Annonce
Annonce
søndag 26. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten aarhus

Sport 18.05.12 kl. 07:30
»I efteråret satte jeg næsen op efter at komme med til EM, men jeg har ikke spillet godt nok i foråret,« erkender Martin Jørgensen - her yderst til højre. Foto: Christian Klindt Sølbeck

Martin Jørgensen: Naturligt, at jeg ikke kom med til EM

Som jeg har spillet i foråret, havde jeg en ide om, hvor det ville ende, siger AGF-spilleren.

Det kom ikke som den store overraskelse for AGF-spilleren Martin Jørgensen, da han blev ringet op af landstræner Morten Olsen og informeret om, at han ikke skal med til den kommende EM-slutrunde. Det fortæller Martin Jørgensen dagen efter, at der blev sat navn på de første 20 ud af de 23 spillere, der skal med til EM. På pressemødet gjorde landstræner Morten Olsen det klart, at Martin Jørgensen ikke er i spil til en af de sidste pladser, der først bliver udtaget , når Superligaen slutter. »Det er meget naturligt. Jeg har ikke holdt det niveau, som jeg havde i efteråret, og de spillere, som ikke var med i efteråret, er blevet klar og har spillet godt, så det er meget naturligt,« siger Martin Jørgensen.

Anfører op af hul

Det er særligt én spiller, som har skubbet Martin Jørgensen ud af truppen. Landsholdets anfører Christian Poulsen har genfundet formen i den franske liga efter et forfærdeligt ophold i Liverpool, hvor han røg ned i et spillemæssigt hul så dybt, at han ikke kunne bidrage med noget på landsholdet. »Christian Poulsen er kommet til at spille igen. Det var nok ham, jeg var inde og erstatte i efteråret. Det er fair nok, at han kommer med. Han er også en del yngre end mig, så der er et par år mere i ham,« siger 36-årige Martin Jørgensen om sin 32-årige midtbanekollega. Ironien er som altid tyk, men han lægger alligevel ikke skjul på, at han gerne ville have været med til EM i Polen og Ukraine. Han fik igen smag for landsholdet, da han overraskende blev indkaldt i efteråret efter en række gode kampe for AGF. »Jeg var egentlig færdig med landsholdet, men så kom jeg med i de sidste kampe i efteråret, der gav kvalifikation. Så er det klart, at man sætter næsen op efter det sjoveste. Men jeg vidste godt, at det ville blive svært, og som det er gået i foråret, har jeg haft en ide om, at det godt kunne ende med dette resultat,« siger Martin Jørgensen. Det er først i de seneste kampe for AGF, at midtbanespilleren har ramt det høje niveau, som han leverede gennem hele efteråret. I weekenden spillede han blændende og scorede to mål imod Brøndby, og efter kampen blev der spekuleret i, om slutspurten var nok til at sikre en EM-plads. »Jeg har forsøgt at time min form op til EM, og så er det ærgerligt, at jeg ikke kom med. Nej, sådan er det ikke. Det er lidt tilfældigt, hvornår man rammer topformen. Nu må jeg glæde mig over alle de andre gange, jeg har været med,« siger Martin Jørgensen. Tre VM og to EM nåede han. Han ville gerne have haft sin sjette slutrunde med og været i spil til puljekampene mod Holland, Tyskland og Portugal. »Det ville have været lige så sjovt som de andre slutrunder. Jeg tænker ikke, at det ville have været endnu mere spændende, fordi vi skal møde Holland, Tyskland og Portugal. Det er det største, også selvom vi skulle have mødt Polen og Tjekkiet,« siger Martin Jørgensen.

artiklen fortsættes...
1 - 2
null
Aarhus lige nu
Tophistorie

Venstre svigter sine kerneværdier

På Venstres hjemmeside står der: ”Fri markedsøkonomi er et ubetinget gode – både fordi den mest effektivt kan opfylde menneskers individuelle ønsker og behov, og fordi den enkelte har en grundlæggende ret til frit at handle og indgå aftaler med andre mennesker.” Læs artikel
forsiden lige nu

Cobraen knækkede Kessler

En stor dansk boksekarriere kan være forbi efter nattens VM-drama i London. Læs artikel

Bayern er Europas kejsere

Dortmund kæmpede flot og længe, men i sidste minut af Champions Leagues finale brød Arjen Robben alle forbandelser og sendte guldet til München. Læs artikel

Soldat stukket med kniv i Paris

En uniformeret fransk soldat er lørdag blevet angrebet med en kniv i Paris. Læs artikel

Søges: 5.000 nyttejob

For første gang sætter regeringen tal på, hvor mange mennesker der skal sendes ud i nyttejob. Læs artikel

20 personer er anholdt ved karneval i Aalborg

En person har tildelt en betjent en skalle, og flere andre er anholdt for gadeuorden og vold under karneval. Læs artikel

Danmark har EU-rekord i indbrud

Der er brug for bedre forebyggelse mod indbrud, mener bl.a. Det Kriminalpræventive Råd. Læs artikel
Langt til kønsbalance i magistraten
Der er stor sandsynlighed for, at magistraten i Aarhus efter kommunalvalget udelukkende består af mænd.  Læs artikel
Annonce
Indland Premium
Aarhuskommentarer
Forvandlingen
Guides til Aarhus
Spiseguiden.dk
SØG I AARHUS VEJVISEREN
Annonce
Annonce