*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Sport

Ny håndboldsatsning har næsten truppen på plads

Aarhus Uniteds samlede lønbudget for 16 spillere er kun lidt højere, end hvad de bedst betalte damespillere i ligaen tjener om året.

Aarhus Uniteds cheftræner, Heine Eriksen, er meget tæt på at have hele spillertruppen på plads til næste sæson. Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan

Lige nu er der hverken kamptrøjer, bolde eller harpiks. Der er heller ingen hjemmebane eller hovedsponsor, og endnu er ingen nye spillere blevet offentliggjort.

Men det sker snart, lyder meldingen fra Aarhus’ nye håndboldsatsning, Aarhus United, der fra næste sæson overtager ligalicensen fra SK Aarhus.

I de seneste måneder har Aarhus Uniteds nye cheftræner, Heine Eriksen, stået for spillerrekrutteringen i en kombineret stilling som sportschef og træner, og han kan begejstret fortælle, at klubben er »meget tæt« på at have hele spillertruppen på plads til næste sæson.

I løbet af 14 dage vil Aarhus United nemlig offentliggøre de 16 håndboldspillere, der skal udgøre holdet på banen. Samtidig vil den nye hovedsponsor og den kommende hjemmebane, som formentlig bliver stadionhallen i Ceres Park, også blive præsenteret.

»Alt skal bygges op fra bunden, men det er vildt spændende og motiverende. Jeg mindes ikke, at man i dansk håndbold har etableret en helt ny klub og et helt nyt hold så tæt på sæsonstart,« siger Heine Eriksen.

Det er kun 11 dage siden, at Aarhus United blev godkendt som kontraktklub af Dansk Håndbold Forbund (DHF). Dermed var det kun med lidt over 100 dage til første turneringskamp, at Heine Eriksen kunne bekræfte over for de nye, potentielle spillere, at projektet rent faktisk blev en realitet.

Målvogteren Ditte Vind, playmakeren Simone Petersen og den norske fløjspiller June Bøttger er alle rygtet til klubben, men Heine Eriksen vil endnu ikke bekræfte tilgangene.

»Svære betingelser«

I stedet oplyser han, at truppen kommer til at bestå af seks-syv spillere fra det tidligere SK Aarhus, to udenlandske spillere med skandinavisk oprindelse og en række talenter fra andre danske klubber.

»Jeg har et stort kendskab til talentmassen i både ind- og udland gennem mit arbejde på ungdomslandsholdet, og nogle af dem har vi haft held med at hente til Aarhus,« siger den 53-årige Heine Eriksen, der har været ansat som landstræner i DHF i knap et årti.

Aarhus United
  • Aarhus United er et samarbejde mellem ni forskellige håndboldklubber i Aarhus-området.
  • Trænerduoen består af Heine Eriksen og Jeppe Vestergaard.
  • Klubben er opstået, efter at Aktieselskabet CBH, der var hovedaktionær i SK Aarhus, besluttede at indstille sin økonomiske millionopbakning til klubben før nytår.
  • I april kunne initiativtagerne bag den nye håndboldklub så meddele, at man havde fundet penge nok – 6 mio. kr. – til at projektet kunne blive en realitet.
  • Inden for 14 dage vil klubben blandt andet præsentere de 16 spillere, den nye hjemmebane og den nye hovedsponsor.

»Med de svære betingelser, vi har haft, synes jeg, at det er et meget spændende hold,« siger han.

Det interne krav for at etablere klubben var at samle 6 mio. kr., og det lykkedes i begyndelsen af april takket været investorkapital og sponsorater.

Det er dog kun en fjerdedel, der kan bruges på spillere. Det svarer til, at de 16 nye Aarhus United-spillere i snit vil tjene 7.800 kr. om måneden før skat. Med andre ord er spillerbudgettet på halvanden mio. kr. ifølge JP Aarhus’ oplysninger kun lidt højere, end hvad de bedst betalte damespillere i ligaen tjener om året.

»Uden at kende Ajax Københavns budget vil jeg skyde på, at det er det eneste hold, der har et lavere budget end os,« siger Heine Eriksen.

Målsætning: Overlevelse

Målsætningen fra ledelsens side er overlevelse i rækken, og det er realistisk, mener cheftræneren. Han peger på, at man vil komme til at se et hold, der spiller med høj fart, masser af energi og stor spillelyst.

»Det er det, der præger unge spillere, og det er det, der skal præge os,« siger Heine Eriksen om spilfilosofien, om man vil, som han selv har praktiseret i mange år på de danske ungdomslandshold.

Ikke nok med at den aarhusianske spillertrup først er på kontrakt fra den 1. juli, ja, så spænder netop ungdomslandsholdet ben for de i forvejen travle forberedelser. Heine Eriksen står nemlig i spidsen for U19-landsholdet, der i slutningen af juli spiller EM i Slovenien.

Det betyder, at Aarhus Uniteds nye assistenttræner, Jeppe Vestergaard, skal være chefen, indtil Heine Eriksen senest vender tilbage den 8. august – kun ca. tre uger før den første turneringskamp.

»Det kommer til at give lidt udfordringer, men jeg er vant til fra ungdomslandsholdet at have kort forberedelsestid op til kampene. Det bekymrer mig ikke. Det skal vi nok løse,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Randers venter utålmodigt

Simon Ødegaard Simonsen, kandidat i byråd og folketing (V), Vester Boulevard 17, 8920 Randers
Gudenå er med sine 176 km Danmarks længste å, der munder ud i Randers Fjord midt i landets sjette største by, Randers, som dermed bliver delt i to halvdele: den ene del nord for åen/fjorden og den anden del syd for åen/fjorden.

Debat: ”Klemte” cyklister i Nørregade og Nørre Allé

Thomas Kruse, formand for Midtbyens Fællesråd for Latinerkvarteret, Øgaderne og Nørre Stenbro
Åbent brev til rådmand Kristian Würtz: Med stor beklagelse og til vores forundring må vi konstatere, at der ikke er sket afmærkning af cykelsti i Nørregade og Nørre Allé.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce
Få åbnet op om psykisk sårbarhed uden at møde fordomme
Tænk scenarierne igennem, eller opdigt en tredjeperson. Det er nogle af de råd, du kan tage i brug, hvis du skal fortælle om psykisk sårbarhed. 
Se flere
Tydeligt ironisk BBC-vært læste gammel nyhed på direkte tv
BBC-værten kunne i denne uge afsløre, at det britiske kongehus får en ny baby til april - men det er en gammel nyhed, bemærkede værten lettere ironisk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her