Medicinstuderende svigter psykiatrien

Psykiatrien fattes speciallæger, og på Aarhus Universitet går det trægt med uddannelsen af nye af slagsen.

Sådan er status i en tid, da særligt specialet inden for voksenpsykiatri har det svært, lyder det fra Region Midtjylland, som har iværksat en kampagne, der skal få flere til at søge den vej i fremtiden.

»Det dårlige image ligger tungt over voksenpsykiatrien. Derfor har der i en lang periode været en tendens til, at vores uddannelsesstillinger ikke blev besat, fordi der ikke var ansøgere til dem. Det er rigtig ærgerligt,« siger regionsformand Bent Hansen (S).

Som JP Aarhus beskrev i går, mangler psykiatrien i Region Midtjylland aktuelt omkring 40 psykiatere.

Efter endt medicinstudium tager det fem år at videreuddanne sig til speciallæge. Og en prognose fra Sundhedsstyrelsen viser tilmed, at antallet af speciallæger i voksenpsykiatri på landsplan vil falde i de kommende år.

I 2012 var der 808 speciallæger på området i Danmark. Frem mod 2020 ventes det tal at falde til 738.

Mange fordomme

Men ved at præsentere fagets muligheder for fremtidens læger, vil Region Midtjylland ændre udviklingen.

Det skal især ske gennem information og aflivning af fordomme, forklarer Charlotte Stensig, ansvarlig for hvervekampagnen ”Skarpe hjerner – Varme hjerter”.

»Der er mange fordomme knyttet til det at være speciallæge i psykiatri, og der er meget uvidenhed blandt de medicinstuderende. Det er derfor de studerende og de yngre læger, vi retter vores kampagne imod,« siger hun.

»Der er 38 specialer at vælge imellem – hjertelæge, kirurgi, øjenlæge osv. – og psykiatri har længe haft lavstatus. Der har været en forfejlet opfattelse af, at man ikke er rigtig læge som psykiater. At det bare er et snakkefag.«

For at illustrere problemet med fordomme om tilværelsen som psykiater har Region Midtjylland interviewet en række medicinstuderende på Aarhus Universitet. Svarene er offentliggjort i en video på Facebook, og her fortæller flere studerende bl.a., at de er forbeholdne over for at søge ind i psykiatrien, fordi patienterne alligevel aldrig bliver raske.

»Man kan selvfølgelig hjælpe dem til en vis grad, men man kan aldrig sådan rigtig kurere dem,« siger en af de studerende, Mette, som læser på 10. semester.

Men det er en misforståelse, understreger Charlotte Stensig.

»Folk tænker, at det er nogle langstrakte forløb, hvor patienterne ender med at være på piller resten af livet. Nej, der er faktisk en rigtig stor andel af patienterne, som bliver helbredt og hjulpet til et bedre liv,« siger hun.

»Et farligt område«

En anden studerende, Kåre fra 5. semester, fremhæver også de risici, som er forbundet med arbejdet i psykiatrien. For historierne om voldelige episoder, der typisk rammer de retspsykiatriske afsnit, gør indtryk.

»Det er et farligt område. Folk bliver bæltefikseret, og man ser alle mulige personer, som fuldstændig taber besindelsen. Det synes jeg er skræmmende på en eller anden måde,« siger han.

Selvom det ikke er den problemstilling, Charlotte Stensig møder hyppigst, erkender hun, at den type sager spiller en rolle.

»De studerende er selvfølgelig påvirkede af medierne, ligesom alle andre. Vi har haft nogle meget grelle og ulykkelige situationer, det lægger vi ikke skjul på. Men det er de gode historier, som vi prøver at fremhæve. Langt størstedelen af patienterne er ikke farlige,« siger Charlotte Stensig.