*

Kommunalvalg Aarhus
Sport

En klub fra Brabrand er da dansk

Fodbold: I onsdags slog Vatanspor SSV Højfyn i playoffkampen om at rykke op i Danmarksserien. Det gør holdet til det bedst placerede hold med anden etnisk baggrund end dansk siden 1999. Men kigger man nærmere på klubben, er den måske meget mere dansk, end man lige tror.

Selv om tilskuerne møder en faldefærdig tribune på Vatanspors hjemmebane ved Sødalskolen i Brabrand, dukker der til vigtige kampe 300 tilskuere op. Tribunen er dog ikke det største problem. Det er langt værre, at der kun er ét omklædningsrum – med koldt vand i hanerne. Fotos: Christian Klindt Sølbeck

Dommeren fløjter kampen af, og banen forvandler sig til et overordentligt kaos. Ude på sidelinjen lader sportschef Osman Eroglu sine knæ falde i jorden og rækker begge arme mod himlen. Anfører Selim Genc spurter over til den nærmeste holdkammerat og tager vedkommende i sine arme. Mikael Hvass, der er målmandstræner, råber og skriger ude på sidelinjen. Han er lige blevet opereret for korsbåndet, så han kan ikke rigtig løbe. Hvis han kunne, havde han uden tvivl fulgt med de 30 tilskuere, der invaderer banen for at juble sammen med Vatanspor-spillerne i en stor bunke. Fodboldholdet rykker op i Danmarksserien efter en 2-0-sejr over SSV Højfyn, og stemningen er lige gået fra at være elektrisk til ekstatisk.

En enorm forløsning for Vatanspor, hvis ambition var at rykke op. Det holdt ellers hårdt i kampen, hvor tre-fire af deres spillere måtte lade sig udskifte, fordi de faster og var helt tømt for kræfter.

Til kampen, der blev spillet i Give, kom der både folk fra Kolding, Horsens og Fyn, og opbakningen har generelt været stor omkring Vatanspor. Nu er holdet det bedst placerede i Danmark med en anden etnisk baggrund end dansk siden 1999.

»Tilskuerne heppede på os hele kampen igennem, og efter kampen fejrede vi det med dem. Man følte sig helt professionel, selv om man slet ikke er det,« siger anfører Selim Genc.

I 1989 blev klubben dannet af en lille gruppe unge med tyrkisk baggrund, anført af Mustafa Pelit. Det oprindelige formål var at få unge med indvandrerbaggrund væk fra gaden, så de ikke begik kriminalitet, men derimod kunne samles om fodbolden.

I dag huser Vatanspor flere end 10 nationaliteter, og omtrent 10 år tilbage spillede holdet fem rækker længere nede, i serie 4. De sidste par år har været præget af succesoplevelser for klubben, men sådan har det ikke altid været.

Den store nedtur

I juni 2011 tog Lystrup IF imod Vatanspor i en kamp i Serie 1, hvor forskellige dommerkendelser fik en Vatanspor-tilhænger til at gå over stregen og spytte dommeren i hovedet ved kampens slutning. Udebaneholdets trænere og spillere var allerede på vej ned i omklædningsrummet, da det skete, men alligevel blev holdet suspenderet af Dansk Boldspil-Union (DBU) i både liga- og pokalkampe. Efter dialog mellem parterne, hvor også Lystrup IF’s træner bakkede op om Vatanspors forklaring, blev karantænen annulleret. Dog forlangte DBU, at Vatanspor hyrede vagter til alle holdets kampe. Klubben tog også konsekvensen af det og bortviste tilhængeren, som var far til en af spillerne. Han har ikke fået lov til at komme med til kampe siden.

Selim Genc (i midten) er anfører og har oplevet den store sportslige fremgang, siden han kom til klubben i 2005. Her er han på træningsbanen sammen med Tarik Kayed (t.v.) og Tolga Topcu.

»Det er en af de største nedture, jeg har haft i Vatanspor,« siger Selim Genc, der er født og opvokset i Danmark.

»Det er en plet, der ikke kan vaskes væk. Den er der bare, og når man googler Vatanspor, kommer den frem som noget af det første. Det er en kniv i hjertet, hver gang den kommer frem.«

Selim Genc kom til Vatanspor for 11 år siden, i 2005. Han har fulgt klubbens udvikling på tætteste hold, og da han tilsluttede sig klubben, var det egentlig uden de store ambitioner.

»Jeg ville bare spille med mine venner og familie, der var i klubben på det tidspunkt. Og så var min onkel træner. Inden da havde jeg både spillet divisionsfodbold og i Danmarksserien, men det at spille med vennerne trak for meget,« siger Selim Genc.

Da han kom til, var holdets sammensætning helt anderledes end i dag. Ikke kriminelle, siger han, men nogle andre typer. De havde slet ikke samme uddannelsesniveau, og det var mest folk, der hverken arbejdede eller studerede så meget. Tit fik følelserne lov til at tage overhånd, ofte kom folk 20 minutter inde i træningen, og der var hverken opvarmning eller faste træningsritualer.

»Vi fik bare nogle bolde, og så var det det,« husker han.

Ud af offerrollen

Nu er virkeligheden en helt anden. I 2008 kom træner Volkan Ceran til klubben, der på det tidspunkt lå i serie 3. Han kom med erfaring fra både Superliga, 1. og 2. division, og det skulle komme holdet, der den dag i dag kun tæller én dansker, til gode.

»Det er tit sådan med denne her gruppe mennesker, at man har en offerrolle. Hvis dommeren dømmer mod en, er det, fordi man ikke hedder Jens, Peter eller Søren, men noget andet. Hvis vi skulle have succes, skulle vi lære at styre os og være disciplinerede på banen. Jeg har prøvet at indføre en lidt mere professionel tilgang og noget viden,« siger Volkan Ceran, der godt kan se, at han har haft en positiv virkning på den drejning, som klubben har taget.

Det har været en fantastisk oplevelse, og jeg tror aldrig, at jeg kommer til at opleve noget lignende. Det hele er bygget op omkring relationer, og sammenholdet er helt vildt.
Selim Genc, anfører for Vatanspor

Han indførte disciplin, seriøsitet og respekt hos spillerne, og som noget af det første lagde han en femårsplan for, hvordan udviklingen skulle være i klubben. Ambitionen var at rykke op i Danmarksserien inden for fem år, og den målsætning blev mødt. Samtidig oprettede han en bødekasse, og den nye træningskultur og disciplin i truppen gjorde, at der naturligt blev udskiftet på holdet.

Og nu ligger Vatanspor i Danmarksserien efter nogle år som såkaldt ”elevatorhold”, der bliver ved med at rykke op og ned mellem to rækker.

»Jeg sælger forsikringer og har en uddannelse, og mange andre sidder også og arbejder i forsikringsselskaber. Vi har en uddannet læge og nogle stykker, der studerer. Folk, der er i klubben nu, er stort set alle sammen født og opvokset her. Spillerne ved, hvad god opførsel og disciplin er, og det er derfor, at vi er her i dag,« siger Selim Genc, der peger på træner Volkan Ceran som en af de afgørende skikkelser for klubbens udvikling.

Åben for alle

Selv om klubben oprindeligt blev oprettet af tyrkere, at logoet er det tyrkiske land, samt at navnet betyder ”mit fædreland-sport” på tyrkisk, er klubben åben for alle.

Kernen på holdet føler sig dog dansk, siger Selim Genc, som selv har dansk pas. Han taler både flydende tyrkisk og dansk, men føler sig mest dansk. Og han gætter på, at det samme gør sig gældende for ca. 80 pct. af holdet, selv om der er et par stykker, som beder hver dag. Klubben gør meget ud af at respektere forskelligheder.

Men det er svært at lokke danske spillere til klubben, selvom der tales dansk internt i Vatanspor, siger sportschef Osman Eroglu, som har etableret en slags scouting-netværk.

»Jeg kender nærmest nogen i hver omkringliggende by, der kan tage kontakt til mig, så snart de ser en god spiller. Jeg har selv startet netværket, og der er stor opbakning via udlændinge rundt omkring, når vi går under navnet indvandrerklub. Men det er ikke nemt at rekruttere etnisk danske spillere, og det er her, netværket halter,« siger Osman Eroglu.

De seneste uger har der været stor medieomtale af Vatanspor. Igen og igen har prædikatet ”indvandrerklub” klæbet til klubbens image.

Det påvirker ikke klubben, men samtidig ville langt de fleste bruge et andet ord, hvis de kunne vælge. Osman Eroglu ville bruge ordene ”en klub fra Brabrand” til at beskrive Vatanspor, målmandstræner Mikael Hvass foretrækker ordet fodboldklub, og det samme gælder anfører Selim Genc.

»Jeg kan godt forstå journalisterne, der bruger ordet ”indvandrerklub”, for vi er mange udlændinge i truppen, men vi føler os jo også som danskere, for næsten alle vores drenge, bortset fra et par studerende, er født og opvokset i Danmark,« siger Osman Eroglu.

Fordommene dukker op

Selv om Vatanspor har vadet i sportslig succes de sidste år, og der ikke har været nogle negative episoder på banen siden den dag mod Lystrup i 2011, hænder det, at holdet bliver mødt med fordomme, når de skal møde andre hold.

»Udviklingen, siden jeg er kommet til klubben, er virkelig positiv. Dengang jeg startede, kan jeg egentlig godt forstå, at folk havde fordomme. Men det sker faktisk stadig i dag, selv om der er færre og færre af dem. Se bare for to kampe siden, hvor modstanderholdets træner råbte til dommeren, at han ikke turde dømme mod os, fordi vi har den hårfarve, vi har. Men det er vi blevet gode til at lukke af for,« siger Selim Genc.

Anføreren havde aldrig troet, at holdet skulle nå hele vejen op til Danmarksserien. Men det er altså blevet til en realitet.

Tyrkiske aviser har skrevet til klubben for at sige tillykke, og folk skriver fra landet over for at lykønske klubben.

Og meget lykkedes da også for den. Ud over den sportslige succes går det aldeles godt for klubben ude på lægterne, der på en god dag kan samle op til 300 tilskuere til en kamp. Flere og flere er kvinder, og det glæder sportschef Osman Eroglu, der gerne se en tilskuerflok med diversitet.

»Det skal ikke kun være mænd, der står og råber og skriger derude. Der skal også være kvindelige supportere,« siger han.

Eneste minus er klubbens faciliteter, som ikke kan følge med det niveau, som Danmarksserien kræver. Vatanspor har fået dispensation af DBU for at spille et år i Danmarksserien på deres nuværende bane ved Sødalskolen i Brabrand, men efter det kræver det, at Vatanspor finder et andet sted at spille, hvis holdet skal kunne fortsætte i Danmarksserien.

Samtidig er der kun et omklædningsrum til rådighed, fordi det andet er brændt ned, så Vatanspor-spillerne er nødsaget til at klæde om i et lokale, der ikke er et omklædningsrum og ikke har brusefaciliteter.

»Det er lidt pinligt at byde udebaneholdene velkommen til et omklædningsrum, hvor der er koldt vand i bruseren, og der ikke er så meget, der virker. Og så deler vi bane med syv andre hold, både til kamp og træning,« siger Selim Genc.

Men det opvejer ikke den »vanvittige historie«, som det har været at være en del af Vatanspor ifølge Selim Genc.

»Jeg ved ikke engang, hvad jeg skal sige. Jeg er løbet tør for ord. Det har været en fantastisk oplevelse, og jeg tror aldrig, at jeg kommer til at opleve noget lignende. Det hele er bygget op omkring relationer, og sammenholdet er helt vildt. Det bliver stærkere med tiden, fordi der er en kerne på holdet, der er så stærk, at den ikke kan brydes ned.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Mikrolån Aarhus: Intelligent aktivering

Thomas Medom, rådmand for Sociale Forhold & Beskæftigelse (SF)
Mikrolån kan være en gave til borgere, der skal i beskæftigelse. Ordningen er en succes, og det skyldes en stram lovgivning, at den ikke er blevet mere udbredt.

Debat: Borgerinddragelse skal prioriteres højere

Knud N. Mathiesen, byrådsmedlem (DF)
Borgerinddragelse skal prioriteres højere i det kommende nye byråd i Aarhus Kommune.

Debat: Giv aarhusianerne en grøn garanti ved nye bebyggelser

Anja Rehfeld Bærentsen, by- og regionsrådskandidat (K), bestyrelsesmedlem i Århus, Konservative Vælgerforening
Hvis vi kun tænker på økonomi og på at maksimere antallet af borgere i nybyggerier, er der risiko for, at vi glemmer selve sjælen i Aarhus.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her