til filmen ”1-2-3-NU”. Lørdag den 29. oktober spiller hun med band på HeadQuarters.
Debatindlæg

Debatindlæg: Kritik af helhedsplan på et fejlagtigt grundlag

Keld Albrechtsen, formand i Brabrand Boligforening | Keld Laursen, adm. direktør i Brabrand Boligforening
Ærgerligt, når bredspektret sparring bliver til en offentlig kritik, som er baseret på et faktuelt fejlbehæftet grundlag.

Debatindlæg: Hvor er den øverste leder?

Niels Brammer, tidligere medlem af teknisk udvalg Børupvej 25, Tranbjerg

Debatindlæg: Inkomeptence

Søren Nissen Nielsen, Skæring Højsagervej 5, Egå
Annonce
Kommentar
Restauranter

Franskmændene har indtaget Bruunsgade

Nordisk Spisehus har lanceret en menu med signaturretter fra franske Michelin-restauranter og kombinerer dem med spisehusets egne retter. Et eksperimenterende verdenskøkken, kalder restauranten det.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce
Slotsferie på sønderjysk: Gram Slot - fra nedslidt ruin til økologisk kraftcenter
Et utal af arrangementer lokker hvert år over 120.000 besøgende forbi Gram Slot i Sønderjylland. Det er muligt at overnatte på slottet, og så kan man også blot stoppe op på forbivejen og klappe dyrene i minizooen. 
Se flere
Bolig
Hvad gør du, hvis trægulvet knirker?
Knirkende gulvbrædder kan være irriterende, men de er heldigvis relativt lette at reparere, hvis hele gulvet ikke skal skiftes. Få et godt tip her fra Bolius. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her