*

Syddjurs

Landmandspar vinder principiel sag om studietur

Et landmandspar fra Djursland rejste i 2012 på en studietur til USA. Turen indeholdt et planlagt 10-dages program med bedriftsbesøg, oplæg og faglige indlæg. Da turen strakte sig over en weekend, havde parret to dage, hvor de på egen hånd oplevede lidt af USA.

Parret var særligt interesseret i at besøge USA, hvor man har nogle af verdens mest højtydende malkekvægsbesætninger. Samtidig søgte de mere viden om den nyindkøbte malkekarrusel, som der ikke var andre af i Danmark på daværende tidspunkt.

Udgiften til turen – 38.000 kr. – trak parret fra i skat.

Parrets økonomikonsulent fik i foråret 2014 besked om, at parrets regnskab var udtaget til en stikprøvekontrol.

Her fik konsulenten at vide, at studieturen ikke var fradragsberettiget. Skat begrundede afgørelsen med, at turen var for generel, og at det mere lignede en turisttur.

Medhold på 75 pct.

»Vi var fuldstændig uenige med Skats udlægning af sagen. Det var en helt igennem faglig tur, som parret tog på for at bringe viden med hjem til egen bedrift«, forklarer Anne-Mette Hougaard, Afdelingsleder i Økonomi, Djursland Landboforening. Landboforeningen indgav derfor en klage til Landsskatteretten.

Den lange sagsbehandlingstid gjorde, at de først i december 2016 fik besked om, at også indstillingen til Landsskatteretten gav Skat medhold. De sidste indsigelser blev fremsendt i starten af 2017, og i august blev der afholdt møde med Landsskatteretten.

Her fandt Landskatteretten, at parrets tur til USA var 75 pct. fradragsberettiget, da de to dage, hvor parret oplevede USA på egen hånd, måtte ses som et turistmæssigt islæt.

»Vi havde naturligvis håbet på fuld fradrag, men 75 pct. er også rimeligt. Vi blev ikke overrasket over at få medhold, da vi mener, at det er helt retfærdigt, at de får fradrag for en tur, som sidenhen har udviklet bedriften markant«, forklarer Anne-Mette Hougaard.

Seges, som er landbrugets faglige organisation, kalder afgørelsen både glædelig og pricipiel.

ufno
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Myter og fakta om aldersdiskriminering af seniorer på arbejdsmarkedet

Poul Grosen | Rasmussen, cand.mag., selvstændig ved www.seniorvejen.com Højbjerg
Seniorgruppen er en kompleks størrelse, og barriererne for den findes både hos arbejdsmarkedets parter, hos politikerne og hos seniorerne selv.

Debat: Aarhus er blandt de mest erhvervsfjendtlige kommuner

Kasper Daae, byrådskandidat Liberal Alliance Aarhus
Kun hvis vi skaber et attraktivt miljø for virksomhederne, kan vi sikre, at der i fremtiden er råd til ordentlig kommunal service, skoler og meget mere. Aarhus.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her