*

Syddjurs

»Jeg kan godt mærke, at jeg har arbejdet 30 år som landmand«

Claus Wistoft elsker at løbe. Men det kan være hårdt at komme i gang. JP Aarhus lokkede borgmesteren i Syddjurs med på en løbetur.

Claus Wistoft løber helst om morgenen, men kunne alligevel lokkes i de hurtige sko, da avisen kom forbi hjemmet i Kolind. Fotos: Mikkel Berg Pedersen

Claus Wistoft sætter kaffekoppen ned på bordet foran sig.

»I mener det alvorligt? Vi skal løbe en tur?«

Han ser på journalisten og fotografen. Blikket er venligt.

Det er onsdag aften. Klokken er 19.30. Og Syddjurs’ Venstre-borgmester er lige kommet hjem til villaen i et nyetableret parcelhuskvarter i udkanten af Kolind. I sofaen sidder hustruen Karin.

»Kom nu, Claus,« siger hun.

»Du kan jo vise dem, hvordan du sætter fart på. De sidste 100 meter,« griner hun.

I det store, åbne køkken med udsigt til skove, bakker og truende mørk himmel snuser familiens 10 år gamle hund, Karla, logrende rundt. En engelsk springerspaniel, som ikke længere gider at løbe med, når Claus Wistoft snører løbeskoene.

»Jeg løber ellers bedst om morgenen. På tom mave,« forsøger han at undslå sig.

Men aftalen med JP Aarhus er, at den 58-årige politiker skal være løbende guide på en fem kilometer lang rundtur i nærområdet.

Blå bog

Claus Wistoft

58 år.

Borgmester i Syddjurs Kommune siden 1. januar 2014.

Tidligere landmand, ejer af vindmøller, erhvervsmand.

Fik det grønne bevis fra Bygholm Landbrugsskole i 1983, flyttede til Djursland i 1985, sad i byrådet i Norddjurs fra 2005 og i byrådet i Syddjurs fra 2009.

Stammer fra Fyn. Hans far var Venstre-borgmester i Kerteminde.

Gift med Karin, som er skolelærer.

De har fire voksne, sammenbragte børn, to drenge og to piger.

Parret bor i Kolind.

Sport giver energi

Da vi nogle minutter senere forlader villakvarteret i udkanten af byen, bliver den løbende borgmester spottet af tre kvinder.

»Hej Claus. Det ser godt ud,« råber de.

Claus Wistoft smiler.

»Og nej, det er ikke nogle vælgere, jeg har udkommanderet til ære for fotografen,« puster han, inden vi bevæger os videre ad en grusvej ind mellem majs- og græsmarker.

For Claus Wistoft er sport en naturlig del af hverdagen. Om sommeren spiller han tennis og golf. Om vinteren er det gennem badminton, han holder sig i fysisk form. Og så løber han to-tre gange om ugen hele året.

»Jeg fungerer ikke, hvis jeg ikke dyrker sport. Det giver energi. Og i mit job er man nødt til at være frisk sidst på aftenen også. Så jeg kan godt mærke det i de perioder, hvor jeg bruger mere tid i sofaen end i løbeskoene,« siger han og fortsætter:

»Uanset hvor kvæstet man er, før man begynder, er det en fantastisk fornemmelse, når man har løbet en tur. Men de første kilometer er forfærdelige, indtil sveden begynder at springe ordentligt, og man kommer ind i en god rytme og begynder at tænke klart. I den fase er det, at jeg kan begynde at evaluere og forberede mig på møder.«

Karin løb fra mig, og det har jeg det sgu ikke særlig godt med. Men jeg har lært at leve med det.

Tabte til sin hustru

Sveden er begyndt at pible frem på borgmesterens pande, da grusvejen igen bliver til asfaltvej, og vi løber retur mod Kolind. Åndedrættet er roligt. Tempoet stabilt. Og lysten til at fortælle om glæden ved at løbe er intakt.

»Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke var konkurrencemenneske. Men jeg lægger mig ikke ned og river mig i håret, hvis jeg taber,« siger borgmesteren og henviser til det første halvmaraton-løb, han gennemførte sammen med sin hustru.

Hun kom i mål nogle minutter før ham.

»Karin løb fra mig, og det har jeg det sgu ikke særlig godt med. Men jeg har lært at leve med det,« siger han med et smil på læberne.

Når parret kan få deres hverdage til at passe, løber de sammen, enten fra villaen i Kolind eller fra sommerhuset ved Femmøller Strand.

»Og når jeg overnatter i København, har jeg også altid løbeskoene med. Hvis jeg er i et område af byen, jeg ikke kender, løber jeg bare 15 minutter den ene vej og så 15 minutter tilbage igen.«

Claus Wistofts interesse for løb stammer fra begyndelsen af 1980’erne, hvor han var på sergentskole i Sønderborg. Dengang kunne han løbe 10 kilometer hver dag.

»Jeg kan ikke længere holde til at løbe tre dage i streg. Og det tager længere og længere tid at komme ind i en god rytme, når jeg løber. Jeg har haft lidt problemer med hofterne og kan godt mærke, at jeg i 30 år har arbejdet som landmand,« siger han.

Vil fortsætte med at løbe

En lille halv time senere er vi tilbage i Kolind. Vi nærmer os hjemme på Ørnvænget. Og som lovet sætter borgmesteren tempoet op.

»Jeg har aldrig lagt træningsplaner, og jeg går ikke op i, hvor hurtigt jeg løber længere. Men jeg vil blive ved med at løbe resten af livet. Man er uafhængig af andre mennesker og kan løbe på alle tider af døgnet,« siger Claus Wistoft.

Der er synlige svedpletter på jakken, kuløren i ansigtet er en anelse mere rødmosset end tidligere, og stemmen lyder forpustet. Men smilet er bredt.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: Så opdrag for h… jeres børn

Joachim Nielsen, partner hos Idefilm og Think Big
De bliver små uforskammede og ulidelige sataner uden nogen form for rimelig ydmyghed.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Frustrationer efter fodboldkampen AGF-Lyngby – en hån mod spillets ånd

Ole Juul, tidl. sognepræst, skribent og foredragsholder, Lilleåvænget 6, Hadsten
Mandag aften blev en aldeles uforløst stund, og ærgrelsen over, at en dommer, der åbenbart intet fornemmer af spillets ånd, med en så tåbelig kendelse ødelagde aftenen, sidder i mig endnu.

Debat: Det nye Museum Ovartaci

Thomas Medom, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, politisk Leder for SF-Aarhus
Det er en mærkesag for SF, der endelig bliver til virkelighed, når byrådet beslutter, i hvilken form Museum Ovartaci skal videreføres.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her